Forsiden på det blad, du lige nu holder i hænderne, er ligesom den artikel, den illustrerer, udvalgt efter journalistiske kriterier. Den skulle gerne afspejle og give lyst til at læse en af ugens vigtigste historier fra skolelivet og er et fælles produkt af journalistens fortælling, fotografens færdigheder og grafikerens kreative sans.

Denne indfaldsvinkel er forholdsvis ny. I bladets første mange år var forsiden blot beregnet til at vise, hvad der var op og ned på bladet, og hvor langt man var kommet i kalenderen. Ofte var den gemt væk bag nogle siders annoncer. Manglende tekniske muligheder var selvfølgelig en del af forklaringen, men man finder også det seriøst mente synspunkt, at illustrationer og grafiske raptusser ikke måtte stjæle opmærksomheden fra teksten, der ofte var forsynet med fængende overskrifter som »Fra Sendemandsmødet« eller »Skolen i Schweiz«.

Her er et lille udvalg af de små seks tusinde forsider, der har mødt deres læser i tidens løb.

Folkeskolen fylder 125 i år, derfor bringer vi en række nedslag fra og om bladet - og om behandlingen af fortidens begivenheder i og omkring skolen og Danmarks Lærerforening.

Seriens første artikel, »125 år med medlemsdebat«, blev bragt i årets første nummer.

Seriens anden artikel, »Den forhadte paragraf 8 og Folkeskolen«, blev bragt i nummer 12.

Den tredje artikel, »Dengang DLF var mest enig med De Konservative«, blev bragt i nummer 15.

Danmarks Lærerforenings Medlemsblad nummer 9/1903

Før Folkeskolen hed Folkeskolen, var der ingen tvivl om afsenderen, når Danmarks Lærerforenings Medlemsblad dumpede ind ad de 6.800 brevsprækker, der fik glæde af ugens skolemæssige højdepunkter. Nøgternt design, gnidret logo og en minimal, men funktionel kolofon. Og så lige på med en pædagogisk artikel, hårdtpumpede debatindlæg og foreningsmeddelelser.

Det var i øvrigt i dette nummer, at Skræderbakkens Restauration, 1/2 mil fra Vejle, i annoncetillægget anbefalede sig med god staldplads og udmærket keglebane.

Folkeskolen nummer 16/1913

Et visdommens træ af betragtelig ælde hvile sine bene bag højens bautasten, mens et dampskib trækker sin røgfane på vej mod eksportmarkeder og frugter, som bonden aldrig ser. Byens skorstene vidner om dansk virketrang, og på landet hersker fred og idyl. Billedet minder om et bagtæppe til forne tiders dilettantkomedier og er formentlig udført af samme anonyme kunstner. Men skønvirkelogoet vidner om et blad, der fra sit hovedsæde i Korsør og Sakskøbing signalerer, at man er oppe på beatet i forhold til moderne design.

Spidsartiklen opfylder alle journalistiske relevanskriterier, for hvem drømmer ikke i sit stille sind om at blive en habil kridttegner?

Folkeskolen nummer 33/1938

Der ruttes ikke med ophavsoplysninger i de gamle årgange af Folkeskolen. Derfor har det ikke været til at opspore, om det virkelig var Henry Heerup, der løftede de læsende børn fra DLF's logo over i den svalende skygge fra kundskabens træ.

Selve navnet er udført med enkle midler i en stil, som en række ældre medborgere formentlig selv har erfaring med at tegne på ternet papir i en eftersidningstime en sen tirsdag eftermiddag. Men tegningen signaliserer reformpædagogik med børnene i centrum og videbegær som passion. Forsideartiklen er i fin overensstemmelse med tidens pædagogiske trend, og forfatteren udtrykker ægte bekymring over de skinsygetragedier, der kan udspille sig i en klasse, når bedsteveninden har fået bedre karakterer.

Folkeskolen nummer 4/1937

Ikke meget spræl, versaler uden seriffer, årgang, dato og logo. Særdeles ordrige artikler, sparsomt med distraherende illustrationer, og annoncerne praktisk samlede på bagsiden. For tre kroner i kvartalsabonnement må man forvente saglighed i oplysningsvirksomheden.

