Forventningerne til efterårets forhandlinger om lærernes overenskomst er i bund, allerede inden de for alvor er gået i gang. DLF holder kongres i Tivoli Congress Center i København fra den 12. til den 13. september. Her skal de kongresdelegerede tage stilling til, hvilke krav DLF sender videre i overenskomstsystemet. 
Tilbagemeldingerne fra medlemmerne viser, at det er vigtigt at sikre generelle procentvise lønstigninger med henblik på at sikre reallønnen og at fastholde den såkaldte reguleringsordning, der sikrer, at de kommunalt ansattes løn følger de privatansattes løn. Hvis der skal være forhåbning om at sikre reallønnen i næste overenskomstperiode, forventer politikerne i DLF's hovedstyrelse ikke, at der er penge til ret meget andet.

»Kredsene melder ind, at vi skal prioritere løn, bevare reguleringsordningen og forhøje ATP-satsen. Medlemsdebatten viser, at de øvrige krav om projekter ikke må koste noget. I tilbagemeldingerne er der ikke noget om, at der er krav, vi ikke bør stille. Og derfor vælger vi at sende de samme krav, som vi sendte til medlemsdebat, til kongressen«, sagde formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen, da han fremlagde kravene for hovedstyrelsen. Foruden kravene fra medlemsdebatten ønsker hovedstyrelsen, at kongressen tager stilling til et krav, der skal sikre bedre forhold for afskedigede lærere.

Inklusion i overenskomsten

DLF lægger op til at supplere de traditionelle overenskomstkrav med en række projekter, der sikrer kvalitet i undervisningen og et bedre arbejdsmiljø. Vejen til kvalitet i undervisningen kan være ved at skaffe lærerne efteruddannelse, så de kan løse eksempelvis inklusionsopgaven kvalificeret. Men medlem af hovedstyrelsen og næstformand i Greve Lærerforening Dan Løwe synes ikke om, at efteruddannelse skal være en del af overenskomsten.

»Jeg synes ikke, det på det her punkt står lysende klart, at vi skal stille krav om projekter. Stort set alle tilbagemeldingerne siger, at sådanne projekter ikke må koste en krone«, sagde Dan Løwe og tog forbehold over for kravet om et projekt om kvalitet i undervisningen, fordi efteruddannelse indgår i et sådant projekt. Også formand for Frederiksberg Kommunelærerforening Ane Søegaard mente ikke, at efteruddannelse hører hjemme i overenskomsten.

Ingen kroner til projekter

Men formand for DLF Anders Bondo Christensen, som også er formand for det kommunale forhandlingsfællesskab KTO og derfor personligt er med til at forhandle lærernes overenskomst med modparten KL, lovede, at der udelukkende er tale om forpligtende samarbejdsprojekter med kommunerne. Der skal ikke bruges penge fra den ramme, der er sat af til overenskomstforhandlingerne, understregede han.

»Vi bestemmer selv, om det skal koste penge. Jeg vil ikke gå med til at bruge en eneste krone på, at kommunerne lever op til deres forpligtelser. Jeg vil gerne lægge en garanti på bordet. Vi betaler ikke for et eneste skrivebord i den danske folkeskole«, sagde Anders Bondo og overbeviste dermed de fleste hovedstyrelsesmedlemmer om, at det er en god idé at forsøge at gå nye veje ved denne overenskomst.

Små medlemsgrupper nedprioriteret

Formand for Gladsaxe Lærerforening Henrik Poulsen beklagede, at hovedstyrelsen ikke var klar til at prioritere de mindre medlemsgrupper højere, end det sker i kravene, som bliver fremlagt på kongressen. Han og tre andre hovedstyrelsesmedlemmer vil prioritere bedre vilkår for konsulenter, skolepsykologer, børnehaveklasseledere og professionsbachelorer i ernæring og sundhed, selv om det betyder færre midler til realløn.

»Jeg er enig i, at det ikke bliver en lønfest, men vi kan ikke blive ved med at udsætte det til bedre tider«, sagde Henrik Poulsen, men forslaget om at prioritere de mindre grupper højere blev stemt ned ved hovedstyrelsesmødet.