Hvem har ikke drømt om at finde opskriften på den trylledrik, der kan give eleverne faglige superkræfter, så de klarer sig godt til afgangsprøven? Nu har Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning fundet frem til 11 faktorer, som kan forbedre skoleelevers indlæring. Det har dog intet med trylleri at gøre. Den anerkendte forskergruppe har gennemgået samtlige internationale undersøgelser af, hvad der giver elever gode faglige resultater. De har fokuseret på ting, der er mulige at ændre, så konklusionerne kan bruges af både lærere, skoleledere og politikere i bestræbelserne på at forbedre de danske skoler, mener direktør i Clearinghouse, professor Sven Erik Nordenbo, der er leder af forskningsprojektet.

»Nu har vi fagligt belæg for at vide, hvad vi skal koncentrere os om i skolen, fordi vi nu har et samlet overblik over alle relevante undersøgelser på området. For eksempel viser projektet, at der ikke er fagligt belæg for at påstå, at klassestørrelse eller skolestørrelse har indflydelse på elevernes præstationer«.

Brede konklusioner

Forskerne bag projektet har kigget på mere end 6.000 forskningsprojekter fra 1990-2008 og har udvalgt de 71, som de mente var relevante, i tilstrækkelig god forskningsmæssig kvalitet, og som er korrigerede for elevernes sociale og økonomiske baggrund. Resultaterne fra de udvalgte undersøgelser er blevet plottet ind i et avanceret analyseprogram, der har udregnet, hvilke faktorer som flest undersøgelser peger på gør en positiv forskel for elevernes faglige præstationer. Fordi resultaterne er baseret på så mange forskellige forskningsprojekter, er de 11 faktorer meget overordnede. For eksempel viser resultaterne, at en blandet elevsammensætning på en skole er afgørende for elevernes præstationer på landsplan, men det har ikke været muligt at finde ud af, præcis hvilken sammensætning der er den mest optimale. Alligevel kan både politikere, skoleledere og lærere bruge resultaterne til at vide, hvad man skal fokusere på i skolerne, mener Sven Erik Nordenbo.

En hjælp til lærerne

»Resultatet kan hjælpe os til at bruge kræfterne på de områder, som gør en forskel. Når vi nu ved, at et tæt samarbejde med ens kolleger og varme relationer mellem eleverne giver gode faglige resultater, kan man jo som lærer prioritere at indgå i teamsamarbejde og arbejde for, at der er en god social omgangstone i klassen. Vi ved også, at et tæt samarbejde med forældrene har betydning. Præcis hvordan samarbejdet skal fungere, kan afhænge af, hvilke elever og forældre man har. Det vigtigste er, at man fokuserer på det«. Sven Erik Nordenbo understreger, at det ikke er en enkelt faktor, men kombinationen af de 11 faktorer, der gør en forskel.

»Man skal sikre sig, at bestræbelserne trækker i samme retning. Når lærere er interesserede i at videreudvikle sig, er det vigtigt, at også ledelsen lader dem gøre det, og at der er afsat resurser til det. Hvis tingene ikke spiller sammen, får man ikke effekten«.

De 11 faktorer, der gør en forskel, er:

- En skolekultur med høje akademiske forventninger til eleverne og et godt læringsmiljø.

- Et psykisk arbejdsmiljø, hvor lærere og elever føler sig trygge, respekterer hinanden og har varme relationer.

- En ledelse, der er til rådighed for lærerne, støtter dem, udvikler dem, inddrager dem i beslutningerne og behandler dem med ligeværd.

- En stærk pædagogisk ledelse, der involverer sig i læseplaner og undervisningsmetoder uden at give påbud.

- Lærere, der har indsigt i eleverne, og hvordan de selv fungerer som lærere, har flere metodiske tilgange og samarbejder tæt med deres kolleger.

- En god organisering af undervisningen for eksempel i form af gode læseplaner, ugeplaner, overholdelse af tidsplaner og relevant hjemmearbejde.

- En rolig atmosfære, hvor eleverne opfører sig ordentligt.

- Normer og værdier, der medvirker til et højt lærer- og elevengagement.

- Lærere, der vil udvikle sig fagligt og får mulighed for det af ledelsen.

- En blandet elevsammensætning.

- En høj grad af inddragelse og samarbejde med forældrene.

Kunden er kritisk

Rapporten er bestilt og finansieret af Den Nordiske Indikatorgruppe, der har til formål at kortlægge indikatorer for kvalitet i grundskolen i de nordiske lande. Men gruppen, som blandt andet rummer Danmarks Evalueringsinstitut, har en stribe kommentarer til rapporten:

»Det relativt lille antal publikationer, som indgår i rapporten, hænger sammen med de valg om afgrænsning, der er truffet. Der er for eksempel udelukkende medtaget forskning, som er gennemført inden for den såkaldte skoleeffektivitetsforskning«, siger gruppen blandt andet og peger på, at det har medført, at kun fem ud af 71 undersøgelser er gennemført i Norden. Gruppen vil nu overveje, om der er særlige forhold i de nordiske lande - en særlig kontekst - som gør, at man ikke blot kan overføre internationale resultater til skolesystemer i Norden.

»Nu har vi fagligt belæg for at vide, hvad vi skal koncentrere os om i skolen, fordi vi nu har et samlet overblik over alle relevante undersøgelser på området ...«.»... Når vi nu ved, at et tæt samarbejde med ens kolleger og varme relationer mellem eleverne giver gode faglige resultater, kan man jo som lærer prioritere at indgå i teamsamarbejde og arbejde for, at der er en god social omgangstone i klassen ...«.