Folkeskolen nummer 10/1975

Hvis grafikeren havde søvnløse nætter op gennem 1970'erne, var det i hvert fald ikke forsidedesignets skyld. Uge efter uge efter uge bestod variationen i at ændre datoen og bladets nummer, og så i øvrigt vente på hvad annonceekspeditionen kunne skrabe ind af forlagsannoncer. Her henledes opmærksomheden især på den lille fikse udklipskupon, der lige kunne være i det ene hjørne. Jo, det var uformelle tider, selv om der gik laaaaaang tid, før ungdomsoprørets afslappede former trængte ind i DLF's ledelse, og hvor gedigen kvalitet var noget, man underviste i, ikke noget, man kunne drømme om at forvente, at éns fagblad leverede.

Folkeskolen nummer 37/1991

»Der er intet som research, der kan ødelægge en god historie«, lyder en talemåde blandt journalister. Ved deadline engang i 1991 gik det helt galt: Den artikel, der var udvalgt som forsidehistorie, viste sig ved nøjere granskning ikke at holde, og billedet måtte droppes. Det samme skete med den næste historie. Så lige før lukketid valgte redaktøren i panik at bede produktionslederen om at trykke bare ét eller andet, han havde i nærheden. Det var en gul, kvadreret blok, som blev forsynet med teksten »Tegn selv din egen forside«. Billigt trick, men blev faktisk godt modtaget af mange læsere, der sendte deres bud ind. Blandt andet dette fra Jørgen Clevin, der dengang var lærer på Frederiksberg.

Folkeskolen nummer 4/1991

I begyndelsen af 1991 kom der ny læseplan for faget seksualundervisning, og hvordan er det lige, at man illustrerer sådan en?

I stedet for at aftrykke læseplanens forside valgte redaktionen at gå direkte til fagets kerne. Den disposition fik læserne til at tage stilling! Talrige læserbreve udtrykte forargelse, men lige så talrige var støttetilkendegivelserne, der moraliserede over moralisterne. En pensioneret overlærer oplæste en resolution på vegne af flere standsfæller, mens chefredaktøren stod ret ved telefonen, og DLF-formand Martin Rømer sendte en note på kanten af en bandbulle.

Et særligt indslag udgjorde de 15 anonyme breve og et par enkelte signerede, som kreative læsere havde vedlagt med forslag til nye forsider med motiver hentet fra Weekend Sex i vintageaftapning. På redaktionen undrer vi os over, hvor de pæne læsere egentlig havde de blade fra. Og så er spørgsmålet om den nederste persons køn stadig genstand for væddemål.

Folkeskolen nummer 29-32/1994 og nummer 46/1994

Den første internationale undersøgelse af børns læsefærdigheder sendte chokbølger gennem dele af det danske skolesystem. I andre dele tog man den aldeles afslappet og fandt hysteriet overdrevet. Forsidens øjenlægetavle med teksten »Du når det nok i ottende hvis det kokser i tredje« var en kritisk kommentar til visse læreres selvfede opfattelse af egen fortræffelighed.

Den farvestrålende Ude og Hjemme-klon var et forsøg på at peppe op på nogle forudsigelige billeder fra årets kongres, som man plejede at bringe med billedtekster som »Formanden aflægger beretning« eller »Der var livlig debat i de indlagte pauser«.

Folkeskolen nummer 25-26/2000

Den nye bro til Sverige gav anledning til et temanummer i sommeren 2000. Skoleforhold på den anden side af Sundet blev endevendt, og Den lille Havfrue stirrede mod Sveriges kyst, mens hun længtes mod højere bjerge.

Det blev Folkeskolens dyreste forside nogensinde, idet nogen havde overset, at billedhuggeren Edvard Eriksen har arvinger. Mange og grådige.

Det velorganiserede familiefællesskab har blik for ophavsretslovgivningens muligheder for at opkræve royalties i nærmest ubegrænset omfang, hvis nogen drister sig til at afbilde familieklenodiet uden at spørge om lov først.

Bladets gengivelse fandt arvingerne så grim, at det var en krænkelse, og sendte en regning på 50.000 kroner - danske! Det fik redaktøren dog talt ned til 12.600 i byretten, altså en betragtelig besparelse. Hvis det ikke lige havde været for advokatregningen, der løb op i 80.000 kroner.