Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Foreningen Jysk børneforsorg/Fredenshjem tilbyder for 19. år i træk særligt tilpassede sommerferietilbud til svagtstillede børn, unge og familier. Tilbuddet retter sig mod personer, der af forskellige årsager ikke har mulighed for at komme på sommerferie, og som har et særligt behov for gode og sjove oplevelser. I år er der 16 sommerferietilbud, som alle ledes af fagpersoner. Feriekataloget kan findes på www.jyskborneforsorg.dk men man kan også få flere oplysninger ved at ringe på telefonnummer 8616 7699.