Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Stærke og svage sprog
Der tales over 6.000 sprog i verden. Dansk er modersmål for langt over 90 procent af dem, der bor her, og det gør Danmark til et af de mest homogene sprogsamfund i verden. Selv kan vi nok høre forskelle mellem de mange former for dansk, alt efter om det tales af folk i Jylland eller på Øerne, på landet eller i byerne, eller om sproget tales af ældre eller af yngre, men set udefra er der tale om nuancer. Sådan er sprogforholdene mildt sagt ikke i ret mange andre lande. I Nigeria tales der over 400 forskellige sprog, i Tanzania over 100, i Indien knap 400 og i Papua New Guinea over 800. Europa rummer kun cirka tre procent af alverdens sprog.
Mange sprog er truet, især de, der tales af få personer. En fjerdedel af verdens sprog tales af under 1.000, halvdelen af færre end 10.000. Man regner da også med, at der dør mere end ét sprog hver måned. Dansk tales som bekendt af over fem millioner, så det sprog hører hjemme et andet sted på skalaen.
Det styrker naturligvis et sprogs livskraft, hvis mange taler og skriver det, og hvis det kan dække alle udtryksbehov. Det styrker et sprog at være uddannelsessprog og at være brugbart inden for moderne informationsteknologi. Det styrker også et sprog at være bærer af en kultur, der vedligeholdes og udvikles.
Også derfor er lærere nøglepersoner, både for eleverne og for samfundets sprogkultur. Lærere skal beherske et rigt, varieret og sikkert sprog i skrift og i tale, hvis de skal udvikle børns sprog, ikke blot gennem læsning og skrivning, men også ved deres eget eksempel. Og de skal meget gerne bidrage til at gøre eleverne fortrolige med landets kultur, herunder litteraturen.
Derfor skal læreruddannelsen efter min bedste overbevisning igen have dansk som obligatorisk fag og rumme aktiviteter, der fremmer de kommende læreres praktiske færdigheder i sprogudøvelse. For det er vel ikke nogen fræk påstand, at kun et mindretal af de yngre lærere er i stand til at formulere en længere fejlfri skrivelse?
Det dør det danske sprog naturligvis ikke af, men det styrkes af, at man tager det alvorligt, ikke mindst i læreruddannelsen.
Professor Higgins
