Ingen ønsker, at folkeskolen skal være kastebold (Folkeskolens leder i nummer 16). Ingen ønsker, at blokpolitik skal afgøre folkeskolens fremtid. Dansk Folkeparti har intet ønske om at bruge VOK-flertallet i Folketinget til at presse en ny folkeskole igennem.

Dansk Folkeparti vil gerne være med til at reformere og opruste folkeskolen. Der skal med al sandsynlighed bruges flere penge på folkeskolen i de kommende år. Der er meget frustration blandt mange lærere i det daglige. Lærere søger væk, og mange nyuddannede ønsker ikke et job i skolen. Skolen bør fortsat være et område, som der er bred enighed om. Men der var en hage ved det hidtidige forlig, som Dansk Folkeparti er imod. Og som Venstre også er imod. Det er modersmålsundervisningen. Skoleforliget gik i stykker på grund af uenighed om, hvorvidt indvandrere skulle undervises i deres modersmål. For Dansk Folkeparti er det sagligt set vanvid, at den danske folkeskole er forpligtet til at give alle indvandrere undervisning i deres modersmål. Det hæmmer integrationen, fastholder børnene i deres oprindelige kultur og koster samfundet mange millioner, som kunne være brugt meget bedre. Tendensen går i disse år mange steder på at afskaffe modersmålsundervisningen. I USA er den blevet afskaffet ved folkeafstemning i Californien i 1998, selvom de fleste politikere gik ind for at bevare den. Hvorfor er det blevet et tabu, at indvandrerbørn skal undervises i deres modersmål, når erfaringen viser, at det hæmmer integrationen? Tænk hvis jeg havde foreslået modersmålsundervisning, fordi for flygtninges vedkommende er det meningen, at de skal hjem igen? Nej, vejen frem går i stedet i retning af at stimulere danskundervisningen i de tidligere årgange, så det sikres, at de fremmedsprogede børn lærer et ordentligt og korrekt dansk. Sproget er adgangsbilletten til det danske samfund. Det kan ingen politisk beslutning ændre på.

Lærerne i folkeskolen må mest af alle have en interesse i, at klasseværelset ikke bliver en etnisk smeltedigel. Dansk er sproget, og det er det, der skal læres i danske skoler. I Sverige er 120.000 børn berettigede til undervisning i 123 sprog. Er det vejen til at skabe fællesskab i et samfund? Eller skaber det ikke mere splittelse i samfundet og etniske lommer, hvor kulturer, der hæmmer den enkelte i sit samfundsliv, vil overleve.

Er Socialdemokratiet ikke til at rokke i deres fastholdelse af modersmålsundervisningen, får vi ikke et bredt skoleforlig. Hvis ikke andet er muligt, er Dansk Folkeparti parat til at levere stemmer til at få den nødvendige politik gennemført med Venstre og Konservative. Men det er sidste udvej. Målet er at få bred enighed.

Også fordi folkeskolen står over for langt større opgaver end det forholdsvis perifere problem, som modersmålsundervisningen udgør. Det må også være i lærernes interesse, at den sag ikke skiller vandene.

Pia Kjærsgaard

formand for Dansk Folkeparti