Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ludvig Holberg (1684-1754) tilbragte i den sidste del af sit liv adskillige somre på Tersløsegaard ved Sorø. Han var blevet en velhavende mand, var det meste af sit liv sin egen forlægger, og hans værker udkom på mange sprog. Penge og konjunkturer interesserede ham, så også i den forstand er han et moderne menneske! For aldrig har penge dog fyldt så meget i medierne, som efter at de fleste mennesker har nok af dem. Men det er måske det, man ikke selv synes?
Holberg var sparsommelig og påholdende, lidt af en puritaner, ligesom en anden fremtrædende dansker, den afgåede statsminister Anders Fogh Rasmussen, der nu kommanderer Nato op og i gang allerede klokken 8.00 - som var de skoleelever i Danmark. En del af sin økonomiske sans havde Holberg fået som universitetets kvæstor, senere rektor. En kvæstor var den, der varetog universitetets økonomi, herunder dets investeringer. Så på sine gamle dage, da jordpriserne var faldet, investerede han i jord, specielt omkring Sorø, og han fik så meget af det, at han kunne kalde sig baron - og dermed være fritaget for beskatning.
En gang om året er der Holberg-dag på Tersløsegaard, i år den 16. august. Her er der boder, skuespil, underholdning - og mulighed for at se Holbergs mindestuer. Og i år holder undervisningsminister Bertel Haarder talen ved åbningen af Holberg-dagen. Haarder er meget optaget af Holberg, og formodentlig kommer han også ind på Holbergs skoletanker. Holberg donerede en betydelig del af sin arv til fornyelse og udvikling af Sorø Akademi. Her skulle disciplene opnå europæisk lærdom og dannelse, blive kloge på deres samtid og læse aviser, og de skulle undervises af lærere fra hele Europa - så de ikke tog til udlandet og fik griller som for eksempel Jean de France.
Men Holberg var også optaget af at udbygge det danske sprog som kundskabs- og videnskabssprog, og han nåede langt med det projekt i sin levetid. Nu er der nogle, dog ikke Haarder, der ser ud til helst at ville afvikle det. Vi skal rodfæstes i vor egen kultur for bedre at kunne åbne os for de andres.
Professor Higgins
