Lige nu oplever folkeskolen et kulturopbrud, der er til at tage og føle på: Med de nye arbejdstidsaftaler møder 1993-aftalen sit endeligt - og det er der vist ikke mange lærere, der begræder. Grundtanken om en fast ramme om alle skolens aktiviteter og undervisning afløses af nye tider med større muligheder for fleksibilitet og spontanitet - og ikke mindst respekt for den professionelle lærerrolle.

Men hvorfor vender vinden netop nu? Og hvordan vil skiftet påvirke lærernes status og arbejde? Det har Folkeskolen bedt sociolog Emilia van Hauen og forskningsdirektør Hans Henrik Knoop give deres bud på.

»Et kollektivt opgør med evalueringshelvedet« er sociologens overskrift på de vinde, der blæser i øjeblikket:

»Det er faktisk meget naturligt, at folkeskolen nu får større frihed og fleksibilitet i hverdagen. Helt basalt gøder tendenser altid jorden for modtendenser - først var kontrol og evaluering svaret på alt, så kom tvivl, refleksion og modreaktion, da vi for eksempel opdagede, at kontrolapparatet kvalte alt, hvad der hedder frie initiativer, kreativitet og innovation. Det er sket inden for hele det offentlige system, som derfor er ved at åbne sig for muligheder og for færre og bedre evalueringssystemer«, siger Emilia van Hauen.

Mod mere solidaritet

Hun mener, at opgøret stikker så dybt, at det kan sættes ind i en global megatrend, som er på vej til at afvikle den forbrugs- og egofest, der nåede sit klimaks ved finanskrisens begyndelse:

»Jeg ser udviklingen som et tegn på, at vi er på vej til at tage større ansvar, og med det kommer den grundlæggende tillid, der ellers kendetegner vores samfund, tilbage. Efter 30 år med masser af overskud, ikke mindst økonomisk, har vi haft ro til at kunne fokusere intenst på vores egen udvikling og mål. Nu har vi fået nok af os selv, og mange savner en ny mening, der rækker ud over egen identitet og ind i en større sammenhæng«.

Vi går med andre ord en tid i møde, hvor der er grobund for en forståelse af, at alle er afhængige af hinanden. Derfor vil tillid, helhed og inklusion blive nøglebegreber, der også kommer til at præge folkeskolen, mener Emilia van Hauen. Hun tror dog ikke, at forandringen er lige om hjørnet:

»Det kommer til at tage nogle år, før hovedparten af os er ude af vores individrus. En del forældre skal for eksempel først selv erkende, at deres børn er blevet til små, selvfikserede uhyrer. Vi er ved at genopdage, at uden andre er vi ikke noget, og for nogle forældre bliver det nødvendigt at arbejde med egne værdier for at dreje børnene hen i en mere solidarisk retning. Det kan godt tage tid at rydde op i egen baggård«.

God pædagogik er livskunst

»A good thing gone bad« er forskningsdirektør Hans Henrik Knoops dom over New Public Management-tænkningen, som var grundlaget for 1993-arbejdstidsaftalen.

Evaluering er nødvendig, siger han, men den kammede over:

»Evalueringssystemet har undergravet sig selv ved så ensidigt at basere sig på massevidenskaber som økonomi, jura og sociologi, så individuelle forskelle ikke er blevet tilgodeset. Disse forskelle kunne indsigter fra for eksempel psykologi, neurovidenskab og arbejdsmedicin have kastet lys over. Folkeskolen skal selvfølgelig give eleverne et sæt standard-kompetencer i forhold til læsning, talbehandling, engelsk med mere. Men det er kun halvdelen af opgaven. Den anden halvdel handler om at støtte elevernes udvikling som unikke individer - og det findes der netop ikke standarder for«, siger Hans Henrik Knoop.

Egentlig er de generelle kvalitetskriterier for menneskevenlige testredskaber ret simple, fortæller han. De skal lette arbejdet med at danne overblik, og så skal de berige hverdagen ved at give indsigter ud over det sædvanlige. Disse to kvalitetskriterier er alt for sjældent blevet honoreret indtil nu, vurderer han.

»Erfaringerne med kikset evaluering har gjort det lysende klart, at vi må balancere hensyn til helhed og individ langt bedre i fremtiden, hvis vi ønsker en folkeskole for hele folket. Vi ved, at der er klare grænser for, hvad mennesker kan stå model til. Overdreven kontrol reducerer oplevelsen af at udføre ædelt arbejde, hvor éns professionelle vurdering faktisk tæller. God pædagogik er intet mindre end livskunst, og det minuttælleri, skolen har været underlagt, svarer nogenlunde til at kræve, at Per Kirkeby skabte sin billedkunst med en på forhånd aftalt mængde maling og pensler - inden for et nøje fastlagt tidsrum«, siger Hans Henrik Knoop.

Både sociologen og psykologen ser en lysere fremtid for lærerprofessionen:

»Lærere er ved at få en højere anseelse og mere respekt for deres indsats. Efter at have været jaget vildt og fremstillet som ofre og tudeprinser, er lærere ved at blive synlige på en langt mere positiv og konstruktiv måde. Medierne fremstiller nu også lærere som i stand til at stille modkrav til både omverden og forældre - og det giver respekt«, siger Emilia van Hauen.

Hans Henrik Knoop peger på fordelene ved et større professionelt råderum til lærere:

»Den frihed, som følger med de nye arbejdstidsaftaler, vil under de fælles normer og idealer kunne understøtte hensyn til lærernes forskelligheder og sætte den enkeltes originalitet bedre i spil. Afbureaukratiseringen og den større åbenhed giver plads til, at lærere kan fungere mere autentisk, rationelt, fleksibelt og loyalt i en demokratisk ånd. Den større frihed og rummelighed vil både elever og forældre gengælde med mere tillid og forståelse«, forudser han.

De nye arbejdstidsaftaler

Danmarks Lærerforenings kredse og kommunernes nye aftaler om arbejdstid gælder fra august og dækker omkring 70 procent af folkeskolens lærere. Målsætningen er øget professionelt råderum til lærerne, fleksibilitet og mindre bureaukrati. Grundtanken er, at lærerne får ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede undervisningsopgave, og at ledelsen får bedre rum til at lede.

Emilia van Hauen

Strategisk rådgiver, foredragsholder og sociolog med speciale i moderne livsformer. Driver selvstændig foredrags- og rådgivervirksomhed og er ofte kommentator i tv og radio. Seneste udgivelse: »Farvel egofest - og goddag til formål og fællesskaber«.

Hans Henrik Knoop

Forskningsdirektør på Universe Research Lab, ph.d., lektor i pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Seneste udgivelse: »The application of MI Theory in Danish Education. I: Howard Gardners 'Multiple Intelligences Around the World'«.

»Den frihed, som følger med de nye arbejdstidsaftaler, vil under de fælles normer og idealer kunne understøtte hensyn til lærernes forskelligheder og sætte den enkeltes originalitet bedre i spil«. - Hans Henrik Knoop