Dansk Industri, DI, meldte sig i sidste uge seriøst ind i kampen om folkeskolen. Det skete med et såkaldt innovationsseminar i Pyramiden i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor toppen af poppen fra skoleverdenen deltog - formænd, direktører og afdelingschefer fra DLF, Skolelederne, Skole og Samfund, Danske Skoleelever, Skolerådet, BUPL, Undervisningsministeriet og KL. Desuden skoleledere, uddannelsesforskere og erhvervsledere.

De skulle tale skole med direktører og afdelingschefer og toppolitikere fra DI. Overskriften var »Vores Skole«.

»Dansk Industris dagsorden er jo indlysende, de prøver at rekruttere fremtidens arbejdskraft«, skar tidligere chefredaktør ved Berlingske Tidende, erhvervsjournalisten Niels Lunde, igennem med i en samtale med Folkeskolen sidst på dagen.

Bertel Haarder dukkede pludselig op

Selv undervisningsminister Bertel Haarder dukkede op, uannonceret.

»Det er gode folk«, sagde han til direktør Lars Goldschmidt, mens de skridtede gennem Pyramiden, hvor toppen af poppen arbejdede i grupper. Siddende ved seks borde producerede de konkrete forslag til, hvordan skolen kan forbedres den dag i morgen. På hvert bord stod en globus. Så kunne alle se sandheden: Den internationale konkurrence på det globale marked.

Ministeren holdt en kort tale, hvor han meddelte, at han er åben over for de ideer og forslag, som projekt »Vores Skole« måtte barsle med - og han vil være rundhåndet med eventuelle dispensationer.

Og der kom konkrete tiltag ud af dagen. En gruppe foreslog for eksempel, at skoler gennemfører workshopper, hvor lærere lærer forældre, hvordan de bedst muligt kan bakke op om skolearbejdet, og en anden anbefalede, at naturfagslærere opretter netværk med folk fra erhvervslivet.

De mange forslag og ideerne skal spredes over det ganske land via fire-fem regionale seminarer. I august 2010 bliver der så holdt statusmøde i Industriens Hus.

Ny alliance: DLF og DI

Det er fint med konkrete forslag til, hvordan skolen kan forbedres, sagde formand for DLF Anders Bondo Christensen i en afsluttende tale. Men det vigtigste er, at der nu er etableret en konstruktiv dialog mellem skole og erhvervsliv, tilføjede han.

»Vi har allerede et godt samarbejde med KL, og nu er vi også ved at få det med DI«, fastslog lærerformanden. »Det er positivt. I stedet for at flytte aben rundt tager vi et fælles ansvar«.

Han kunne godt lide vendingen »Vores Skole«. Den viser netop, at folkeskolen er hele samfundets skole, og at alle bør tage et ansvar. Han understregede dog, at folkeskolen først og fremmest er børnenes skole.

DI lægger ikke skjul på, at man har en egeninteresse i at gå engageret ind i skoledebatten. Men det er på et højere samfundsmæssigt niveau. Det handler om sammenhængskraft. Om at Danmark skal være et godt land at leve i. Og drive virksomhed i. Ellers flytter virksomhederne til udlandet, og statskassen mister indtægter. Som DI-direktør Lars Goldschmidt sagde det til Folkeskolen:

»Man har ikke lyst til at drive virksomhed i et land, hvor folk render rundt i gaderne og skyder hinanden«.

For Lars Goldschmidt er inklusion afgørende. Alle skal inkluderes i samfundet, og det sker bedst via arbejdsmarkedet, »der ikke er for børn«, som han sagde. Kravene til medarbejdernes sociale og faglige kompetencer er høje på grund af den skærpede internationale konkurrence. Det kræver et velfungerende uddannelsessystem.

Brug for stabile rammebetingelser

DI ser folkeskolen som en slags statsgaranti for, at det danske samfund hænger sammen. Folkeskolen er nemlig ved at blive revet i stykker, mener organisationen. Af politikere, der trækker i hver sin retning. Og af forældre, der flytter deres børn over i privatskoler. Uddannelseschef i DI, Bjarne Lundager Jensen - der omtales som »hjernen« bag »Vores Skole« - sagde det sådan til Folkeskolen:

»Folkeskolen har altid skabt sammenhængskraft i samfundet. Det skal den blive ved med, specielt i en tid, hvor samfundet bliver mere og mere opsplittet«.

»Skolen skal blive ved med at give børnene og de unge de værdier, der gør dem til dygtige medarbejdere med en god selvfølelse. Et helstøbt værdigrundlag«, tilføjede Bjarne Lundager.

Erhvervslivet har nemlig brug for det, han kalder »stabile rammebetingelser«.

»Virksomhederne har brug for et samfund, der har det godt med sig selv. Et samfund med et velfungerende uddannelsessystem og et velfungerende sundhedssystem og en velfungerende infrastruktur. Dér har vi nogle styrker i Danmark, og dem vil vi gerne værne om i DI«, lød hans forklaring på, at DI nu går ind i samarbejdsprojektet om folkeskolen.

I Asien er eliten af ingeniører lige så gode som danske ingeniører, måske bedre. Men de øvrige ingeniører i Kina og Indien har ikke sociale og faglige kompetencer på samme niveau som de danske, og det skyldes, at vi har et bedre grundskolesystem i Danmark. Derfor skal folkeskolen ikke afvikles, men udvikles«, slog Bjarne Lundager fast.

DI havde hyret innovationsfirmaet Bindslev til at sætte »Vores Skole« på skinner. Det var samme firma, der i 2005 stod for Undervisningsministeriets 48-timers-camp, der satte talentpleje på den skolepolitiske dagsorden. Siden har mange folkeskoler arbejdet med talentpleje, og der kom en kulmination på årets Sorømøde, da Mærsk Mc-Kinney Møller indviede et sciencecenter til 130 millioner kroner på Sorø Akademi, der skal stå for naturvidenskabelig talentudvikling blandt skole- og gymnasieelever.