Knud Erik Thaarup

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lørdag den 1. august døde Knud Erik Thaarup efter et alt for kort otium.

Gennem 38 år satte Thaarup spor på Christiansfeld Skole. Man kunne altid gå til Thaarup og få hjælp fra hans gemmer. Han interesserede sig for mange ting i sin lærergerning. Han var en dygtig underviser - altid velforbedt. Han var et pligtopfyldende og regelret menneske, der forventede samme indstilling til ret og pligt hos andre.

I fritiden var Thaarup en aktiv sportsmand. Hans interesse for kunst og kultur gav ham mange oplevelser og førte ham på mange rejser.

Thaarups humoristiske sans fornægtede sig ikke, når han ved festlige lejligheder viste lysbilleder. Ingen kunne som han huske navne på tidligere elever, årstal og begivenheder.

Thaarup var betænksom og hjælpsom. Han sørgede for at holde kontakten til tidligere kolleger og interesserede sig for sine omgivelsers ve og vel.

Vi vil savne Thaarup. Vore tanker går til hans kone, Margit.

Æret være Thaarups minde.

Personalet ved Christiansfeld Skole, Anne-Else Højgaard