En pige stritter med numsen, mens hun støtter sin ene hånd på væggen. En dreng fra hendes klasse opfanger signalet og placerer elegant den bløde bold på den sorte velcro-ble, pigen har spændt på ballerne. Tre point er i hus.

Eleverne spiller balleball. Det er et nyt boldspil, som to unge Århus-lærere har opfundet og sat i produktion. Spillerne skal fange bolden enten med brystet eller med numsen. Den uvante situation tvin-ger spillerne til at tænke anderledes end i andre boldspil.

'Jeg er basketballspiller, så jeg har svært ved at lade være med at bruge hænderne. Man skal spille i lang tid for at vænne sig til balleball. Til gengæld lærer vi at samarbejde, fordi vi ikke kan score selv. Vi kan kun få point, hvis vi afleverer til en holdkammerat, som står i et målområde', siger Wajd Hassan fra 7.b på Engdalskolen i Brabrand ved Århus.

Hvis hun står i et målområde og fanger bolden med brystet, får hendes hold ét point. Et 'ballegrib' giver tre point. Også ude på banen må bolden kun afleveres til baller og bryst, og falder bolden på gulvet, skal spillerne samle den op med numsen. 'Første gang jeg hørte om balleball, syntes jeg, det lød vildt underligt. Men det er rigtig sjovt. Det er nok, fordi det giver flest point at gribe den med numsen', siger Rakel Hjaltadottir fra 7.a.

Idrætslærerne Søren Maribo fra Engdalskolen og Mathias Jensen fra Aarhus Friskole lagde grunden til balleball, da de i 1996 skulle til den afsluttende idrætseksamen på Århus Dag- og Aftenseminarium. De satte sig for at finde på et helt nyt og pædagogisk spil.

'Idéen til balleball blev født, da én af os sagde: 'Tænk, hvis man kunne gribe med ballerne'', siger Mathias Jensen.

Til eksamen præsenterede de en meget primitiv udgave af spillet. Siden har de brugt timer på at videreudvikle og afprøve spil, regler og spilledragter på børn og unge.

Indflydelse på reglerne

Ude på banen klumper spillerne fra Engdalskolen sig sammen, når de kæmper om at komme til at samle bolden op fra gulvet. Det gør det svært for dem at få spillet til at flyde.

Søren Maribo stopper spillet og spørger eleverne, hvad de kan gøre for at forhindre klumpspillet. De snakker sig frem til, at der kun må gå én modstander til den spiller, der er ved at samle bolden op. De andre skal holde sig væk.

'Eleverne skal ikke kun bevæge sig i idrætstimerne. De skal også bruge hovedet, og det gør de, når de kritisk skal vurdere egne og andres forslag', siger Søren Maribo.

Børn er gode til at finde på. Men ofte får de serveret en pakkeløsning i form af et kendt og færdigudviklet boldspil.

'Mange boldspil er slet ikke lavet til børn. Derfor vil vi gerne lære eleverne, at de kan justere reglerne. På den måde kan de få hvilket som helst spil til at passe bedre til dem. Det er vigtigt, at de bevarer denne evne, for et spil bliver meget sjovere, når man selv har været med til at udvikle det', siger Søren Maribo.

De fleste idrætslærere laver små boldøvelser, når de spiller håndbold eller fodbold med eleverne. Men øvelserne ender ofte med, at eleverne spiller en rigtig kamp, som de kender fra tv.

'Det undgår vi, fordi der ikke er et facit for, hvad der er rigtigt og forkert i balleball', siger Mathias Jensen.

Alligevel har makkerparret udviklet et sæt regler til balleball. Men det ligger i spillets ånd, at reglerne ikke er endegyldige.

'Børnene ved præcist, hvornår der er frispark og offside i fodbold, men de kender ikke balleball på forhånd. Det gør det lettere for læreren at få dem med på at lave om på reglerne. Jeg har blandt andet prøvet at give spillet til nogle elever og bedt dem om selv at finde ud af, hvordan de ville spille det helt fra bunden', siger Søren Maribo.

Ifølge Mathias Jensen kan man sagtens bruge balleball til konkurrencer. Men det er ikke nødvendigvis en god idé.

