KL-formand Jan Trøjborg og udvalgsformand Jane Findahl har uelegant skudt bolden i egne netmasker med deres og borgmesterforeningens vidtgående forslag til ændring af folkeskolen, »Nysyn på folkeskolen«.

Oplægget er fyldt med utopiske ideer om skolen, en urealistisk forestilling om, hvad man kan få lærere og elever til at gøre, og tvivlsomme henvisninger til den pædagogiske forskning.

Således forestiller man sig, at lærerne kan overkomme at holde styr på alle elevers individuelle mål, undervisningsmidler og evaluering, og at deres læring vil forbedres ved mindre tilstedeværelse i den fælles klasse. Det sidstnævnte strider mod væsentlige forskningsresultater. Det førstnævnte mod enhver realisme. Lærerne skal desuden tvangsindlægges til at være på skolen i længere tid og arbejde i en større del af elevernes ferie. På den baggrund bliver der nok ikke noget partnerskab med de hårdtprøvede lærere, som skal omsætte »nysynet« til virkelighed.

Det nye syn bærer tydeligt præg af en liberalistisk tankegang, der gør eleven til sin egen lykkes smed. Således foreslår KL en helt ny overbygning fra 6. til 9. klasse, hvor eleverne selv sætter mål for deres læring og sammensætter deres helt egne, individuelle skemaer. Læreren, der har nok så vigtige opgaver som underviser, kulturformidler, social integrator og samtalepartner, tænkes gjort til en slags mekanisk metode- og evalueringstekniker.

Når »Nysyn på folkeskolen« ikke bare er en liberalistisk utopi, men også kommer ubelejligt, skyldes det, at de to centrum-venstre-politikere med forslaget lægger hindringer i vejen for, at en kommende centrum-venstre-regering kan stå frit, når en ny skolepolitik skal udformes.

Faktisk har KL's røde topfolk direkte bragt sig i modsætning til deres egne partier. Henrik Sass og Ole Sohn erklærede nemlig for nylig, at de i en eventuel fremtidig regering vil rådføre sig med lærerne, og at der i øvrigt ikke lægges op til flere store ændringer i den fredshungrende folkeskole.

Erik Schmidt