Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det begynder at hjælpe.
Jeg mener selv, at jeg gør fremskridt som pensionist dag for dag. Godt hjulpet på vej af lysets bragen igennem og de kvidrende fugle i baghaven.
Jeg kan mærke så småt, at flere og flere artikler i Folkeskolen bliver ligegyldige.
'Uden interesse', tænker jeg og blader hurtigt videre. Undvære det helt er tiden endnu ikke moden til. Debatten har stadig et solidt tag i mig. Man smyger ikke sådan lige 39 skolelærerår af sig på én gang. I øvrigt hænder det ikke sjældent, at skoledebatten i medierne glæder min gamle lærersjæl, vel at mærke på den måde, at det frygtelige, der skrives, giver mig jamen-det-har-jeg-jo-sagt-hele-tiden-nydelsen. Ikke så få af de forvildede, virkelighedsfjerne er på retræten. Helt legalt konkluderer man nu, at det ikke er en god idé, at danske skolebørn drikker, spiser, snakker, bander i timen og kommer for sent - og at ubrydelige fælles regler er en smart strategi. Så se nu at komme i gang alle sammen derude! Nu det er lovligt og trendy. Det er jo jeres ansvar - og også jeres skyld! Intet er jo som bekendt umuligt for den, der ikke selv skal gøre det. Og nu står I vel solidarisk sammen mod den accelererende forældremobning, som betyder mere negativt, end menigmand ved og tror?
Måske endda tidens fylde er inde til lektielæsning - og det forkætrede ord 'terpe' nu må hedde 'træne'. Åh, jeg hører de evindelige sætninger: 'Jeg har ikke fået lektien lavet, havde ikke tid i går'.
'Var du da optaget hele natten med?' Undrende blikke til svar. Håbløst forældet tale.
Det har til min lettelse vist sig, at hvis man cykler eller går hver dag i den kolde tid - og det er jo så godt som hele året rundt - sker det fantastiske: man kan slet ikke undvære det. Det er også hændt nu et par gange, at jeg har fået gjort rent i huset, så alle rum på en og samme tid fremtræder i klinisk renhed. Altså hvis alle skabsdøre er lukkede.
Tiden falder ikke lang. Men stadig kan jeg iblandt savne det pulserende - omend det fortoner sig. Og glæden over lønslaveriets ophør tager over.
En kollegapensionist sagde forleden: 'Man får det bedst som pensionist med en solid dagdrivernatur gemt et sted i sjælen'. Jeg kan kun bekræfte. Ikke noget med dårlig samvittighed over at flyde på sofaen med en bog. Eller tage en lille lur et par gange eller tre inden sengetid.
Man kan trods alt nok mærke, at man ikke er tres år længere.
Else
