'Internationale undersøgelser viser. . .'

Efterhånden er argumentet om internationale undersøgelsesresultater vel blevet det ultimative og vigtigste i ønsket om at forandre og udvikle skolen. Senest eksponeret voldsomt af undervisningsminister Ulla Tørnæs i forbindelse med ophævelsen af folkeskoleforliget, hvor '10 skridt mod en bedre skole' blev introduceret. Argumentet ser ud til at have en umærkelig kraft, der gør, at vi naturligvis godt kan se, at her må gøres noget. Og der er jo ingen skolefolk ved sine fulde fem, der ikke går ind for faglighed, at børnene skal lære noget og ikke mindst lære at læse. Så med bøjet pande går vi i gang med at udarbejde nye handleplaner, nye (klare) mål og måske sågar en helt ny lov. Men der er altså nogle ganske væsentlige pædagogiske mellemregninger, det kan være fornuftigt at foretage, inden vi forgriber os helt på de der undersøgelser.

For hvad er det i grunden for en logik, der ligger til grund for argumentet om de internationale undersøgelser? Er der for eksempel en entydig sammenhæng mellem de gode finske læseresultater og Nokias succes på verdensmarkedet? Og i givet fald er det så noget, der er ønskværdigt i en dansk sammenhæng? Men det er faktisk logikken bag argumentet om de internationale undersøgelser: jo højere fagligt niveau, jo bedre læseresultater i 3. klasse, jo tidligere fremmedsprog, jo bedre kan vi klare os i den rå og ubarmhjertige internationale konkurrence på verdensmarkedet. Hvor ved vi ret beset det fra? Det siger undersøgelserne faktisk ikke noget om. Og hvis vi endelig bevæger os ind på verdensmarkedstanken, kan man vel stilfærdigt indsparke, at det så er tåbeligt at gøre det samme som alle de andre, så bliver vi jo bare flere, der kan det samme, der skal konkurrere. Måske skulle vi i stedet lade os inspirere og så gå vores egne (skæve) veje.

Som pædagogisk leder har man derfor til opgave at være med til at udfordre logikken. Man er heldigvis ikke bare forvalter af en række mere eller mindre aktuelle og populære pædagogiske strømninger - man har derimod et fagligt ansvar og derfor til opgave at lede en organisation, som kan danne rammen om et godt og meningsfuldt skoleliv.

Debatten må altså nuanceres. Det er ikke et spørgsmål om faglighed eller ej. Kritikken af de for tiden mest klare røster om højere fagligt niveau og flere dansktimer må ikke forfalde til det alt for unuancerede argument om, at skolen er andet og mere end faglighed: 'Det handler også om børnenes sociale kompetencer, om demokrati, de bløde værdier og så videre'. Det er rigtigt, men det er for let. For selvfølgelig er fagligheden vigtig. Og selvfølgelig ønsker alle forældre og lærere, at deres børn skal blive dygtige læsere. Spørgsmålet er bare lige, hvad det er for en form for faglighed, som kvalificerer vores børn til et godt liv - herunder et godt arbejdsliv - som også gerne i sidste ende skulle vise sig at være en gevinst både for dem selv og for forretningen Danmark.

Det er jo som nævnt ikke sikkert, at en veludviklet kompetence i at klare læseprøver eller en uovertruffen evne til at placere byers navne på et blindkort kvalificerer til bioteknologisk forskning, kreative innovationer, organisatorisk ledelse eller internationalt samarbejde. Men dermed er der på ingen måde argumenteret for, at eleverne ikke skal udvikle deres læsefærdigheder eller deres geografiske indsigt. Et højt fagligt niveau kan være mange ting.

En skoleleder skal udfordre den pædagogiske dagsorden ved at stille spørgsmålene: Hvad er et godt børneliv? Og hvad er det vigtigt at kunne, når man forlader skolen? Hvis det samtidig lykkes at beskrive de kvaliteter, som rent faktisk findes i vores skole, og som givetvis også har bidraget til det velfærdssamfund og det værdigrundlag, som vi i flere sammenhænge kan blive enige om er ganske godt - om end der er meget, som med fordel kunne udvikles i en endnu bedre retning - så er der håb for, at vi ikke bare tyr til det første og bedste slagfærdige argument, men derimod henviser til en meget bredere og mere nuanceret debat. En debat, som har rum til at diskutere, hvilke logikker der skal være med til at styre udviklingen af den skole, som vi gerne vil være kendt for.