Eleverne i 9. klasse på Pinelands Highschool i Cape Town i Sydafrika har engelsk. De blå skoleuniformer giver klassen et ensartet udtryk. Men ansigtskulørerne varierer. De fleste af de 28 elever er farvede eller sorte. Kun en dreng og to piger er hvide.

Pinelands Highschool er en tidligere hvid skole, så umiddelbart ser ligestillingen efter apartheid ud til at være vellykket. Men under overfladen lurer problemerne. Den danske antropolog, Marie Rosenkrantz Lindegaard, har gennem 18 måneder fulgt en gruppe unge i Cape Town. Hendes studier viser, at det er svært for en sort eller farvet at gå i en skole, der tidligere var forbeholdt hvide.

Integration kun på overfladen

Selv om apartheid blev afskaffet for 25 år siden, bor folk stort set stadig som dengang. Enkelte farvede og sorte familier er dog begyndt at flytte i hus i de tidligere hvide områder.

Under apartheid havde hvert område sine egne skoler. Men efter ophævelsen blev der frit skolevalg, så en del af de farvede går i skole i det tidligere hvide område.

Den danske antropolog, Marie Rosenkrantz Lindegaard, har undersøgt, hvordan unge i Cape Town navigerer mellem den kultur, de vokser op med i deres hjemmiljø, og den kultur, de møder i skolen. Hendes studier viser, at kulturforskellene giver de unge store udfordringer. De viser også, at de unge vælger mellem tre forskellige strategier, når de navigerer i de forskellige miljøer.

Sorte udenpå og hvide indeni

De fleste unge har valgt kokosnøddestrategien.

»Kokosnødder er sorte udenpå, men hvide indeni. Det vil sige, at de fralægger sig kulturen fra townshippen og tilpasser sig de normer og forventninger, de møder i skolen i de tidligere hvide områder. De ændrer accent og dropper slangudtryk, ændrer tøjstil, hilsestil og måde at bevæge sig på«, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Kokosnødderne møder imidlertid problemer i lokalområdet, hvor de bor.

»De passes op og udfordres i retning af: Du skal ikke tro, du er noget, bare fordi du går i en snob-skole. Udfordringerne har ofte voldelig karakter, hvor volden bliver en måde at vise kokosnødderne på, at de ikke befinder sig højere oppe i hierarkiet end andre unge. Udfordringerne ender ofte i vold, og i Sydafrika taler vi om grov vold og muligvis drab, og kokosnødder er i fare for at blive både ofre og voldsmænd«.

Kriminel eller mønsterbryder

En mindre gruppe unge holder fast i deres identitet fra townshippen.

»De beholder deres accent og slang, deres tøjstil, hilsestil og bevægelser«, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

På skolen opfatter lærerne og kammeraterne ofte den gruppe unge som ballademagere.

»De har stor risiko for at blive kriminelle eller ofre. I townshippen skal de bevise deres værd i slagsmål med konkurrenter, og i skolen kommer de i karambolage med kammerater, der føler sig truet af dem«.

En lille gruppe unge kan flekse mellem deres to identiteter. De er regnbuekrigere.

»Disse unge har mindst fare for at ende som ofre eller gerningsmænd«, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Det er imidlertid få unge, der vælger den strategi.

»Den kræver store sociale kompetencer, som de færreste har«, siger hun.