Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det kom ikke overraskende, men var med stor sorg, at vi på Hedegårdenes Skole i Roskilde modtog meddelelsen om, at vores kollega Susanne Petersen var afgået ved døden den 31. maj kun 53 år gammel efter længere tids alvorlig sygdom.
Skolen har ved Susannes alt for tidlige bortgang mistet en ualmindelig engageret og kompetent kollega.
Susanne kom til skolen for næsten 20 år siden og vil især blive husket som en yderst pligtopfyldende og velforberedt lærer, der i særlig grad var kendetegnet ved sin viljestyrke og stræben efter perfektionisme samt hendes store medleven og engagement i skolens liv - både når det gjaldt hverdag og fest.
Det er smerteligt at sige farvel, at erkende at noget er forbi, men vi vil mindes hende med glæde - og savne hende i vores midte.
Æret være hendes minde.
På personalets vegne, Niels Andersen, Hedegårdenes Skole, Roskilde