Hvad er en skole? - Hvor ville det være rart at kunne svare på det!

Jeg er sikker på, at mange forældre, lærere, elever og skoleledere rigtig gerne ville kunne svare præcist på dette spørgsmål. Men det er ikke muligt i øjeblikket. Folketingets uddannelsesudvalg har nu arbejdet med det spørgsmål siden december 2006 uden at kunne komme frem til en beslutning.

Der har nu alt for længe været et stort hul i folkeskoleloven, som en række kommuner har udnyttet til at sammenlægge flere eksisterende skoler til én, uden at kommunen har ændret på de fysiske rammer. Bornholm, Lolland og København er tre af de kommuner, der har udnyttet hullet i loven.

Politikerne i folkeskoleforligskredsen sidder i øjeblikket og prøver, om de kan blive enige om, hvordan hullet kan lukkes. Den store modstander er KL, som ikke vil have indskrænket kommunernes muligheder for at kunne gøre, som de har lyst til. KL siger, at de ikke vil misbruge ordningen (hullet), men det holder ikke i virkeligheden. Eksemplerne fra de tre kommuner taler for sig selv. Bornholm har på den måde fået landets største skole med flere end 1.500 elever fordelt på flere adresser langt fra hinanden. Det var vel ikke det, politikerne mente, når de sagde, at der skal være mulighed for, at en lille skole i en landsby skal kunne overleve?

Jeg har derfor ikke tillid til, at den dagsorden, som kommunalpolitikerne følger, har noget at gøre med, at små landsbyskoler skal kunne overleve i lokalsamfundet. Det har jo i hvert fald ikke været motivet i Københavns Kommune.

Nej, desværre tyder alt på, at det, kommunerne går efter, er en økonomisk besparelse, primært ved at kunne lægge klasser sammen på tværs af fysiske lokaliteter. Så kommunerne bruger dette hul til at spare penge. Det burde jo være med pædagogiske motiver, kommunen ændrer i sin skolestruktur. Set med mine øjne skal kvalitet være det bærende i forandringer, og det skal være kvalitet, der kommer eleverne og lærerne til gode.

Derfor er det af største vigtighed, at dette hul i loven bliver lukket. Så længe det eksisterer, fratager det forældrene retten til at få deres barn ind i den nærmeste folkeskole, fordi det er en administrativ opgave at fordele eleverne i de forskellige afdelinger! Det fratager forældrene retten til frit skolevalg, og det udhuler demokratiet, idet der kun skal være én skolebestyrelse for alle afdelingerne samlet. På samme måde skal der også kun være ét pædagogisk råd og ét elevråd, og det er ikke nemt at være aktiv på tværs af mange bygninger for hverken elever eller lærere.

Det skal der simpelthen ændres på. Vi er nødt til at få en præcisering, så vi kommer tilbage til, at en skole er en fysisk enhed. Jeg håber, politikerne vil løse denne opgave, inden de går på sommerferie.

God sommerferie til alle!

Thomas Damkjær Petersen er formand for Skole og Samfund