En del kommuner er i øjeblikket ved at indføre handleplaner for læsning, hvor der lægges vægt på, at alle lærere, som arbejder med tekster i undervisningen, har ansvar for at hjælpe deres elever med at udvikle gode faglige læsefærdigheder.

Det er tiltrængt, mener lektor Elisabeth Arnbak, Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:

»Selvfølgelig er det vigtigt, at eleverne lærer de forskellige fags særlige problemstillinger, metoder og redskaber, men det er også vigtigt, at de lærer effektive metoder til at tilegne sig viden. Det har ikke været prioriteret højt hidtil, blandt andet fordi der har været fokus på tidlig indsats og den første læseundervisning«.

Når faglærere ikke har været opmærksomme på udfordringerne i faglig læsning, kan det skyldes, at det ligger uden for deres faglige interesseområder.

»Er man naturfagsorienteret, vælger man som regel ikke dansk som andet linjefag på læreruddannelsen, og hvis man er interesseret i dansk, vælger man ofte andre humanistiske fag, for eksempel et sprogfag. Viden om læsestrategier og metoder til at fastholde viden og være bevidst om sit læseudbytte bliver dermed noget, som findes i bestemte faglærerkredse«, siger læseforskeren.

Det er årsagen til, at faglig læsning skal i centrum, mener Elisabeth Arnbak:

»Der har hidtil været en tendens til, at faglærere har ment, at det var dansklærerens, specialundervisningslærerens eller læsevejlederens opgave at klare problemerne, hvis elever ikke kunne læse opgaverne i matematik. Det er fuldt forståeligt, fordi man som underviser har enormt fokus på de fagmål, der er, altså indholdskomponenten, og fordi mange lærere ikke er uddannet eller efteruddannet til at gribe fat om læsning«.

Bare noget, man gør

Som lærer er man selv i de fleste tilfælde en rigtig god læser, men det betyder ikke, at man er bevidst om sin egen læsestrategi.

»Læsning er jo bare noget, man gør, når man først har fået det lært«, siger forskeren. »For at kunne hjælpe andre skal man have en metabevidsthed om, hvad det vil sige at være en god læser, og hvordan man overvåger sin egen læsning. Man skal udvikle sin bevidsthed om, hvad man gør, når man får problemer undervejs i læsningen, og hvornår man skal skifte strategi, alt efter hvad læseformålet er«.

Udvalget for den nationale læseplan, som Elisabeth Arnbak var medlem af, anbefalede, at læsning som fag skulle være obligatorisk for alle lærerstuderende, men det var der ikke politisk flertal for. I dag er det kun halvdelen af de studerende, der har faget dansk på basisniveau. Det er en udfordring.

»Læreruddannelsen er nødt til at udvikle de studerendes viden om læsning. Det kan gøres gennem kursusforløb, hvor man tager fat på læsevanskeligheder og læsestrategier. En anden mulighed er, at de enkelte skoler gennemfører fællesdage for alle lærere, hvor man beskæftiger sig med faglig læsning. Det gør en del skoler i dag«.

Man bliver ikke en god underviser i faglig læsning af et tretimerskursus, men man får rettet sin bevidsthed mod området og får en fornemmelse af, at det er vigtigt at tage højde for den struktur, teksten har, når man underviser, og at man skal være opmærksom på centrale fagord og begreber, som eleverne skal have med sig for at forstå teksten. Eller man kan blive bevidst om, hvordan man kan bede eleverne om at stille spørgsmål til teksten, så de får fundet ud af, om de har forstået den.

Sæt det i system

»Det er ikke nogen dårlig idé at sætte faglig læsning på dagsordenen i de forskellige faglige miljøer på skolen. En anden mulighed er at udvikle handlingsplaner for læsning, hvor man indskriver i målene for de enkelte fag, hvordan man skal arbejde med faglig læsning, og hvor man kommer med anbefalinger til nyttige metoder og strategier i det faglige læsearbejde«, siger Elisabeth Arnbak.

Centre for undervisningsmidler kan indlejre kurser om faglig læsning i kurser om nye materialer.

»Det sidste led er, at lærebogsforfatterne bliver bevidste om, hvad det kræver at læse deres tekster, og at de tydeliggør, hvad det faglige forudsætningsniveau for deres bøger er, hvad de forventer af deres modellæsere, og at de tydeliggør det i materialet til eleverne. De skal også vide, hvad teksterne kræver af dem«.

Elisabeth Arnbak mener, at kravene til faglig læsning er stigende, fordi folkeskolens undervisning bliver mere og mere baseret på, at eleverne vælger egne delelementer inden for et fagligt emne.

Det kan godt være, at alle elever har haft noget om forurening af åen, men det kan være myggelarver, vandets surhed eller noget helt andet. Eleverne vil derfor have forskellige faglige forudsætninger at gå fagtekster i møde med.

Derfor må faglæreren differentiere både hvad angår teksternes faglige niveau og redskaber og metoder i faglig læsning.

Vis læserespekt

»Helt essentielt handler det om, at den enkelte faglærer viser elevernes læsearbejde respekt. Vi taler om faget, og så forudsættes det, at eleverne har læst teksten, men det synliggøres ikke for eleverne, at det faktisk er et tænkearbejde at læse«.

Læreren skal fortælle om emnet, som eleverne arbejder med, udpege det vigtigste, som eleverne bør have med i teksten, og sørge for at opsummere i den følgende time og spørge, om noget har været svært at forstå. På den måde tydeliggør man for eleverne, at det her altså ikke nødvendigvis er nemt.

På mange skoler foregår der undervisning i læsestrategier i dansk. Det er godt, men kun hvis lærerne i de andre fag bruger strategierne og tydeliggør dem i undervisningen.

»Hvis eleverne får et kursus i faglige læsestrategier i dansk, og hvis alle lærere så bare forventer, at eleverne af sig selv bruger dem, så sker der ingenting«, siger Elisabeth Arnbak.