Undervisningsministeriet, Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening og mange andre. Folkeskolens aktører kæmper om pladsen i medierne. Men ét er at få sine synspunkter frem. Noget andet er, hvordan man fremstår i den offentlige debat.

Efter at der er blevet skudt på folkeskolen i mange år, er lærerne i manges øjne altid imod forandringer. DLF arbejder målrettet på at vende billedet, så der igen kan stå respekt om lærerne. Rekruttering, øget rum til faglighed og plads til pædagogisk ledelse står på spil. Men der skal en lang, sej indsats til på flere fronter for at nå målet.

»Journalister tager ikke en historie, fordi der står DLF på den. Den skal være bedre end den, de skrev i går. Samtidig er der altid tilfældigheder med i spillet. Hvis et fly falder ned, skubber det vores historie ud«, siger Allan Andreasen, kommunikationschef i DLF.

Den seneste debat om rummelighed er et eksempel på, at det kan lade sig gøre for DLF at præge dagsordenen.

»Vi vidste, at Politiken gravede i rummeligheden, men journalisten kunne ikke få hul på emnet, før Holbæk Lærerkreds kom med en undersøgelse, som konkret viste, at 35 elever havde ventet i månedsvis på et tilbud uden for den almindelige folkeskole«, fortæller Allan Andreasen.

Ved siden af havde journalisten undersøgelser fra DLF om, at hver femte lærer i Middelfart tager medicin for at klare skolehverdagen, og at også lærerne i København har problemer med rummeligheden.

»Debatten var planlagt, i den forstand at flere undersøgelser peger i samme retning. Det giver os råstof til at flytte den offentlige mening, at vi kan bygge på hinandens undersøgelser«, siger kommunikationschefen.

DLF skal pege på løsninger

Nok skal DLF og lærerkredsene pege på problemer, men de må ikke fremstille lærerne som svæklinge.

»Ved at pege på løsninger undgår vi ynk og medlidenhed. Det skal ikke bare være, at der er brug for flere penge, for så kommer vi i defensiven, og det smitter af på, om unge vil læse til lærer«, siger Allan Andreasen.

Det er vigtigt, at lærerne ikke kun tænker på sig selv, mener Helen Sørensen, formand for Herningegnens Lærerforening.

»Vi har haft en journalist med til møde, hvor tillidsrepræsentanter beskrev konsekvenserne af de kommunale besparelser, og jeg har selv skrevet et indlæg om, at Herning ligger niendenederst blandt landets kommuner i gennemsnitlig udgift per elev. Hvis vi havde den placering i fodbold, ishockey eller erhvervsfrekvens, skulle der nok blive kaldt til samling på bjerget. Men jeg passer på, at vi ikke hele tiden har snuden fremme. Når vi kan se, at forældre og nogle politikere er enige med os, behøver vi ikke hele tiden fortælle, hvad vi mener«, siger Helen Sørensen.

Når hun udtaler sig om besparelser, er den overordnede overskrift ikke, at lærerne får for dårlige arbejdsbetingelser.

»Vi tager udgangspunkt i folkeskolens indhold - gavner det undervisningen? Hvad der er godt for folkeskolen, er også godt for lærerne«, siger Helen Sørensen.

Også Gordon Ørskov Madsen, formand for Århus Lærerforening, tænker nøje over, hvor han skal lægge vægten i et interview.

»Det er min opgave at få den positive vinkel ind, så når Århus Kommune vil eksperimentere med rullende skolestart, er jeg ikke bare imod. Jeg opfordrer til, at kommunen også prøver andre metoder af«.

Lærerkredse i offensiven

I efteråret gik Lærerkredsen for Køge og Stevns i offensiven med en husstandsomdelt avis med en blanding af gode historier fra folkeskolen og lærernes faglige udfordringer.

»Vi vil bryde mønstret med, at vi først reagerer, når politikerne foreslår besparelser, for vores indvendinger kommer let til at lyde som klynk. Her forsøger vi at vise, at vi ikke er forandringsresistente, men gerne lægger os i front for en nødvendig debat om folkeskolen«, siger lærerkredsens formand, Poul Erik Madsen.

Også Århus Lærerforening forsøger at undgå negative vinkler.

»Vi har ofte held med at sætte dagsordenen i pressen ved skolestart. Et år gjorde vi det med eksempler på lærere, som er glade for jobbet. Journalister vil gerne i kontakt med lærere, som kan kommentere aktuelle emner, så vi skal til at opbygge et korps af lærere, vi kan henvise til«, siger Gordon Ørskov Madsen.

I Herning bruger man kredsbladet til at vise kvaliteten i lærernes arbejde.

»Vi sender bladet til politikere, embedsmænd og skolebestyrelser og sørger altid for at fortælle om en skoles initiativ. Det er med til at kvalificere den samlede debat om skolen«, siger Helen Sørensen.

Hun giver gerne journalister et praj om en historie med strategisk værdi.

»Jeg har lige gjort en journalist opmærksom på, at vi har tiltrådt en ordning om bredbånd til medarbejderne i Herning Kommune. Så ved folk, at vi ikke forhindrer den slags aftaler, og jeg får en platform til at tale om personalegoder. Lærerne vil blive henrykte for en kantineordning, som de har på rådhuset. Det får de ikke uden videre, så det vender vi tilbage til. Gentagelse fremmer forståelsen«, siger hun.

Stormøder var en kronjuvel

Forløbet om lærernes overenskomst er også et eksempel på kommunikation på den lange bane. Kronjuvelerne var de stormøder, som formandskabet var til i tre omgange rundt om i landet, vurderer DLF's kommunikationschef.

»Tillidsrepræsentanterne fik at vide direkte fra Anders Bondos mund, hvordan det gik, og de kunne stille spørgsmål og lufte kritik. Ingen kan tvinge lærerne til at gå i takt, men formanden kan informere og give medlemmerne tid til at debattere og tænke over resultatet. Når forhandlingerne kulminerer, har vi ikke behov for, at lærerne pludselig stiller nye krav«, siger Allan Andreasen.

Med 80 procent ja-stemmer har DLF fået medlemmernes accept af strategien, mener han.

»Det var ikke processens skyld alene, at lærerne stemte ja. Det skyldes først og sidst resultatet. Men strategien var nødvendig. Politiken bragte i december 2007 en artikel, der viste, at lærerne lønmæssigt ligger i top blandt offentligt ansatte. Samtidig er der fordommene om korte arbejdsdage og ti ugers ferie, så lærerne havde stået tilbage med slitage på deres image, hvis vi var gået i strejke. Vi bør hellere investere den goodwill, vi har opnået ved ikke at strejke, i de næste forhandlinger«, siger Allan Andreasen.

I anledning af Folkeskolens 125-års-jubilæum holder bladet et seminar med fokus på skolen og lærerne i aviser, tv og radio:

- Hvordan ser de billeder ud, medierne tegner af folkeskolen, lærerne og DLF?

- Hvad gør medlemmer, kredse og forening for at påvirke billederne?

- Hvilke roller kan og skal medlemmer, kredse, hovedstyrelse, formandskab og ansatte i DLF spille?

- Hvilke roller kan og skal medlemsblade og tilhørende netmedier spille i en professionsretning?

Seminaret foregår torsdag den 21. august i København og er for medlemmer af hovedstyrelsen, kredsformænd/kredsens medieansvarlige og medarbejderne i DLF's informationsafdeling og på Folkeskolens redaktion.