Kristian Pedersen, lektor, dr.phil. ved Institut for Billedkunst, Danmarks Pædagogiske Universitet, og dansk billedpædagogiks pioner og Grand Old Man, eksisterer ikke mere. Åndeligt vil Kristian til gengæld leve mange år fremover.

Dansk og international billedpædagogik har mistet et fyrtårn. En vældig og stærk kraft, der lyste op i det billedpædagogiske landskab.

Hans betydning og indsats for os praktikere, billedkunstlærerne i folkeskolen, er uvurderlig.

Kristians teori er rundet af, at praksis er basis. Derfor igangsatte han udviklingsarbejder på Danmarks Lærerhøjskole i samarbejde med folkeskolelærere over hele landet.

Vi lærere, med fødderne solidt plantet i billedkunstlokalet i mødet med børnene, er glade, stolte og dybt taknemmelige over, at det med Kristians doktorafhandling: 'Bos Billedbog - en drengs billedmæssige socialisation' blev dokumenteret, at børns billedarbejde ikke følger en iboende, naturlig udvikling, men er dybt afhængig af den billedpåvirkning, de udsættes for.

Han påviste, at børns billeder er betydningsfulde og fulde af betydning, og at det gør en forskel, hvad vi underviser i, hvordan vi gør det, og hvorfor vi gør det.

Det handler om børn og de billeder, børn laver, og hvad der sker i hovedet på børn, når de laver billeder - hvordan og med hvilke midler dannelsen sker.

Danmarks Billedkunstlærere