Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er en dybt enig hovedstyrelse'. Sådan lød Kristian Fløj-Jensens ironiske konstatering midt i en lang, voldsom og flere gange temmelig personfikseret diskussion, som hovedstyrelsen havde i sidste uge.
På dagsordenen hed punktet 'OK 2002'. Det drejede debatten sig selvfølgelig også om. Man nedsatte blandt andet et hurtigtarbejdende konfliktudvalg, som skal sørge for, at det politiske niveau i foreningen kan være parat, hvis alle kommunalt ansatte skal i konflikt. I sekretariatet er der længe blevet arbejdet på højtryk for at forberede en mulig konflikt.
Hovedstyrelsens konfliktudvalg skal se på den overordnede strategi og komme med forslag til konflikttemaer, og det skal foreslå aktiviteter og initiativer for DLF's og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes (KTO) medlemmer umiddelbart efter strejkens begyndelse. Hovedstyrelsen træffer så de endelige beslutninger på et ekstra møde den 2. maj, hvis der bliver et nej-flertal.
Men man kiggede også bagud, og der blev skældt meget ud på KTO-formanden.
'Jeg har erfaret, at Poul Winckler i et interview i Berlingeren siger, at vi har en forskruet tankegang og svinger os i tovene på kongressen. Jeg fatter ikke, hvad han vil opnå, og jeg véd ikke, hvad jeg havde gjort ved ham, hvis han havde været i nærheden, da jeg hørte hans udgydelser', sagde Vibeke Lynge. (Se www.folkeskolen.dk den 15. april. Redaktionen.)
En lang stribe medlemmer kom med kritik af KTO-formanden. Fordi han har langet ud efter lærerne. Og fordi han 'fremturer med en påstand om, at mæglingsforslaget vil give reallønsfremgang'.
Anni Herfort fortalte, at hun havde sendt et svar til avisen. 'Jeg kritiserer selvfølgelig Poul Wincklers udtalelser, men det er samtidig vigtigt for mig, at det ikke er en kritik af KTO-samarbejdet', sagde formanden.
Anni Herfort blev af flere spurgt, om hun selv mener, at mæglingsresultatet vil give en reallønsfremgang. Svaret lød: 'Jeg har en tro på, at reallønnen kan holdes, og en lille tro på, at den kan forbedres'.
Personfikseret kritik
'Der har været en total mangel på drive i foreningens kampagne for at få et nej igennem', lød kritikken fra Peter Hess-Nielsen, som mente, at hovedstyrelsen ikke havde fået tydelig nok besked om, at en del af lønstigningen stammer fra den seneste overenskomst. Men Anni Herfort afviste pure, at hun skulle have forholdt hovedstyrelsen nogen oplysninger. 'Tallene og sammensætningen kom frem, da I fik præsenteret resultatet', svarede hun.
Det sidste var Henrik Billehøj enig i. 'Det med de 0,99 procent fra sidst var med i vores diskussion. Men jeg synes bestemt ikke, at Folkeskolen har tydeliggjort den sag', sagde han.
Jørgen Stampe sagde, at han forstod den del af Poul Wincklers argumentation, som handler om at forklare, hvorfor der udmøntes så små forbedringer først i overenskomstperioden:
'Det er jo en realitet, at kommunernes budgetter for året er lagt. Det har Poul Winckler taget sig betalt for at tage hensyn til, nemlig ved at bruge pengene til andre forbedringer i første del af perioden'. Det gav voldsomme reaktioner.
'Man skulle tro, at det var Kommunernes Landsforenings repræsentant og ikke Stampe, der sad der', lød John Illums kommentar, og Peter Hess-Nielsen rullede sig helt ud.
'Det er en helt forskruet verden, du bevæger dig i, Jørgen. Du har været herinde for længe, og du omgås de forkerte mennesker, nemlig andre organisationsfolk. Der er ingen lærere, der kan forstå, at vi skal tage hensyn til kommunernes økonomi', sagde han.
Anders Bondo mente, at Jørgen Stampe havde diskvalificeret sig til at komme med i konfliktudvalget på grund af sine udtalelser. Ved mødets slutning advarede Jan Trojaborg mod den meget personfiskerede form, som diskussionen havde fået: 'I går efter manden og ikke efter bolden. Det er urimeligt, og det er ødelæggende for hovedstyrelsens arbejde.
Voldsom kritik af Folkeskolen
Hvorfor er Folkeskolen ikke gået i spidsen for kampagnen og har vist, at mæglingsforslagets lovede lønstigning på 5,55 procent ikke sikrer den reallønsfremgang, som kongressen stillede krav om?
Hvorfor er Folkeskolen ikke gået i kødet på de kommunalt ansattes forhandlingsleder, Poul Winckler?
Hvorfor har Folkeskolen ikke tydeligt forklaret, at 0,99 procent af den lovede stigning i virkeligheden er fra sidste overenskomstperiode?
Der var verbale tæsk til Folkeskolens redaktør, da DLF's hovedstyrelse diskuterede overenskomstforløbet.
'Jeg er dybt forundret over Folkeskolens dækning af forløbet efter vores nej. Hvorfor har bladet ikke smidt de nyeste inflationstal i hovedet på Poul Winckler, så han har kunnet forklare, hvorfor han fortsat mener, at 5,55 procent giver en reallønsfremgang? Hvorfor har man ikke vist, at de økonomiske vismænds skøn konsekvent er for lave', spurgte Anders Bondo Christensen. Han var også 'dybt træt af' at skulle læse i lederen i københavnerlærernes blad, 'KK', at DLF-hovedstyrelsens samlede nej blev udlagt som argument for et ja. Henrik Billehøj kunne også have ønsket sig, at Folkeskolen 'havde tydeliggjort sagen om de 0,99 procent', og Vivi Hansen var utilfreds med, at overenskomststoffet har fyldt for lidt.
'Vi står i en meget vanskelig situation, og hvis man trækker debatindlæggene fra, så bruger Folkeskolens sidste nummer inden afstemningen kun tre af ugens 38 sider med læsestof til at skrive om afstemningen', lød hendes kritik.
-th