Hvis alle lærere og halvdelen af pædagoger og sygeplejersker stemmer nej til overenskomsten, kan den samlede urafstemning om de kommende overenskomster ende i et meget tæt opløb.

Når dette læses, er afstemningen slut for lærernes vedkommende. Men der går en lille uge, før forligsmanden tirsdag den 30. april klokken ni fortæller, om der kommer konflikt eller overenskomst på det kommunale arbejdsmarked. Det afgøres ved simpelt flertal. Forligsmanden bekymrer sig ikke om, hvorvidt en stemme kommer fra en lærer eller en rengøringsassistent. Det hele samles i en bunke - det, man kalder sammenkædning af afstemningen. Den største bunke vinder.

Men selv hvis nej-kampagnen lykkes over al forventning, og et overvældende antal pædagoger, sygeplejersker og lærere har sat kryds ved nej, kan det alligevel ende med, at der ikke kommer en konflikt.

Det skyldes, at ja-grupperne sender mange flere til start i afstemningsløbet. Alene de fire største organisationer i LO-gruppen (hvor ja-sigerne bor) tegner sig for 340.000 medlemmer. Mod 180.000 til de tre største grupper i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, sygeplejersker, lærere og pædagoger.

Reglen med, at den største bunke vinder, har dog et enkelt forbehold. Hvis under 40 procent stemmer, siger reglerne, at der skal være flere end 25 procent af samtlige stemmeberettigede, som stemmer nej, før et resultat er afvist.

Sandsynligvis vil flere end normalt stemme, fordi kampagner og debat øger interessen for afstemningen.

Hvis det bliver et ja, gælder forligsmandens mæglingsforslag som overenskomst for alle grupper, inklusive de resultater, der er opnået for hver enkelt organisation.

Ved et nej træder konflikten i kraft 5. maj - som er en søndag. De fleste vil derfor først mærke konflikten mandag. For lærerne er der varslet konflikt for 5.800 medlemmer i 28 kommuner og tre amtskommuner.