Politi, spændetrøje, idioter, slikke sår, fremmedgørelse, tæskehold. Hårde billeder dukker frem på nethinden, når tre topforhandlere giver karakter til årets overenskomstforhandlinger. Og det er ikke arbejdsgiverne, ordene sigter til.

Forhandlingerne har skabt vrede og bitterhed, og sammenholdet blandt de 650.000 HK'ere, lærere, sygeplejersker, vejmænd, plejehjemsassistenter og pædagoger i forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) vakler. Uanset resultatet af urafstemningen om forligsmandens mæglingsforslag vil en meget stor del af de ansatte føle sig banket på plads af de andre, fordi afstemningen er kædet sammen.

Mange er kommet til at se KTO som modstanderen - mens arbejdsgivermodparten i kommuner og amter stort set kan stå ved sidelinjen og se kampen bølge frem og tilbage på banen. Indimellem kan de så mumle et ord som 'forlodsfinansiering', hvorefter slagsmålet begynder igen.

Lærerne ikke idioter

Inden resultatet af urafstemningen om overenskomstresultatet var kendt, trak Folkeskolentre topforhandlere til side for at høre deres vurdering af, hvad der gik galt - og hvordan man skal gøre det anderledes næste gang.

'Det er ikke de andre lønmodtagere, vi skal slås med. Men sådan er det næsten endt. Fordi KTO er skruet sådan sammen, at det bliver fællesskabet i stedet for arbejdsgiverne, man kommer til at forhandle med, hvis man har andre interesser end flertallet', siger en meget kritisk formand for akademikerne i AC (Akademikernes Centralorganisatiom), Svend M. Christensen.

'Tag lærerne for eksempel. Det er jo ikke sikkert, at lærerne er idioter. Men de bliver næsten behandlet sådan i fællesskabet, fordi de mener noget andet end flertallet. Men fællesskabet skal give en gevinst, ikke optræde som politi', tilføjer han.

Kim Simonsen, formand for HK/Kommunal, har sagt ja til en opfordring - som han udtrykker det - til at stille op som ny formand for KTO. Den nuværende formand Poul Winckler går af som formand for sin organisation, Forbundet af Offentligt Ansatte, 16. maj. Kim Simonsen vil gerne forsvare KTO. Men han mener, at det er nødvendigt at ændre den måde, fællesskabet bliver opfattet på.

'KTO kan ikke overleve som tæskehold. Hvem gider være medlem af en spændetrøje. Jeg gør i hvert fald ikke. Man er da kun med et sted, hvor man tror, at medlemmerne får noget ud af det. Ellers er det spild af både ens egen og de andres tid', siger Kim Simonsen.

AC's formand går så vidt i sin kritik, at han mener, at man først skal vælge ny formand for KTO, når man er færdig med at evaluere forløbet og har fundet ud af, hvordan samarbejdet skal køre i fremtiden.

'Det er ikke sikkert, at vi skal have et KTO, som vi kender det i dag. Har vi først valgt en formand, vil han komme til at forsvare organisationen', siger Svend M. Christensen, som derfor foreslår, at man i stedet for en formand konstituerer den ene af de to næstformænd, Connie Chruchow, formand for sygeplejerskerne, i en periode.

'Hun mener, at det skal være kendt, hvem der sidder i forhandlingsudvalget, før man vælger en formand. Derfor er det naturligt for mig, at vi konstituerer en næstformand indtil da, så man ikke på forhånd har afgjort, hvem der skal være den nye formand'.

Svend M. Christensen mener, at det er vigtigt, at man i fremtiden får direkte forhandlinger og konfrontationer mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på hvert enkelt område.

'Der skal være rent bord. Sådan som systemet virker nu, har det været med til at fremmedgøre medlemmerne for de mekanismer, der fastsætter lønnen. I sidste instans er løn jo ikke et spørgsmål om retfærdighed. Det er en vare, som bliver solgt på et marked', siger Svend M. Christensen.

Alle tre forhandlere er enige om, at det vil være en god idé med frivillige sammenslutninger af beslægtede områder, for eksempel undervisere.

Både Kim Simonsen og Anni Herfort ønsker også at forbedre det lokale samarbejde:

'Vi skal have en slags mini-KTO lokalt. Hvis vejmanden, HK'eren, læreren og pædagogen kan blive enige, kan de komme langt. Og det er en rigtig god idé, at man i en kommune får fælles retningslinjer for udmøntning af Ny Løn, personalepolitik og kompetenceudvikling', siger Anni Herfort.

Fejl af hinanden

Alle er enige om, at der har været store problemer i forhandlingerne, især omkring forlodsfinansiering.

'Vi skal i hvert fald have slikket nogle sår og diskuteret forløbet grundigt, inden vi går i gang igen. Der manglede en fælles analyse af situationen, og der var frustation og vrede, da vi havnede i Forligsinstitutionen', siger Anni Herfort.

'Dygtige forhandlere havner ikke i Forligsen', supplerer Kim Simonsen. Og fortsætter:

'Vi gik fejl af hinanden. Det må vi gøre bedre næste gang. Alle organisationer holder kongresser, hvor de bestemmer sig for, hvad de vil satse på ved overenskomsterne. På nogle områder går vores krav naturligt nok i hver sin retning. Måske skal vi begynde at udtage de fælles krav tidligere, så vi har tid til at gå i dybden med de ting, vi er uenige om. Det er vigtigt, at fællesskabet opleves som en tillægsgevinst til det, man ellers ville have fået', siger Kim Simonsen.

'Men lærerne - og vi andre - kan ikke regne med, at et godt forløb vil give alt det, vi ønsker', siger Kim Simonsen.

Efter Anni Herforts mening var forhandlingsudvalget ikke dybt nok inde i substansen omkring forlodsfinansiering og deres forskellige interesser.

'LO-grupperne ser forlodsfinansiering som en slags pulje. Så kan de gå til arbejdsgiverne og sige, at der ligger nogle penge til dem. Sådan ser vi som bekendt slet ikke på det. Inden næste gang må vi finde ud af, hvordan vi løser det problem', siger Anni Herfort.

AC's formand er også skuffet over forløbet omkring forlodsfinansiering.

'Vi troede længe på, at vi kunne nå et resultat uden forlodsfinansiering, fordi det ikke eksisterer i det statslige resultat. Jeg havde nok regnet med, at vi ville være mere faste i vores afvisning af det', siger Svend M. Christensen.

På trods af uenighederne mener de tre dog ikke, at der ikke er noget reelt alternativ til at samarbejde på lønmodtagersiden.

'Alene alternativet: At arbejdsgiverne selv kan vælge, hvem de vil forhandle med først, og spille os ud mod hinanden, er nok til at få en til at gå ind for KTO', mener Kim Simonsen.

Det er Anni Herfort enig i, og hun mener heller ikke, at der er et alternativ til KTO. Men hun vil gerne have ændringer i samarbejdet og organiseringen.

Svend M. Christensen vil ikke love noget på forhånd.

'Hvis der ikke sker forandringer, kan jeg ikke love, at vi er med i KTO. Men vi skal under alle omstændigheder have et samarbejde. Det er i alles interesse'.-