DLF's økonomi er anstrengt
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Foreningen lever over evne. De barske politiske realiteter for lærerne rammer DLF's økonomi, fordi hovedstyrelsen hele tiden føler sig tvunget til at tage nye initiativer. Det betyder, at det, der ifølge sidste års budget skulle have givet et overskud, i stedet gav et samlet underskud, så hovedstyrelsen har måttet bruge løs af egenkapitalen. 'Jeg er alvorlig bekymret over udviklingen, og hvis I ikke gør noget, så er der måske andre, der gør det', lød advarslen fra økonomichef Oskar Trieb.
'Det er en alvorlig situation, vi er i, og vi er tvunget til at prioritere og skære i vores aktiviteter', sagde Anni Herfort.
En oversigt over medlemsudviklingen fra 1997 til og med 2001 viser en særdeles positiv udvikling i medlemstallet. Dog har man sidste år kunnet konstatere et svagt fald i tilgangen blandt studerende. Men foreningens egenkapital har det ikke godt. Siden 1995 er det gået nedad. I 1997 blev udviklingen stabiliseret, så formuen svarede til årets kontingentindtægter. Men derefter har kurven det meste af tiden peget den forkerte vej.
Hovedstyrelsen indstillede regnskabet til godkendelse, men der blev sagt mange alvorsord. Anni Herfort understregede, at der ikke må blive skåret ned med grønthøsteren, men der skal spares. Hun mener dog ikke, at der skulle ske fyringer. Det sidste var Anders Bondo ikke overbevist om er rigtigt.
Forretningsudvalget lovede at vende tilbage med et konkret oplæg om, hvordan hovedstyrelsen kan gennemføre de nødvendige prioriteringer.
-th