Med mellemrum dukker der læserbreve op i Folkeskolens debatspalter, der sætter spørgsmålstegn ved DLF's indsatsområde 'Kvalitetsudvikling i folkeskolen - i dialog'. Begynder vores egen forening nu også at læsse nye opgaver i hovedet på os? Skal vi nu selv til at betale for den skoleudvikling, som reelt er kommunernes ansvar? Og har foreningspolitikerne da helt mistet følingen med, hvordan virkeligheden er som lærer i klasseværelset?

Sådan hænger det selvfølgelig ikke sammen.

Når en enig kongres i november besluttede, at kvalitetsudvikling i folkeskolen skal være foreningens indsatsområde de næste to år, så er det ud fra et ønske om at støtte lærerne i det daglige arbejde.

Vi har en lang og god tradition for, at skolen udvikler sig gennem lærernes løbende indsats for at gøre tingene bedre. Den tradition bør vi holde fast i. Men vi bliver nødt til at synliggøre den kvalitetsudvikling, der rent faktisk finder sted i folkeskolen. Ikke mindst i disse managementtider, hvor man fra flere sider foreslår topstyrede kvalitetsprojekter i folkeskolen.

Det falder os måske ikke naturligt at bryste os af den kvalitetsudvikling, som vi opfatter som en naturlig del af lærerarbejdet. Hvis en gruppe lærere for eksempel beslutter sig for at organisere undervisningen anderledes, fordi elevsammensætningen i en klasse gør det nødvendigt med nogle andre udfordringer end de sædvanlige, ja, så er der vel ingen grund til at gøre noget større nummer ud af det? Det burde der ikke være. Men det er der faktisk i disse tider, hvor der i offentligheden tegner sig et forvrænget billede af en folkeskole i krise. Derfor er der brug for, at vi synliggør det daglige arbejde med kvalitetsudvikling. Og det skal foreningens indsatsområde hjælpe med.

I løbet af de næste fem-seks uger vil alle skoler blive kontaktet af den lokale kreds, der skal kortlægge det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. På den måde får vi et landsdækkende billede af de mange udviklingsprojekter, der er i gang på skolerne.

Beskrivelsen af udviklingsprojekterne vil blive lagt på en central info-database, som både kredsene og foreningen centralt får adgang til. Her vil kredsene og dermed også skolerne kunne hente inspiration og støtte til at videreudvikle igangværende projekter eller til at igangsætte nye.

Og beskrivelsen af projekterne på info-databasen vil gøre det muligt for kredsene og foreningen centralt at handle mere offensivt i forhold til medierne. Dels vil vi kunne dokumentere, at folkeskolen rent faktisk er en skole i udvikling, dels vil vi kunne henvise medierne til konkrete udviklingsprojekter, der kan være med til at synliggøre lærerens indsats for at gøre skolen bedre.

Det vil være med til at give os noget af den status tilbage, som vi fortjener. Jeg vil derfor varmt opfordre jer til at støtte op om arbejdet med at indsamle og registrere udviklingsprojekterne. Og vi vil gerne høre om såvel store som små projekter. Ethvert projekt, der har en målsætning, en handleplan og en tidshorisont, bør beskrives over for kredsene. Og metoder til at udvikle det faglige og pædagogiske indhold på skolen er også relevante.

Der er altså ikke tale om, at vi læsser nye opgaver over på jer. Men vi vil gerne støtte igangværende projekter. Og vi vil gerne give inspiration til nye projekter i form af informationsmaterialer, kurser og konferencer.

Vi er i øjeblikket ved at udarbejde en kursuspakke, som kredsene kan anvende til kurser i skoleudvikling for tillidsrepræsentanter og skoleledere. Vi har tidligere pååret udsendt et informationsmateriale til skoleledere og tillidsrepræsentanter om, hvordan man kan gribe skoleudvikling an.

Tillidsrepræsentanterne har fået tilsendt hæfterne 'Skoleudvikling og kommunikation' og 'Kvalitet i skolen - om brugerundersøgelser og kvalitetsbeskrivelser'.

Og alle aktive medlemmer har fået hæftet 'Kvalitetsudvikling - i dialog'.

Vi ved godt, at inspirationsmaterialer kun er det mindste. Det er selvfølgelig jer, der i det daglige arbejde løfter opgaven med kvalitetsudvikling. Men informationsmaterialerne er et tilbud om støtte, for der er selvfølgelig ikke tale om, at I skal skrinlægge igangværende projekter, fordi foreningen nu har kvalitetsudvikling i folkeskolen som indsatsområde.

Vi vil ikke betale for at løse kommunernes ansvar for kvaliteten i folkeskolen. Men vi vil godt bruge foreningspenge på at styrke vores selvværd og sammenhold. Det vil øge tilfredsheden med lærerarbejdet - og styrke vores omdømme i befolkningen og vores forhandlingsposition. Det kan indsatsområdet være med til. God påske.