Professor i sociologi ved Københavns Universitet Peter Gundelach kalder det 'tankevækkende, spændende og dristigt', at undervisningsminister Margrethe Vestager har udsendt et oplæg til debat om, hvilket værdigrundlag uddannelsessystemet og især folkeskolen i fremtiden skal bygge på.

'I Danmark er der tradition for, at staten er ret blufærdig med hensyn til at melde ud om, hvilke værdier man anser for rigtige og vigtige', siger Peter Gundelach, der forsker i danskernes værdier.

Han læser en bekymring i Margrethe Vestagers papir for, at danskernes værdier er i forfald - en bekymring, han ikke deler: 'Værdierne bliver ikke udhulet, de forandrer sig bare, som de altid har gjort. Der er ingen tvivl om, at de værdier, hun tager fat i, er almene kulturelle værdier, men når man går dybere ned og kigger på, hvad vi forstår ved de værdier, så fortolker vi dem vidt forskelligt. Som Anne Knudsen skriver i sin bog 'Her går det godt - send flere penge', så mener alle danskere, at den eneste rigtige måde at fejre jul på er deres egen - indtil de møder en kæreste, som fejrer jul på en helt anden måde og mener, at den er den eneste rigtige. Vi fejrer jul på alle mulige forskellige måder, alligevel regner vi jul for noget grundlæggende dansk'.

Han hæfter sig især ved alle sprækkerne, alle modsætningerne i Margrethe Vestagers skrift - at hun for eksempel på den ene side nævner det danske sprog som det, der knytter os danskere sammen, og bagefter skriver, at skolevæsenet skal være åbent og tage hånd om de elever, der har udgangspunkt i et andet modersmål.

Snakke om tingene

'Hvis man kan tale om overordnede danske værdier, så er det nok dem, hun kalder samtale og diskussion, 'at man kan snakke om tingene'. Jeg tror på, at det er meget værdifuldt at diskutere værdier, men jeg tror, at det vigtigste faktisk er processen, samtalen som den grundlæggende værdi', siger Peter Gundelach, som i øvrigt bemærker sig, at Margrethe Vestagers bud på grundlæggende værdier er ganske moderne og virker inspireret af sociologer som Anthony Giddens.

Margrethe Vestager lægger ikke skjul på, at hendes værdier først og fremmest er inspireret af kristen tradition og de ti bud, men hun tilføjer:

'Jeg er vist det, man kan kalde en 'blød' polit - min overbygning består af politologi, sociologi, den type af fag, og det er klart, at det er også en del af min prægning . . .'.

'Jeg ved godt, at man ikke kan skelne mellem politikeren, personen og ministeren, men jeg har forsøgt at finde en form, hvoraf det fremgår, at det er et personligt bud, for man skal passe uhyre meget på, at staten ikke bliver moralsk på borgernes vegne. Og jeg har forsøgt at finde frem til de værdier, der ligger neden under politik, religion og sociale forskelle, de fælles forudsætninger for forskelligheden. For jeg oplever lidt, at vi begynder at indskrænke i forskelligheden, altså i 'overbygningen' - der sættes spørgsmålstegn ved, om man kan være autonom i Danmark, kan man være muslim i Danmark, kan man være modstander af ØMU'en og rigtig dansker? Det tyder på, at det er for længe siden, vi har snakket om det fælles grundlag', siger Margrethe Vestager.

Hun har bevidst holdt sig væk fra privatsfæren og forholder sig til det fælles rum, til uddannelsessystemet.

'Der kan vi godt have diskussionen om grundlaget og tage konsekvensen. Selve det at have værdidiskussionen virker mere samlende end delende', mener hun. Hun afviser den konklusion, et skolebestyrelsesmedlem drog i dagbladet Aktuelt - nemlig at en lærer må være indstillet på at blive spurgt om sin kristentro i en jobsamtale.

'De værdier, jeg oplever som grundlæggende, har selvfølgelig forbindelse med en 1.000-årig dansk kristen tradition, men vi har religionsfrihed i Danmark. Og dertil kommer, at det er værdier, som meget gerne skulle kunne deles af ikke-kristne', siger hun.

Opgør med ansvar for egen læring

Et af de værdisæt, Margrethe Vestager beskæftiger sig med i debatoplægget, er 'Fællesskabet og den enkelte'. Heri gør hun op med det pædagogiske mantra om 'ansvar for egen læring':

'Det er en fejludvikling. Jeg mener ikke, man kan delegere ansvaret for det rum, hvori man lærer, til den enkelte elev. Det kræver erfaring at løfte det ansvar, og den erfaring har børn i sagens natur ikke. Det er vel en del af hele opdragelsens projekt, at man lærer at tage ansvar, men man skal have et grundlag at løfte et ansvar fra, og det tror jeg i høj grad skabes gennem uddannelse. Det er tomt, hvis man kommer ind i et klasseværelse og siger: 'hvad synes I selv'. Man kan sige, at vi skal nå et bestemt mål, og man kan foreslå, hvordan man kan gøre det, og bede eleverne om et bud - og så kan man diskutere og finde en form, der kan engagere eleverne', siger Margrethe Vestager, der mener, at ansvar for egen læring er en modebølge på retur.

I Danmark er der tradition for, at staten er ret blufærdig med hensyn til at melde ud om, hvilke værdier, man anser for rigtige og vigtige