Det er herligt, at du, Thora Rasmussen, så ihærdigt i Folkeskolen nummer 15 forfølger mig, fordi du synes, jeg er uklar.

Jeg tror ikke en døjt på, at positiv italesættelse alene gør en forskel, men jeg tror i den grad, at positiv italesættelse af det, der virker og er godt, gør det.

Der sker rigtig meget godt i folkeskolen, som jeg synes trænger til en kærlig omtalende påpegning. Det var blandt andet det, jeg forsøgte at understrege i mit sidste svar.

Jeg er enig med dig i, at dele af folkeskolen ligger ned, men at få det op at stå er ikke noget, man gør med et snuptag. Men det vil hjælpe, hvis du og andre, som i praksis gør en forskel, fortæller om det, så det også bliver overbevisende for politikere og forældre.

Men vi skal samtidig vedkende os, at der også i folkeskolen er ansat nogle lærere, der ikke skulle være der. Det er et kollegialt, men mest et ledelsesmæssigt problem. At fortie det vil efter min bedste overbevisning øge mistro og dårlig opfattelse af standard i skolen. Problemet skal altså også adresseres.

I undersøgelsen Dansk Skolekultur er en af de typer lærere, vi identificerer, »Problemknuseren«. Hun er karakteriseret ved meget ihærdigt at tage problemet med at reducere uro på sig. Det gør hun ved uden særlig lydhørhed at sætte regler og rammer for det, der foregår i klassen. Du siger med reference til Thomas Lund, som var medarbejder i projektet, at denne gruppe måtte være særligt stressramt.

Problemknuserne havde ved undersøgelsens start meget urolige klasser, men ved anden undersøgelsesrunde mere rolige klasser. Deres indsats havde altså båret frugt.

Det er vores opfattelse, at netop det - at tage stilen »problemknuser« på sig - kan være en måde, man professionelt tager tyren ved hornene på og skaber den kultur i klassen, som giver rum for, at man kan flytte sig stilmæssigt til at være »Ildsjæl«. Hun er karakteriseret ved både at være leder og styrer (som problemknuseren) og at være den, der lydhørt inddrager eleverne i beslutninger og medliv i klassen.

Jeg tror ikke, at problemknuserne er særligt stress- eller sygdomsramte. De repræsenterer bare en form for professionalisme, som takler et bestemt problem, for, når det er løst, så at vende sig mod den form for læringsledelse, som er dansk særkende (når det forvaltes professionelt), nemlig lydhør læringsledelse.

Forkortet af redaktionen