Når nu det alligevel er staten, som bestemmer, skal finansministeren med ved bordet, når vi forhandler rammen med kommuner og amter', mener Anni Herfort.

Hun peger ligesom de øvrige forhandlere på, at kommunernes stramme økonomi betyder, at det er svært at få store lønforhøjelser det første år af en overenskomst. Her lægger kommunernes aftale med staten rammen for, hvad der kan deles ud. Og det er ikke meget.

'Blandt andet fordi vi havde et overhæng fra den sidste overenskomst, som vi først skulle have udbetalt. Det er et stort problem', siger Anni Herfort. Både hun og Akademikernes Centralorganisations formand Svend M. Christensen går ind for fælles forhandlinger mellem stat og kommuner i hvert fald en del af tiden til den næste overenskomst.

'Som det fungerer i dag, sidder dukkeføreren uden for de forhandlinger, vi har med de kommunale arbejdsgivere. Hvis de ikke ønsker at forhandle sammen, må vi sørge for, at det bliver de samme forhandlere, der møder op i stat og kommune', mener Svend M. Christensen. Helst ser han, at lønmodtagerne i staten og kommunerne slår sig sammen om en fælles forhandlingsorganisation.

Også Kim Simonsen fra HK/Kommunal ser det som et problem, at statens aftaler sætter rammerne for kommunerne.

'Men det er ikke noget nyt problem. Sådan har det været de sidste ti år. Jeg vil dog godt indrømme, at det er blevet værre. Vi må løse det med en meget tæt koordinering. Det har vi da også gjort hidtil. For de store emner i overenskomsterne er jo de samme i stat og kommuner', mener han.

Han går ikke ind for, at man slår forhandlingsorganisationerne sammen.

Heller ikke Anni Herfort mener, at man skal slå organisationerne sammen, men hun mener, at man må finde ud af et øget samarbejde.