Den nye mundtlige matematikprøve efter 9. klasse kan blive et godt redskab til at hjælpe de elever, der er bange for tal.

Det mener lærer Mikael Skånstrøm, der underviser i matematik på Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre ved København. Her har man siden nytår afprøvet den nye mundtlige form i matematikundervisningen.

- Mange elever tror fuldt og fast på, at de ikke kan finde ud af matematikken. Det stammer typisk fra dengang, de skulle lære om brøker i 3.-4. klasse. Det har gået fint med at lægge til og trække fra. Men så kommer brøkerne, og de kræver, at man kan tænke abstrakt, og det er der en del børn, der ikke er parate til i den alder. Det forfølger dem også, når de bliver voksne, siger Mikael Skånstrøm.

Tidligere har Forsøgscentret undersøgt, hvilket fag skolens elever syntes bedst om, og hvilket de syntes mindst om. Matematik var det førende fag i begge grupper.

- Af de 48 elever, der begynder her i 8. klasse hvert år, var der godt en fjerdedel, der sagde, at matematik var det bedste fag, og lige så mange mente, at matematik var det værste, fortæller Mikael Skånstrøm.

Men i den nye mundtlige prøve skal eleverne bruge de matematiske færdigheder på konkrete, håndgribelige problemer i løbet af de to timer, prøven varer.

Sværere prøve

Mikael Skånstrøm afviser, at færdighedsregningen vil blive nedprioriteret, når prøven efter 9. klasse afskaffes.

- I den skriftlige prøve i færdighedsregning kunne man lave tingene, som man ville. Der var ingen kontrol med, om eleven nu også havde forstået, hvordan man bar sig ad. Men når læreren er til stede under hele den mundtlige prøve, vil eleverne være nødt til at kunne forklare, hvad de gør, og hvorfor de gør det, og så vil manglende færdigheder komme frem i lyset, siger Mikael Skånstrøm.

- Hvis eleverne for eksempel måler et cykelhjuls omkreds ved at slå en streg på gulvet ud for ventilen og køre hjulet rundt en omgang, så vil vi spørge, om der ikke var en anden måde at gøre det på, og så vil eleverne forhåbentlig svare, at man også kan måle hjulets diameter og gange med pi.

Den nye prøveform stiller også større krav til lærerne. Der skal fremstilles opgaver, og eleverne skal også bruge den mundtlige form i det daglige. Derfor kan matematiklærere ikke i så høj grad som hidtil bare følge et matematiksystem.

Mikael Skånstrøm siger, at den nye prøve fungerer bedst, hvis der er to elever i gruppen.

- Selv om det til nød kan lade sig gøre, at tre elever er sammen, fungerer det bedre med en alene, men det flyder bedst med to. På den måde kan eleverne bruge hinandens styrker. Det betyder ikke, at man bare kan sætte elever med væsentligt forskelligt niveau sammen, for så risikerer man, at den ene elev kommer til at køre løbet. Det er også vigtigt, at eleverne fungerer sammen. Men når man afprøver forløbet inden den afsluttende prøve, er der også mulighed for at finde ud af, hvem man arbejder godt sammen med.

Håndgribeligt

Jesper Zølck og Tim McEwan går i 10. klasse i skolen på forsøgscentret. De kender den gamle prøve i færdighedsregning fra 9. klasse. De har arbejdet med den nye form flere gange og er glade for den.

Tim McEwan fortæller, at han tidligere ikke var særligt begejstret for matematik, men det har ændret sig.

- Jeg er ikke noget geni til fire timers problemregning, men det går fint med den mundtlige prøve. Den er mere praktisk orienteret, og jeg kan godt lide, at man kan bruge det til noget håndgribeligt. Jeg synes, at den nye prøve er lettere at gå til end den ganle færdighedsregning.

Det er Jesper Zølck ikke enig i. Han mener, at den gamle prøve i færdighedsregning var lettere. Det var bare at finde resultatet og skrive det ind på opgavearket.

Til gengæld er de helt enige om, at Anders Fogh Rasmussens kritik af prøven rammer ved siden af.

- Jeg er helt uenig i, at der er nogen, der bliver overset, når man er to. Begge bliver nødt til at lave noget. Og det der med at sidde i rundkreds og diskutere, om to og to er fire - jeg synes mere, det ligner en beskrivelse af den gamle prøve i færdighedsregning, siger Tim McEwan.

Jesper Zølck tror heller ikke, at de dygtige elever bliver trukket ned. Han mener tværtimod, at der er mulighed for at få højere karakterer, fordi man selv kan vælge sit emne og gå mere i dybden med det.

Både lærer og elever mener, at der er en ekstra gevinst ved den nye prøveform. Den er mere i tråd med erhvervslivets krav til alsidighed, samarbejde og selvstændig stillingtagen til praktiske problemer.

Undervisningsminister Ole Vig Jensen siger, at erfaringerne fra Forsøgscentret lyder spændende.

- En af de grundlæggende årsager til at ændre eksamensformen var netop at give de elever, der ikke bryder sig om matematik en bedre chance.

Og jeg mener også, at den nye prøveform, og de ændringer i undervisningen, den bringer med sig, vil give bedre muligheder for at udvikle en række af de egenskaber, som erhvervslivet efterspørger, siger undervisningsministeren.