Kommunen ansatte en skoleleder. Ret hurtigt viste det sig, at han ikke var sin opgave voksen. Men i stedet for at sætte ham fra bestillingen ofrer kommunen lærernes tillidsrepræsentant.

Så enkelt beskriver lærerne på Svend Gønge-skolen i Lundby nord for Vordingborg konflikten omkring deres fyringstruede tillidsmand, Aage Carlsen. For lærerne er det soleklart, hvorfor det gik så galt, at skoleleder Bent Nyerup i slutningen af januar meldte sig syg, fordi han ikke længere 'orkede samarbejdet med Aage Carlsen'.

'Vi er ikke et besværligt lærerkollegium. Vi fik bare den forkerte mand som leder. Den slags kan ske, og så må de ansvarlige på forvaltningen sige: Vi finder en ny. De skal ikke ofre den forkerte mand', siger Per Holm.

Han har været lærer på Svend Gønge-skolen i ni år og er en af de fire, som lærerne på Svend Gønge-skolen har valgt som talsmænd i forbindelse med Aage Carlsen-sagen. De tre andre har været ansat på skolen imellem fem og 25 år.

Hidtil har de holdt lav profil i forhold til pressen. Det samme gør skoleleder Bent Nyerup. Han ønsker ikke at give sin version af, hvad der gik galt på skolen. Når lærerne vælger at stå frem nu, skyldes det ikke så meget en tro på, at de kan få deres tillidsrepræsentant tilbage. Men de vil gerne give deres version af sagen.

'Der bliver lagt flere og flere forhandlinger ud på skolerne, så det er vigtigt, at samarbejdet fungerer', siger Peter Jensen.

Sad på kontoret

De 35 lærere i Lundby oplevede langtfra en åben skoleleder, da Bent Nyerup tiltrådte i september sidste år. Hverken børn eller voksne lærte ham at kende, inden han sygemeldte sig for senere at sige sit job op.

'Undet et besøg på skolen sagde han, at Svend Gønge-skolen skulle være et godt sted at være og et godt sted at lære. Det er stort set, hvad vi har hørt om hans visioner', siger Per Holm.

Hverdagen blev hurtigt præget af, at lederen sad på sit kontor det meste af tiden. I begyndelsen regnede lærerne med, at han lige skulle sætte sig ind i arbejdet, men efterhånden gik det op for dem, at det var hans stil. Nyerup kom aldrig rundt på skolen for at snakke med børn og voksne, og kun en gang imellem dukkede han op på lærerværelset. Men ikke nødvendigvis i et frikvarter.

'Han sad bare stille og spiste et æble. Der var ikke nogen smalltalk om, hvilke klasser vi har, hvem vi samarbejder med og den slags. Han forsøgte aldrig at lære os at kende', siger Lis-Anne Johansen.

De virkelige problemer opstod, når lærerne gik på kontoret for at tale med ham som leder.

'Vi fik ikke den opbakning, vi forventede. For eksempel ville en af vores kolleger gerne have ham med til et forældremøde i en klasse, som har en vanskelig forældregruppe, og som læreren skulle diskutere fælles værdier med. Bent Nyerups svar var, at der ikke var grund til at køre alt skyts frem på én gang', siger hun.

Syn for sagn

Lærerne kunne ikke blive kloge på, i hvilket regi et problem skulle løses.

På et tidspunkt lagde kontoret en besked på Lis-Anne Johansens telefonsvarer: Der ville begynde en ny elev i hendes klasse næste dag. En anden ny elev blev sendt ned ad gangen på egen hånd på sin første dag på skolen og fik at vide, hvor han skulle banke på. Læreren vidste ikke, at han kom.

Det fik lærerne til at efterlyse retningslinjer for, hvordan skolen skulle tage imod nye elever.

'Bent Nyerup mente ikke, at det hørte til under pædagogisk råd, men sendte sagen i udvalg. Da den så blev rejst der, sendte han den tilbage til pædagogisk råd. Den slags gør det svært at få gennemført tingene', fortæller Annette Fich.

Kontroverserne gjorde nogle af lærerne utrygge. Andre troede ikke på beskrivelserne af deres nye skoleleder. De fastholdt, at han stadig skulle have en chance, og at de selv ville have syn for sagn, før de opgav at få samarbejdet til at fungere.

Det fik de på et lærermøde i midten af januar.

'Skolebestyrelsen havde lovet at stå for skolefesten, men den havde glemt at arrangere den. 6.-klasserne var i gang med at forberede et teaterstykke, og deres lærer blev gal over aflysningen. Vi andre var også harme. Det ville vi gerne have Bent Nyerup til at fortælle formanden for skolebestyrelsen', siger Peter Jensen.

Det ville Nyerup ikke.

'Hans svar var, at han sad og morede sig over, at vi kunne blive så harme over en aflyst skolefest. Vi oplevede, at han grinede hånligt ad os', siger Per Holm.

Episoden, der bekræftes af daværende viceskoleinspektør Dorthe Palm, overbeviste tvivlerne i lærerkorpset. Som Annette Fich siger:

'Den dag brændte Bent Nyerup alle broer, både foran og bag sig'.

Ingen kværulant

Allerede i efteråret bad lærerne Aage Carlsen om at forsøge at få løst op for problemerne med samarbejdet med Bent Nyerup. Men det var forgæves. Det hjalp heller ikke at gøre forvaltningen opmærksom på problemet.

'Jeg anser ikke mig selv for at være naiv. Men det har jeg været i denne sag. Jeg troede, vi stod med en snorlige sag. Men lige pludselig vender forvaltningen det hele på hovedet og vil fyre vores tillidsmand, som kun har gjort det, han er valgt til, og som vi har bedt ham om, nemlig at tale vores sag, så vi kunne få forbedret vores psykiske arbejdsmiljø', siger Per Holm.

Annette Fich peger på det paradoksale i, at der ikke skete noget, da lærerne gjorde forvaltningen opmærksom på, at de havde store problemer med arbejdsmiljøet.

'Men når en skoleleder sygemelder sig efter fem måneders ansættelse, så reagerer forvaltningen straks', konstaterer hun.

Siden er det kommet frem, at Bent Nyerup under ansættelsessamtalen blev spurgt, om han ville være i stand til at sætte en genstridig tillidsrepræsentant stolen for døren. Dertil skulle han have svaret 'Til hver en tid' (omtalt i Folkeskolennummer 13/2002). Aage Carlsen fremstilles som en kværulant, der står fast på regler og principper og derfor er umulig at samarbejde med. Det er ikke det billede, lærerne har af deres tillidsrepræsentant.

'Aage er utrolig godt forberedt, når han går til et møde, så det er måske ikke altid sjovt at være hans modpart. Men det bør ikke være Aage Carlsens problem, og det har kommunen gjort det til. En tillidsrepræsentant skal være besværlig, og det har Aage været. Han har stået fast, når det har haft betydning, om der skulle stå 'kan' eller 'skal' i en aftale. Jeg kan ikke se, at det skulle være negativt, men kommunen får det til at lyde, som om han har været skyld i, at nogle forhandlinger på skolen har været træge. Sådan vil det være, så længe ord kan tolkes', siger Lis-Anne Johansen.

Det psykiske arbejdsmiljø på skolen har forvaltningen fortsat ikke gjort noget for at forbedre.

'Vores arbejdsmiljø er ikke blevet bedre, fordi Nyerup har sagt op. Det har blot fået en ny drejning', siger Per Holm.

Bent Nyerup ønsker ikke at kommentere sin tid som leder af Svend Gønge-skolen over for Folkeskolen.

Henrik Stanek er freelancejournalist