En tillidsrepræsentant er en tillidsrepræsentant er en tillidsrepræsentant . . .

Selvfølgelig er de ikke helt ens, men en ny undersøgelse, som DLF har udarbejdet, viser, at der er meget få forskelle, der er statistisk signifikante, som det hedder. Om en tillidsrepræsentant er ung eller gammel, ansat på en lille, mellemstor eller stor skole, er kvinde eller mand, er overenskomstansat eller tjenestemand, er fra by eller land - ja, så er en tillidsrepræsentant en tillidsrepræsentant.

65 procent af tillidsrepræsentanterne i undersøgelsen mener, at deres opgave er at prioritere medlemmernes interesser på skolen, også selv om de er i modstrid med DLF's politik, og når de skal fortælle, hvilke af ti udsagn de er mest enige i, kommer udsagnet 'vil gerne formidle organisationens politik til skolen' ind på en syvendeplads.

'Når vi taler om en fælles fagforening, så har vi her et dilemma', siger Karsten Holst, formand for DLF's organisationsudvalg.

'Vi ønsker da, at tillidsrepræsentanterne er politikbærere af foreningens politik, og tillidsrepræsentanterne er nøglepersoner i en dialog'.

'Det er et interessant budskab i undersøgelsen, at tillidsrepræsentanten er arbejdspladsrelateret og vægter det enkelte medlems interesse. Det giver da anledning til debat i alle led af foreningen. Vi har tilsyneladende et dilemma mellem, hvad medlemmerne vil, og hvad foreningen vil. Som vi også så ved vurderingen af overenskomstresultatet, så arbejder vi i forskellige virkeligheder, og vi kan åbenbart ikke kommunikere i hinandens virkeligheder. Vi skal være gode til at lytte og kommunikere, men det er da afsenderen - os i DLF - der har det største problem, når kommunikationen ikke fungerer', siger Karsten Holst.

'Men tingene skal også kunne hænge sammen, og samtidig med at tillidsrepræsentanten vægter det enkelte medlems interesser højest, så har vi meddelelsen fra medlemmerne om, at alle aftaler helst skal laves centralt'.

Ledelsen skal have besked

I undersøgelsen er 87 procent helt eller overvejende enige i, at tillidsrepræsentanten skal give ledelsen besked, hvis en kollega har alkoholproblemer. 70 procent mener, at tillidsrepræsentanten skal give ledelsen besked, hvis en kollega har problemer med undervisningen.

Ni ud af ti mener, at de som tillidsrepræsentanter skal kunne fungere som sparringspartner med ledelsen, og næsten lige så mange mener, at deres samarbejde med ledelsen fungerer meget tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende.

'Det er glædeligt at se, at så mange tillidsrepræsentanter synes, de har et godt samarbejde med ledelsen. Derimod kan man godt forestille sig et dilemma, når tillidsrepræsentanten orienterer ledelsen om, at en lærer har problemer i undervisningen eller har alkoholproblemer. Dér er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten på forhånd har aftalt nogle spilleregler med lærerkollegiet, så ingen bliver overraskede, når det sker', siger Karsten Holst.

Troværdig og lyttende

En tillidsrepræsentant skal være troværdig og kunne lytte aktivt. Det er klart topscorerne med 90 og 85 procent, når det gælder de personlige kvalifikationer. Dernæst kommer 'at have humoristisk sans' med 37 procent og forandringsvilje med 25 procent. En tillidsrepræsentant må også gerne være initiativrig og have tillid til egne muligheder, mens kreativitet, selvkritik og selvindsigt nærmest slet ikke tæller.

Hver tredje kvinde og hver anden mand mener, at humoristisk sans er en vigtig kvalifikation.

Blandt sociale kompetencer er topscoreren 'at kunne samarbejde'. Derefter kommer konfliktløsning og ansvarlighed, hvorimod det ikke er sagen at vise mod, være samfundspolitisk bevidst eller hævde egne rettigheder.

Under faglige kvalifikationer gælder det om at kunne forhandle og formidle. Længere nede på listen kommer at kunne tage beslutninger, at have fagpolitisk indsigt og strategisk forståelse.

Interesse for arbejdet

Deltagerne i undersøgelsen er bedt om at give deres tre vigtigste begrundelser for at være tillidsrepræsentant. Her svarer 70 procent en generel interesse for tillidsrepræsentantarbejdet, mens lidt færre ønsker indflydelse på skoleledelsens beslutninger, og 62 procent siger, at det er en mulighed for personlig udvikling. Især kvinderne har her vægtet den personlige udvikling som motiv.

Kun knap tre procent svarer, at det kan være et springbræt til en karriere i DLF - og det er overvejende overenskomstansatte mænd.

'Det var min tur' var også en svarmulighed, og det svarer under en fjerdedel.

'Det betyder, at myten ikke holder - og det er rart. Vi havde frygtet, at tallet ville være højere her, men størstedelen af tillidsrepræsentanterne i undersøgelsen har heldigvis hvervet, fordi det interesserer dem, fordi de ønsker indflydelse på arbejdspladsen og ønsker personlig udvikling', siger Karsten Holst.

Medlemmernes opbakning er tillidsrepræsentanterne temmelig tilfreds med, og det går også helt fint med kontakten og dialogen med medlemmerne. Til gengæld er undersøgelsens deltagere ikke lige så tilfredse, når det gælder medlemmernes deltagelse i møder.

Hvad er fremtiden

Tid er en mangelvare, mener tillidsrepræsentanterne, og de ønsker suppleanten som sparringspartner. En anden vanskelighed ved arbejdet er medlemmernes negative holdning til foreningen. Det fremhæver knap halvdelen af de adspurgte. Flere nævner også problemer med, at skolelederen ikke er medlem af DLF.

Størstedelen af undersøgelsens deltagere mener, at medlemshvervning og medlemsfastholdelse vil få samme betydning i fremtiden som nu, ti procent mener endda, at medlemshvervning vil få mindre betydning fremover, end det har i dag.

I undersøgelsens mere problematiserende afsnit står: 'Det diskuteres i disse år, hvorvidt de faglige organisationer kan få problemer med at fastholde medlemmerne af kun solidariske årsager. Folk vil i højere grad købe ydelser, der hvor de får noget for pengene - og hvorfor skulle det ikke også gælde for lærerne? (...) Den problematik er tillidsrepræsentanterne slet ikke opmærksomme på'.

'Vi har altid haft en høj organisationsprocent. Det er kun enkelte, der står udenfor, og sådan er det stadig, men det er rigtigt, at de unge ikke bare melder sig i fagforening per automatik. Derfor vil vi også i nær fremtid lægge op til en diskussion om fagforeningens fremtid med de unge lærere', siger Karsten Holst.

Undersøgelsen

DLF's undersøgelse af tillidsrepræsentanternes holdninger bygger på spørgeskemabesvarelser fra en gruppe forholdsvis nyuddannede tillidsrepræsentanter og ikke et bredt udsnit af foreningens tillidsrepræsentanter. Deltagerne er 339 tillidsrepræsentanter, der deltog i tillidsrepræsentantgrunduddannelsen i 1997 og 1998, og undersøgelsen blev foretaget i foråret 1999. De repræsenterer omkring 15 procent af DLF's samlede antal tillidsrepræsentanter. De er mellem 25 og 60 år, men to tredjedele af dem er fyldt 43 år. Undersøgelsen er primært kvantitativ, hvilket betyder, at man har et antal, der mener noget bestemt, men at man ikke kender grundene til de svar, der er givet.