Fingermad til de små, et varmt måltid til de mellemste og moderne mad på farten til de store elever. Københavns Kommune har fået et nyt skolemadskoncept, som værner om madglæden og måltidets sociale aspekt. Med sund, indbydende mad skal den nye madordning give eleverne maddannelse.

»Skolebørn i dag er den tredje generation, som vokser op uden den traditionelle husmor, som har et nært kendskab til mad og råvarer, og det afspejles i børnenes mangel på maddannelse. Overleveringen fra forældre til barn er væk«, siger direktør i Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger.

I 2007 gennemførte madhuset en evaluering af kommunens madordning Køss og andre private udbydere af skolemad. Konklusionen var, at de var for dårlige. Maden var hverken kulinarisk, alsidig eller ernæringsmæssigt fornuftig sammensat. Kun fem-syv procent af eleverne anvendte Køss, hvor målsætningen var 25 procent, og de store elever brugte den slet ikke. Den kommunale ordning var spild af penge.

Derfor har madhuset i samarbejde med en gruppe af kokke og andre madpersonligheder udarbejdet skolemadskonceptet Eat. Udspillet om en ny skolemadsordning blev vedtaget i 2007, og efter en prøveperiode her i foråret har Eat nu premiere ved dette skoleårs begyndelse.

Maden tilberedes i et centralkøkken og leveres ud til modtagerkøkkener på skolerne, hvor elever fra overbygningen sørger for at anrette den. De bringer maden ud i klasserne til de yngre elever, mens elever fra udskolingen selv henter deres mad i madboden og spiser den i omgivelser, som er særligt indrettet til dem. Målet er, at de store elever på skolerne skal indrette deres egen loungeområde.

Eleverne snakker mere sammen

Lundehusskolen på Østerbro i København er en af de fem pilotskoler, som i foråret afprøvede det nye skolemadskoncept.

»Det styrker samværet, og vi snakker mere sammen på tværs af klasserne«, fortæller Caroline Lundberg fra 7.u, da Folkeskolen besøgte skolen tidligere på året.

Der er hektisk aktivitet i skoleboden, hvor nogle arrangerer den varme mad på bakker eller rækker sandwich over disken, mens andre sørger for, at eleverne fra mellemtrinet får de rette varmekasser med mad.

Skolen har ikke tidligere haft en skolemadsordning.

»Der har været et inderligt ønske om at komme i gang med noget. Både skolens personale, eleverne og skolebestyrelsen har efterspurgt det«, siger skoleleder Irene Hastrup.

Derfor glæder hun sig over den nye madordning og over at have været en af de skoler, hvor den er blevet pilotafprøvet. Skolen har fået en bod, og et hold store elever har sammen med indretningsrådgivere fra Københavns Madhus etableret en lounge, hvor eleverne fra udskolingen kan spise uden at blive forstyrret af de mindre elever. At eleverne selv har været med til at skabe rammerne, giver dem forhåbentlig ejerskab, så de får lyst til at blive på skolen i stedet for at gå i kiosken efter chips og chokolade i frokostpausen. Tidligere er nogle af de elever, som bor i nærheden af skolen, gået hjem for at spise, andre har inviteret hinanden på pizzeria, mens andre igen helt har ventet med at spise, til de kom hjem.

»I chipsgenerationen har de pengene, så det handler om at konvertere dem fra chips til god mad. Jeg håber, skolemadsordningen kan hamle op med kiosker og pizzeriaer«, siger Irene Hastrup.

Hendes erfaring er, at eleverne har lysten til at være sociale om måltidet, og hun håber, at de nu vil se de nye rammer som en mulighed for at have socialt samvær over frokostmåltidet.

Og det er helt afgørende, at skolemaden er lækker og indbydende.

»Det er vigtigt, at det er sund og ordentlig mad, som ser indbydende og appetitlig ud, så man får lyst til at spise det. Lærerne har ikke lyst til at give børnene noget, som de ikke selv har lyst til at spise«.

Frygter at fattige fravælger maden

Det bærende ved Eat er netop, at maden skal smage godt, anrettes lækkert, være sund og spises i omgivelser, som gør måltidet til en social begivenhed. Begreber som maddannelse og værtskab er centrale i det nye koncept. I indskolingen og på mellemtrinet er det læreren, der er vært, og der følger en værtskabspakke med med blandt andet dug, stearinlys og gode råd til, hvordan læreren kan agere vært og skabe en god måltidskultur. I udskolingen er det eleverne selv, der er værter og har ansvar for at klargøre maden og servere den for kammeraterne.

Den rolle vil eleverne gerne tage, mener Irene Hastrup.

»De kan lide at tage ansvaret for at servere maden for hinanden og sikre, at den kommer ud til de mindre klasser. De store elever har været med fra starten til at indrette loungen. Madhuset har lyttet til børnene. De bliver ikke set ned på, og de føler sig værdsat af, at maden er lækker og præsenteres på en flot måde«, siger hun.

Dog kan det være en ulempe, at maden er forældrebetalt.

»Nogle børns sociale baggrund gør, at de ikke har pengene til madordningen«.

Den bekymring deler hun med både direktøren i Københavns Madhus og børne- og ungdomsborgmester i København Bo Asmus Kjeldgaard.

»Jeg frygter, at de børn, der har allermest brug for madordningen, fravælger den på grund af økonomien«, siger Anne-Birgitte Agger.

»Der skal ikke være nogen tvivl om, at Socialistisk Folkeparti mener, ordningen skal være gratis«, siger Kjeldgaard.

Men det har der ikke været politisk opbakning til, og kompromiset er, at der gives tilskud til ordningen, så den bliver billig.

Han mener, der er utrolig vigtigt, at der skabes en kultur, hvor man tager sig tid til at spise, og hvor der er socialt samvær om maden. Derfor synes han godt om den nye ordnings mål om maddannelse.

»Men skolemadsordningen i sig selv kan ikke garantere, at børnene får maddannelse, for det er en langsigtet indsats, der skal til. Vi giver rammerne og redskaberne, og så afhænger det i høj grad af, hvordan skolerne griber ordningen an«, siger han.

- Et skolemadsmåltid koster 21 kroner, som bestilles og betales over internettet, og de forældre, som ikke har adgang til nettet, kan oprette en konto og betale på skolens kontor.

- Skolerne kan søge om midler til, at udskolingseleverne kan etablere deres egen Eat-lounge med indretningshjælp fra Københavns Madhus.

- Skolerne får en pulje, som dækker udgifterne til el, renovation og vedligeholdelse samt lønnen til en lærer i én time om dagen og anden personale i tre timer. Skolen bestemmer selv, hvordan og af hvem opgaverne i skoleboden løses.

- Målet er, at en fjerdedel af eleverne køber skolemaden.

- Læs mere om Eat og Københavns Madhus' evaluering af tidligere madordninger på www.kbhmadhus.dk