»Der mangler en fangevogter!«

Rebecca står op ad muren nede i hullet og kigger lidt frustreret rundt. Så opgiver hun og begynder at løbe op til de andre på plænen.

»Jeg fik dig«. Jesper kommer springende, griber fat i en arm og fører hende tilbage til hullet, mens han kigger til begge sider efter flere fanger.

To drenge kommer gående, den ene med to piger, den anden med en.

»Nu bliver I dernede«.

En dreng bliver ved hullet, men har svært ved at stå stille, mens kammeraterne løber rundt på plænen.

»Vi løber hver vores vej, så kan han ikke fange os«, siger en af fangerne.

Drengen vender sig om og når at få fat i en af pigerne.

»Slip mig!«

»Nej, jeg vil ikke«.

En trøje bliver rykket lang, før pigen giver op og bliver ført tilbage.

6.b på Sæby Skole leger »drengene efter pigerne« i frikvarteret.

En meget enkel leg

»Det er en meget enkel leg, der går ud på, at vi deler os i to hold. Det ene hold skal så fange det andet. Det kan enten være drengene eller pigerne«.

Jesper er ved at forklare reglerne, og hvorfor legen er så populær i klassen.

»Man behøver ikke kunne noget specielt. Alle kan være med, så legen er god«, siger han.

»Det er rigtig fedt, når pigerne fanger alle drengene. Det lykkes bare ikke særlig tit«, siger Nuor.

»Det skal helst være et langt frikvarter, ellers kan vi ikke nå det«, tilføjer Alexander.

»Drengene efter pigerne« er ikke den eneste fællesleg på klassens repertoire. Om vinteren står den på »sneboldkrig«.

»Spark til bøtten« er også populær.

»Det er lang tid siden, vi legede den«, siger Andreas.

»Det gjorde vi da i går«, kommer det fra Jesper.

»Den går ud på, at én skal prøve at finde de andre. Der er ikke nogen, der skal sparke til bøtten. Det hedder den bare«.

»Det er meget mærkeligt. På den anden skole, hvor jeg gik, sparkede vi til bøtten. Jeg kunne slet ikke fatte, hvad der skete, da jeg kom her«, siger Andreas.

Mange ligheder

Cand.mag. Tina Skou Meinertz kan godt forstå, at Andreas har været forvirret, men faktisk er der flere ligheder end forskelle, når elever leger i frikvartererne på nordjyske skoler.

Hun har for Sæby Museum og Arkiv undersøgt mellemtrinnets legevaner på tre skoler. Konklusionen er, at de samme lege går igen fra skole til skole, selvom de fysiske faciliteter er forskellige, og selvom der er stor forskel på, hvor langt et frikvarter er, og hvornår på dagen der er bedst mulighed for at lege.

»Legene går igen fra skole til skole. Det spiller ingen rolle, om den er lille eller stor og ligger i et byområde eller ude på landet. Fangelege og boldlege er populære overalt, når det gælder mellemtrinnet. Det er først, når du ser på mindre udbredte lege, at der opstår variation«, siger hun.

Hendes undersøgelse er blevet til en større rapport, hvori andre museers legeundersøgelser indgår. Sammenlagt viser de, at lege er langtidsholdbare.

Mange kendes mere end 100 år tilbage, og der er ikke noget, der tyder på, at selv de store ændringer i legeredskabernes teknologi, der er sket inden for de sidste 20-30 år, rokker ved prioriteringen.

Samvær i centrum

»Det er samværet med kammeraterne og det sociale, der er i centrum for hovedparten af eleverne. Ikke de muligheder, som en computer, et waveboard eller en ny model i mobiltelefoner har. Samværet ser ud til generelt at udfolde sig fint, når man fanger hinanden eller spiller bold. Derfor går den type lege ikke af mode«, siger projektmedarbejderen.

Det går heller ikke af mode, at drenge og piger på mellemtrinnet leger de samme lege, og at de leger sammen. Ingen lege er forbeholdt et køn, selvom actionlege er mest udbredt blandt drenge og sjipning blandt piger.

Hvad der spiller en rolle, er god plads.

»Skolerne behøver ikke gøre en masse ud af at finkæmme legepladsen eller forsyne den med de nyeste legeredskaber. Bare der er god plads, kan eleverne nemt udfolde sig. Er der nogle træer eller måske en plæne til at spille bold på, så er det fint«, siger Tina Skou Meinertz.

Undersøgelsen omfatter kun skoler i Sæby. Det er en svaghed, mener projektmedarbejderen.

»Jeg ville gerne have haft en storbyskole med i undersøgelsen, men sådan en har vi ikke i vores område. Derfor er det svært at drage generelle konklusioner, der dækker alle elever i alle frikvarterer«.