Vi har alle brug for positiv synliggørelse. Børn, voksne og institutioner skal have nogle succesoplevelser for at få frigjort energi til at gøre noget ved mangler og fejl.

Tag folkeskolen for eksempel. Der går næppe en dag, hvor medierne ikke fokuserer negativt via slagkraftige kioskbasker-overskrifter og 30-sekunders elektroniske nyhedsreportager, hvor der aldrig gives plads til nuancer, mellemregninger og forbehold.

De dage er få, hvor medierne ikke som tophistorie lancerer mere eller mindre tvivlsomme 'nye undersøgelser' over alt det, disse undersøgelser påstår, børn ikke kan. Vi bombarderes med stave-, matematik- og læseundersøgelser, hvis sigte måske nok formuleres som afsæt til forandringer, men hvor ånden i lancering og påpegning virker som et klart attentat på intentionen.

Børn udstilles som uduelige, hvor sandheden er, at vi på en lang række områder aldrig har haft så gode og dygtige børn, som vi har i dag.

Folkeskolens udstillingsvindue bliver smadret med de samme brosten igen og igen uden hensyntagen til de mange daglige succeser, skolen har, og som et stort flertal af børn i Danmark sætter pris på.

I efteråret udgav Ekstra Bladet således en temaavis om skolen med titlen 'Folkeskolen i forfald'.

At være i forfald er så negativt, at her står intet til at redde - bomb det sønder og sammen!

Må vi være fri!

Intet kan trives og gro ved hetz og mistænkeliggørelse.

Ingen kan skabe noget og erobre selvværd, når man hele tiden får at vide, man ikke dur.

Ingen kan finde overskud og lyst til at gøre noget ved ens svage sider, når man aldrig får anerkendelse for sine stærke sider.

Fejlfindingssamfundet er gået amok.

Over for børn, unge, forældre, lærere, skolen.

Denne massive, overfladiske, negative fejlfindingsgrundholdning skaber blindhed på begge øjne, døvhed over for, hvad der bliver sagt, uvilje til at lytte og ringe evne til at stoppe egen talestrøm.

Det skaber kun surhed, brokkeri, ligegladhed - og tab af evne til forandring.

Vi skal takke nej til medieartister, nyhedstrendsættere og massemedier, der efter franske besøg i virkelighedens verden tror, de har fundet den ægte sandhed, og hvis smiden rundt med opreklamerede underholdningsgys er ren og skær hærværk tilsat påstået intellektuelt snit.

Der er selvfølgelig indgange og forhold, skolen kan og skal blive bedre til.

Voksenholdninger skal ændres. Der er uddannelsesmæssige mangler hos lærere i tackling af dagens børn og unge. Der er en større og større gruppe børn, som ikke trives i skolen. Der skal vedvarende nytænkes, hvordan vi skaber en bedre skole, hvor såvel medmenneskelighed som leg og læring bliver blandet og tilgodeset, så flere og flere bliver stærke til (også) at bruge et af det gode livs vigtigste værktøjer - læsning.

Men vi ændrer vitterligt intet, hvis grundholdningen er, at fundamentet er råddent. Så magter vi nemlig hverken at se substans eller muligheder.

Frode Muldkjær er børnejournalist i Danmarks Radio