En udvikling af underviserlønmodellen. Det er lærernes ønske til Ny Løn i fremtiden, understreger formand for DLF, Anni Herfort. Og de øvrige topforhandlere bakker hende op i, at Ny Løn godt kan udvikle sig forskelligt.

'Vi skal differentiere resultatet og forhandlingerne, så vi ikke ender i en kæmpestor central aftale', mener Akademikernes Centralorganisations formand, Svend M. Christensen.

'Det nye lønsystem er udviklet til administration og store driftsområder. Men det passer ikke til undervisere. Så i stedet for at presse alle ned i samme sko bør man købe forskellige sko, der passer til behovene', siger han.

Anni Herfort mener, at man burde lave en frivillig organisering, hvor for eksempel underviserne forhandler sammen. Så vil det være lettere at udvikle en underviserlønmodel.

'I dag er vi organiseret i hovedorganisationer. Det er historisk bestemt. Vi skal under alle omstændigheder blive enige med nogle andre, hvis vi skal have indflydelse. I dag er det FTF-K (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - Kommunalt Forhandlingsfællesskab). Laver vi en anden model, er det andre, vi skal blive enige med', siger hun.

Kim Simonsen, formand for HK/Kommunal og måske kommende KTO-formand (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), mener ikke, at det er noget problem med forskellige modeller for Ny Løn.

'Det kan og vil KTO slet ikke stille sig i vejen for. I øjeblikket er der, så vidt jeg ved, otte forskellige udgaver af Ny Løn', siger han.

Akademikerne ønsker også separate forhandlinger omkring lønmodeller:

'På 90 procent af området har vi nok fælles interesser. Det gælder generelle lønstigninger, fridage, den overordnede arbejdstid og lignende. Det er de ting, der virkelig koster noget, når der forhandles. Det skal vi forhandle sammen. Men når det gælder Ny Løn, synes vi i modsætning til folkeskolelærerne for eksempel, at systemet skal være mere decentralt. Vi er imod forlodsfinansiering, fordi det kommer til at virke som et loft. Vi synes, systemet skal fungere endnu friere. Men dog ikke nødvendigvis individuelt. For det kan være svært at individualisere en kollektiv indsats. Ligesom de, der står ved et samlebånd, også får det samme i løn. For man kan ikke sige, om det er hende for enden eller manden i midten, der bidrager mest til resultatet', siger Svend M. Christensen.

Kim Simonsen mener, at KTO må tage en diskussion af nogle grundlæggende forskelligheder, som skaber gnidninger gang på gang i fællesskabet.

'Jeg synes, at vi skal kunne håndtere, at nogle i en periode får højere lønstigninger. Vi må se i øjnene, at noget arbejdskraft er mere eftertragtet end andet. Det er sådan, vi har fået hævet lønnen tidligere. Hvis vi insisterer på, at alle skal have det samme, kommer vi ikke videre', siger Kim Simonsen.

Han mener godt, at for eksempel sygeplejersker og lærere kan få mest:

'Men der skal være tillid til, at de så er solidariske med andre grupper på et andet tidspunkt. Hvis sygeplejerskerne får mere i løn i for eksempel fem år - fordi der er mangel på sygeplejersker - skal de være parate til, at der bagefter er andre, der står for tur. Der skal være respekt for, at alle faggrupper er vigtige. For eksempel skal der også HK'ere til at få for eksempel et sygehus til at fungere, for nu at nævne et eksempel fra min egen verden. Skal det lykkes at få hævet alle grupper over en årrække, kræver det solidaritet', siger HK/Kommunals formand.