Programmer til gruppearbejde på nettet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der dukker for tiden mange nye it-programmer op, som sigter på at skabe grundlag for samarbejde på nettet, og som samtidig sigter på at gøre dette samarbejde nemmere for brugerne end de eksisterende løsninger. De mest interessante programmer gør det nemt at etablere nye grupper, uden at det er nødvendigt at involvere en tekniker eller en administrator, der befinder sig langt væk. Det gælder det danske Groupcare, hvor man kan oprette sine egne grupper med e-mail-lister, konferencer, adressebog, kalender, chat, opslagstavle og plads til fælles filer. Det kan man oven i købet gøre gratis. Det sidste gælder også for 'Fronter', som er udviklet i Norge og er gratis for folkeskoler at bruge. Det kræver dog en formel aftale, hvis man vil have andet end en smagsprøve. Også i Fronter er der muligheder for at oprette grupper med de samme faciliteter som Groupcare, men programmet rummer mange andre muligheder, og det er udviklet til brug for netbaseret undervisning. Ingen af programmerne er vanskeligere at bruge end et e-mail-program. De indeholder blot meget mere, og det kræver derfor mere tid at sætte sig ind i dem.
www.groupcare.dk
www.fronter.dk