De vilde unge

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Jeg syntes, mit eget liv var så kedeligt, så jeg kunne ikke rigtig fokusere på noget godt. Men så tog jeg en masse stoffer, og så var mit liv totalt fedt'.

Sådan siger Jens i Anja Dalhoffs dokumentarfilmserie 'De vilde unge', der sendes på TV2 i maj. Jens tog gennem syv år næsten alle slags stoffer, men en psykose, der resulterede i indlæggelse, fik ham til at stoppe.

I programmerne møder vi fire unge mennesker fra vidt forskellige miljøer: Jens, Nicolai, Christian og Christina. De har det tilfælles, at de befinder sig i - eller er på vej ud af - et misbrug af alt fra hash til designerdrugs. De unge beretter selv om, hvordan og især hvorfor det gik, som det gik. Desuden fortæller de, hvad misbruget har gjort ved deres liv og måske deres fremtid.

Serien henvender sig til unge mellem 15 og 25 år, deres forældre, pædagoger, lærere samt relevante faggrupper inden for social- og sundhedssektoren. Første program vises på TV2 den 8. maj, mens de to andre følger den 15. og 23. maj. Alle dage er det klokken 20.00. Programmerne distribueres også til skoler og biblioteker via Det Danske Filminstitut.