Ugen før elevernes skolestart kunne tv fortælle, at man i Helsingør Kommune tilbyder ansatte lærere uden lærereksamen et 60-timers-kursus. Min (ikke-lærer) mand begyndte spontant at grine. Jeg skar vist en grimasse. Ifølge netnyheden på folkeskolen.dk fra 6. august er hver femte lærer i Helsingør uden læreruddannelse. Leder af Pædagogisk Udviklingscenter og kursusudbyder Jørgen Jensen understreger i samme nyhed, at det for skolelederne har »været tydeligt, at selv om de ikke-læreruddannede ansatte har gode faglige kvalifikationer, så mangler de en del på det didaktiske område«. Det er i mine øjne en uhyre væsentlig pointe - også at få frem i offentligheden! For selvom kursusinitiativet, som overskriften på folkeskolen.dk siger, ganske givet er »bedre end ingenting«, så er det samtidig også højst alarmerende, at en kommune er havnet i en situation, hvor en sådan nødløsning er nødvendig. I løbet af de 60 timer, hvor kursisterne undervises af erfarne seminarielærere, kan de ifølge Jørgen Jensen efterbehandle videooptagelser af deres undervisningspraksis fra folkeskolen. Derudover arbejder de med at lære at sætte mål, differentiere undervisningen, få kendskab til flere undervisningsmetoder samt »noget om klasserumsledelse og om spændvidden mellem den personlige og den professionelle del af det at være lærer« - lidt af en mundfuld på 60 timer og næppe nok til at kompensere for, at kursisterne mangler »en del på det didaktiske område«.

Generelt er jeg skeptisk over for nødløsninger i relation til håndteringen af lærermangel, og hver gang jeg hører om sådanne, frygter jeg en yderligere devaluering af lærerprofessionen. Heldigvis modsiges min bekymring aktuelt af de glædelige nyheder om den markante stigning i antallet af ansøgere til landets læreruddannelser. Og endnu bedre: På det første årgangshold, jeg underviste i dansk sidste studieår, var der flere studerende, som var på alder med eller ældre end mig, havde uddannelser og mange års erhvervserfaring bag sig. Alligevel havde de valgt at søge optagelse på den ordinære fireårige uddannelse for at blive »rigtige lærere«.

På samme hold steg engagementet og deltagelseskvotienten markant (og det var i forvejen godt) under det såkaldte 0,1-forløb op til de studerendes første praktik, hvor danskfagets faglighed tænkes sammen med almene didaktiske udfordringer i relation til undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering. Her var der lejlighed til at fordybe sig i diskussioner og øvelser, som ikke alene udfordrede de lærerstuderende som studerende, men også som kommende lærere: Hvad er den gode årsplan, og hvilken betydning har den for undervisningens intentionalitet? Hvordan sikres sammenhæng i undervisningens indhold, mål og aktiviteter?

Jeg har tidligere fremhævet, at det særlige ved at være lærer er, at læreren er en god didaktiker, som med sin kobling af fag og pædagogik sikrer eleverne optimale læringsvilkår. Det skal vi værne om!