Inger Ross er glad. Det har hun været mange gange i de næsten 40 år, hun har været lærer, men det er første gang, hun er glad over at have fuld indflydelse på, hvordan lokalet ser ud, når hun underviser. 'I hele mit liv har jeg undervist i lokaler, hvor der har været et kateder og nogle borde og stole, der har begrænset mulighederne for, hvad der kunne foregå i timerne. Nu er der intet kateder, og elevernes borde og stole kan flyttes frit omkring. Det giver mange spændende muligheder', siger hun.

Hun underviser i Sdr. Vang Skoles nye bygning, og hendes erfaringer er ikke enestående. Både elever og lærere har været meget tilfredse, siden den blev taget i brug i januar i år, og skoleleder Finn Houmann er ikke bange for at sige, at målet - et sundere læringsmiljø - er nået.

'Det er jeg ret sikker på. Næste del går så ud på at overføre erfaringerne fra den nye bygning til hele skolen', siger han.

Kolding Kommune udskrev i 1998 en konkurrence om en økologisk skolebygning, og vinderprojektet blev LivCasa - den kompostérbare skole med naturlig ventilation - projekteret af firmaet Gilling Byøkologi i samarbejde med COWI og Solenergicenteret og med to lokale arkitektfirmaer som deltagere.

Føler et ejerskab

Principperne bag byggeriet er, at alle dele skal kunne komposteres eller genbruges, den dag da bygningen ikke bruges mere. Der er samtidig foretaget vurdering af miljøpåvirkning og energiforbrug for alle materialer, så det har kunnet få indflydelse på byggeriet. Udgangspunktet har været at satse på økologiske materialer og på naturlig ventilation. Men ledetråden har hele tiden været, at lokalerne samtidig skulle være behagelige at være i for brugerne. De er derfor blevet taget med på råd i alle faser, og deres vurdering har spillet en lige så stor rolle som fagfolkenes. 'Det har været en meget krævende proces at indgå i, men resultatet er, at alle i dag føler et ejerskab og en stor ansvarlighed over for bygningen. Det er nødvendigt, hvis den skal bruges optimalt', siger viceskoleinspektør Kedda Ligaard. Det har ikke været nemt at finde de rigtige løsninger. Oprindeligt ønskede projektdeltagerne at bygge i lerjordsblokke, men det ville gøre bygningen nogle kvadratmeter mindre, og lerjord kan udvikle støv, der spredes i lokalerne. Afgørende for, at man droppede den løsning, var dog, at der ikke forelå støjmålinger for lerjord. Det endte derfor med, at man valgte røde teglsten, der er brændt 14 procent mindre end gule, og som derfor er mere energirigtige.

'Det er ikke karakteristisk, at vi er gået på kompromis med det økologiske, men man har valgt løsninger under hensyntagen til, hvad lokalerne skulle bruges til, og det har en gang imellem påvirket valget af materialer og udformning', siger Finn Houmann.

God luft

To tredjedele af en bygnings miljøbelastning forekommer i driftstiden. Derfor er det vigtigt at se på resurseforbrug og arbejdsmiljø samt de miljøbelastninger, driften giver anledning til i form af el-, varme- og vandforbrug og rengøringsmidler.

Den største nyskabelse er det naturlige ventilationsanlæg, der suger kold luft ind gennem store kanaler i kælderen, hvor den forvarmes, før den ledes ind i bygningens lokaler. I hvert enkelt undervisningslokale kan luftindtag og temperatur reguleres, og selvom man endnu ikke har været igennem en sommerperiode med store varmeudsving, synes elever og lærere, at systemet fungerer godt.

'Luften er meget bedre her end i skolens andre bygninger. Det skyldes sikkert, at vi selv kan regulere indsuget gennem kanalerne, og at de nye materialer gør, at det er meget nemmere at holde lokalet rent', siger Inger Ross.

Det første, en besøgende lægger mærke til, er, at hjemmesko er obligatoriske. På den måde holder man støv og snavs ude, og der bliver mindre grobund for støvmider. Det næste er, at alt overtøj hænges i særlige garderober, der hver er forsynet med varmeskab. Vådt tøj skal kunne blive tørt, før eleven skal bruge det igen. Det har eleverne fra Inger Ross' 3. klasse for længst vænnet sig til, og de er glade for bygningen og derfor kede af, at de, når de skal op i 4. klasse, skal tilbage til skolens andre bygninger. 'Vi skal vænne os til, at der er vinduer i dørene, så der kommer mere larm ude fra gangen, men det gør ikke noget. Vi ville alligevel gerne blive her, hvis det var muligt', siger Camilla.

Og det er ikke kun 3. klasse, der gerne vil blive i den nye bygning. Elevernes forældre er også kede af, at de skal flytte, men det er nu engang bestemt, at bygningen er forbeholdt skolefritidsordningen og skolens yngste klasser, så der er ingen vej udenom.

Til at realisere projektet har skolen fået en million kroner fra det daværende By- og Boligministerium.

Jan Kaare er freelancejournalist

På www.mst.dk kan man under økologisk byggeri læse om LivCasa-projektet

LivCasa

Principper for LivCasa:

- Høj kvalitet

- Lang holdbarhed

- Et sundt indeklima

- Lav miljøbelastning

- Lave vedligeholdelsesudgifter

- Lave driftsomkostninger

- Naturlig ventilation

- Dokumenterede byggematerialer