Ane Søegaard, 30, lærer på Frederiksberg i København, skrev et indlæg til et debatforum på nettet for at gøre opmærksom på, at også overenskomstansatte lærere er imod mæglingsforslaget til ny overenskomst.

Folkeskolen tog på besøg for at høre, hvordan hun begrunder sit nej - og fandt en nybagt mor, som er meget engageret i debatten om overenskomsten.

Først og fremmest handler det for hende om holdninger til Ny Løn. 'Ny Løn splitter det kollektiv, som lærerne er. Vi har hørt om nogle steder, hvor man direkte får løn på grund af karakter fra ledelsen. Så grelt behøver det ikke at være. Men under alle omstændigheder vil det skabe lønkamp mellem lærerne. Det rammer pengepungen, hvis man for eksempel går ind i en debat med ledelsen eller bakker en kollega op, som bliver uretfærdigt behandlet', siger Ane Søegaard.

Hun er godt klar over, at Ny Løn er indført allerede. 'Men kommunerne har ikke villet vise deres gode vilje, for eksempel ved at fjerne forlodsfinansieringen. Hos os på Frederiksberg vil kommunen ikke gå ind i en debat om fælles retningslinjer for, hvordan pengene skal deles ud. Det skal absolut forhandles direkte på den enkelte skole', siger Ane Søegaard.

Ikke to flasker rødvin

Hun mener, at politikerne - og forældrene - kan bruge Ny Løn til at bestemme, hvilke værdier der skal udvikles i skolen. I stedet for at lærerne er med til at udvikle de værdier, de skal arbejde efter.

'Man har gjort det til en debat om to flasker rødvin. Men man kan ikke gøre et usolidarisk princip bedre ved at sige, at det handler om få penge. Og hvis vi siger ja til det nu, skruer de jo bare op for blusset næste gang', mener Ane Søegaard.

'Ny Løn bygger på princippet om individuelle forhandlinger. En mand sagde engang, at man kan lettere knække en enkelt tændstik end en hel æske. Derfor skal vi være solidariske'.

Ane Søegaard er glad for, at hovedstyrelsen i DLF anbefaler et nej til overenskomsten.

'Det har jeg ønsket siden den sidste overenskomst. Det er udtryk for, at foreningen tager kongressens ønsker alvorligt. Samtidig viser det, at DLF forstår alle os, der sagde nej sidste gang. Jeg har ofte undret mig over, at vi har accepteret voldsomme forringelser af vores vilkår i en periode, hvor der er mangel på lærere', siger hun.

Denne gang har lærerne en historisk chance, mener hun.

'Pædagoger og sygeplejersker er med os. Der er også mange andre nej-sigere. Jeg tror, at vi har undervurderet os selv i de senere år. Vi tror, at vi ikke har magt til at få noget ændret, men det er forkert, tror jeg', siger Ane Søegaard.

Image som nej-sigere

For hende et det et spørgsmål om principper.

Derfor kan forbedringerne i pensionen ikke opveje de grundlæggende problemer med forlodsfinansiering og Ny Løn. Selv om hun bestemt mener, at pensionen skal forbedres. Hun er heller ikke tilfreds med de generelle lønstigninger:

'Der bliver stillet krav til os om at være lige så fleksible som i det private erhvervsliv, men lønnen følger ikke med'. Ane Søegaard er dog lidt bekymret, hvis lærerne får et image som nej-sigere. 'Jeg mener jo ikke, at vi har det værre end andre. Min kæreste er murersvend på akkord, og han arbejder da også hårdt. I det private har de så kompensation i form af en højere løn, det har vi ikke', mener hun.

Hun synes, at lærerne går ind i mange nye ting uden at få ekstra løn for det.

'For eksempel selvstyrende team. Det er fint, men det er da også belastende for den enkelte. Skemaerne skal hænge sammen, og der kan være intern vikardækning. Der er uddelegeret meget ansvar, uden at der er økonomisk kompensation for det ekstra arbejde', siger hun.

I det hele taget er der lidt for meget Florence Nightingale over lærerne.

'Vi er ofte for åbne og positive. Vi går ind på alle de krav, som bliver stillet til os fra alle sider. Samtidig med at vi er meget fleksible. Der er da ingen af mine kolleger, der går hjem, hvis Peter står og græder', siger Ane Søegaard.

'Derfor virker det måske voldsommere på folk, når vi brokker os. Vi er jo ikke bygningshåndværkere, som bare kan lade murstenene ligge, til vi kommer igen. Hvis vi strejker, går det ud over mennesker, det er vi godt klar over. Men det er jo den mulighed, vi har for at protestere', siger hun.