'Spillet bliver uhøjtideligt, fordi det ser underligt ud, når en spiller står med en bold på røven. Derfor er balleball glimrende, hvis nogle elever skal lære hinanden at kende. De kan ikke undgå at komme til at grine, når de møfler rundt med ballerne forrest for at fange en bold med bagdelen', siger han.

Eleverne står lige

Balleball stiller eleverne mere lige end de traditionelle boldspil, mener de to lærere.

'Når eleverne spiller håndbold, er nogle dygtige, mens andre er bange for bolden. I balleball har vi fjernet øje-hånd-koordinationen, og ingen af eleverne behøver være bange for bolden, fordi den er blød. Man kan faktisk aflevere til én, der står og sover, for bolden sidder fast, når den rammer velcroen', fremhæver Søren Maribo.

Øvede boldspillere er vant til at tænke i løbemønstre og frie spilleområder. Men i balleball er det lettere for de andre elever at følge med, mener Søren Maribo.

'Elever, der ikke spiller bold til hverdag, har tit svært ved at søge ind i tomme områder for at få bolden. I balleball må man gerne løbe med bolden, så længe den sidder fast på velcroen, så her er det boldholderen, der søger ind i hullerne for at komme væk fra modstanderne for at undgå, at de piller bolden af ham. Det gør det lettere at overskue', siger han.

Spillerne får hurtigt sved på panden i balleball. For de to opfindere har prioriteret bevægelsen ved at lægge flere mål ind på banen.

'Eleverne skal røre sig, og balleball kræver både stor fysisk aktivitet, bevægelse og overblik', siger Søren Maribo, der mest bruger spillet som afveksling til den øvrige idræt.

Taktik er også et vigtigt element. På Engdalskolen vinder gult hold første sæt, men i andet og tredje sæt tager rødt hold revanche.

'Vi fik mere kontrol over spillet, da vi fandt ud af, at vi ikke skulle være for mange på ét sted. Så begyndte vi at sprede os noget mere. Vi blev også bedre til at dække de andre op', siger Sebastian Schmidt fra 7.b.

Rammer tidens ånd

Indtil videre har de to lærere solgt 800 spil til skoler, fritidshjem, foreninger og uddannelsesinstitutioner i Danmark. Balleball forhandles af firmaet Tress, der også sælger spillet i Norge, Sverige og Finland.

'Jeg tror, vi har ramt tidens ånd med balleball. Bolden er blød, og børn har brug for at bevæge sig. Det giver balleball rig mulighed for', siger Søren Maribo.

'Alene det at lave et spil, der hedder Pyllypallo på finsk, det er stort', griner Mathias Jensen.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Sådan spilles balleball

Hvert hold består af tre til seks spillere. Bolden gives op med et højt kast mellem to spillere, der står med ballerne mod hinanden. Resten står i en ring omkring dem.

En kamp går over tre sæt a 11 point. Man scorer ved at aflevere til en medspiller, som fanger bolden, mens han har en fod eller en hånd på scoringsstedet. En 'brystgribning' giver ét point, og et 'ballegrib' udløser tre point.

Ribber, døre, hulahopringe og madrasser kan bruges som mål. Antallet af scoringssteder afhænger af, hvor mange spillere der er med. Er der tre på hvert hold, skal der være fire scoringssteder. Spilles der fire mod fire, skal der være fem scoringssteder og så videre.

Det er hverken tilladt at sparke til bolden eller at gribe den med hænderne. Bolden skal altid fanges med enten bryst eller baller.

Når man fanger bolden med brystet, skal man straks rive den af velcroen. Man må dreje rundt på én fod, men man må ikke tage flere skridt med bolden.

Fanger man bolden med ballerne, må man gerne løbe med den. Men så snart man river bolden af ballerne, må man ikke flytte sig.

Man må gerne rive bolden af ballerne på en modstander. Derimod må man ikke tage bolden ud af hænderne på en modspiller. Man må heller ikke dække op med hænderne, kun med krop og hoved.

Begår man en ulovlig handling, skal modstanderne straks have bolden i hænderne.

Balleball kan spilles af elever fra 4. klasse og opefter. Reglerne er kun vejledende og kan tilpasses det enkelte klassetrin.