Når vi taler kvalitet, taler vi, som om det er et fælles begreb, vi er enige om. Det er vi ikke, hverken i eller uden for skolen. Folkeskoleforliget blev for nylig ophævet. Undervisningsministeren udtaler, at hun håber at kunne skabe bred enighed om et nyt forlig, hvor de centrale områder i loven fra 1993 fortsat er gældende, men at fagligheden skal styrkes. Ifølge pressemeddelelsen ønskes en forbedring af skolen - en højnelse af kvaliteten kunne der måske også have stået.

Disse ofte brugte fælles begreber har i de senere år gjort det svært at være ansat i skolen, tror jeg. Vi bruger rask væk begreber som faglighed, kvalitet, lærende organisation, fleksibel tilrettelæggelse, evaluering, selvstyrende team. Listen er lang! Vi vil jo netop gerne være stolte af vores arbejde og skabe de bedste rammer for børnene. De selvfølgelige begreber bliver vi tilsyneladende let enige om, men kan konstatere, at uenighed opstår, når de fine ord skal omsættes til praksis. Vi er derfor nødt til at præcisere vores begreber, når vi bruger dem.

Lad mig kort give nogle eksempler: Styrkelse af faglighed og evaluering bliver for nogle til et forslag om at niveaudele undervisningen og give karakterer to gange om året i hele skoleforløbet. Nogle taler om fleksibel tilrettelæggelse og effektiv resurseudnyttelse. Ny Løn ses af nogle som en væsentlig parameter for udvikling af engagementet og kvaliteten i skolens opgaver.

Skolen skal naturligvis være fagligt orienteret og kunne evaluere såvel elevernes udbytte af undervisningen som egen formåen. Skolen ønsker også at anvende de tildelte resurser bedst muligt og kan også bruge Ny Løn. Men det uudtalte indhold, vi giver de begreber, vi bruger, afspejler grundlæggende vores menneskesyn og pædagogiske ståsted, uanset om vi er bevidste om det eller ej. I en refleksiv, moderne tid vil det være vore begrundelser og præciseringer, der gør en forskel, fordi autoriteten, traditionen og definitionen på god undervisning ikke længere er givet. En udvikling, som vi, midt i det bøvl den giver, kun kan være utrolig glade for! Der har i tidernes løb været undervisning, som vi ikke burde være stolte af. I stedet skal vi give indhold til begreber, som vi samtidig anvender i praksis, så den viden om læreprocesser, forskningsresultater, udviklingsarbejder og egne erfaringer, som er tilgængelig for os, bliver anvendt til at højne kvaliteten af skolens opgaver.

Det vil med andre ord være en kvalitativt anderledes forståelse af faglighed og dermed undervisning - ikke fag, undervisning og karakterer, som vi har kendt det fra vores egen skoletid.

Mogens Hansen skrev i 1989: 'Ofte kritiseres skolen for at være for teoretisk, men der menes, at skolen er præget af for megen boglighed. Boglighed er ophobede fakta, usammenhængende oplysninger og anekdotisk viden. Teori er - blandt andet - planmæssige overvejelser og forberedelse af det praktiske, man vil lave; teori er også viden om sammenhængene, der ligger bag ved det, man lige kan se på'.

Csikszentmihalyi gør i 1991 i sin tiårige tværkulturelle forskning i flow opmærksom på to forskellige måder til at skabe harmoni i mening og form på vores liv. Mennesker, der lever livet som et autentisk projekt, er karakteriseret ved: frit at kunne træffe beslutninger, gøre brug af erfaringer, handle i overensstemmelse med personen, følelser og tro, er styret af en indre motivation, har en værdi i sig selv og arbejder med opdagede livstemaer. Mennesker, der lever livet som et uautentisk projekt, er karakteriseret ved: bør gøre og bør følge, følger en forudbestemt rolle, er drevet af en ydre motivation og arbejder med accepterede livstemaer.

For mig bliver det rigtigt, at vi har voksne i skolen, der magter at skabe rammer for børns og egen læring. Voksne, der er opmærksomme på skolens opgaver, undervisning, men også den enkeltes personlige og sociale udvikling samt alt det løse, som sidder i væggene: omgangsformer, stemninger, normsætning/regler, signaler i de fysiske rammer. Autoritative voksne, der skaber autentiske projektmuligheder for børnene og hinanden. Det er kvalitet for mig. God arbejdslyst!

Marianne Kondrup er skoleinspektør på Hornslet Skole