René Mühlbrand har oplevet det før. Alligevel fik han sig en overraskelse, da han før sommerferien underviste 60 idrætslærere fra Herning i redskabsgymnastik.

“Lærerne troede, at de skulle lave bukkespring, men jeg viste, hvordan de gør deres undervisning bedre med trampoliner. Mindst 40 af dem var overbeviste om, at det er forbudt at bruge trampoliner i folkeskolen”, siger René Mühlbrand, som har oplevet samme reaktion på et lignende kursus i Vejle.

I 1982 blev det efter en række alvorlige ulykker forbudt at anvende trampolin i skoleregi. Selv om forbuddet blev ophævet i 2009, hænger det ved 13 år senere. Det undrer René Mühlbrand, som er lærer på Højslev Skole ved Skive og masterinstruktør i DGI, hvor han blandt andet underviser i sikker brug af trampoliner.

“I 2009 blev forbuddet afløst af anbefalinger om, at eleverne for eksempel ikke måtte springe med tilløb, og at de kun måtte springe til en landingsflade, som var højere end trampolinen. Men der var ingen anbefalinger om, at man ikke skulle bruge trampolin i skolen”, understreger han.

Anbefalingerne gled ud, da idrætsfaget fik ny vejledning i 2019. Her står der, at ”Idrætsfaget benytter sig af redskaber og rekvisitter, der kræver særlige kvalifikationer og kompetencer at benytte og undervise i”.

“Der står ikke, at vi skal anvende trampoliner, men trampolinen er så centralt et redskab i dansk springgymnastik, at det vil være mærkeligt, at vi ikke bruger den i folkeskolen. Desuden fremgår det flere steder i Fælles Mål, at eleverne skal opnå viden om redskabs- og springteknik og om modtagning. Så lærerne kan ikke undgå at bruge trampoliner, for hvordan skal eleverne ellers lære at forholde sig til sikkerheden”, spørger René Mühlbrand.

Det irriterer ham, at mange idrætslærere tilsyneladende ikke sætter sig ind i de gældende regler. Men måske bunder det i usikkerhed.

“Nogle idrætslærere er måske bange for at bruge trampoliner, og så er det lettere for dem at sige, at de ikke må. Men det er ikke farligt, hvis man er klædt på til opgaven. Så lærerne må på kursus”, siger René Mühlbrand, som aldrig har haft en elev, der er landet på nakken.

“Jeg har haft nogle, som er vredet rundt på foden, men det har været under opvarmningen”.

Elever øver sig på airtrack

For at understrege sine pointer viser Réne Mühlbrand med sin 7. klasse på Højslev Skole, hvordan han inddrager trampoliner, når han underviser i redskabsgymnastik. Men han springer ikke direkte ud i det. Først forbereder han eleverne på airtracken.

Han beder eleverne springe med samlede ben hen ad luftpuden. Derefter gentager de turen med armene strakt over hovedet.

“Vi tager en gang mere, og så må I gerne lave et lille vip med armene”, siger han.

Næste runde bliver en tak sværere.

“Nu skal I løfte knæene op og klappe på dem med hænderne, mens I holder armene strakte”, siger han.

Eleverne får snart røde kinder og begynder at puste, men René Mühlbrand bygger uanfægtet forlæns ruller på, hvor eleverne tager hænderne så langt frem som muligt og sætter af med samlede ben. Altså det, der tidligere blev kaldt for kolbøtter.

“Det skal være både sikkert og sjovt at springe i trampolin, og derfor bygger jeg undervisningen op trin for trin, så eleverne øver de rigtige bevægelser, uden at de ved det. Bagefter sætter jeg ord på: Det her skal I bruge, når I skal lave saltoer”, forklarer han.

René Mühlbrand gør fire stationer klar. På to af dem indgår en trampolin. Det ene sted skal eleverne springe lige op og ned nogle gange, inden de slutter af med at hoppe ud på en blød måtte. Det andet sted er lidt mere avanceret. Her tager de tilløb, laver en salto og lander blødt på en høj madras.

“Det er vigtigt med tilløb, når man skal lave saltoer, og sikkerhedsmæssigt gør det ingen forskel, når bare man øver koordination og timing på airtracken først”, siger René Mühlbrand fra sin plads ved trampolinen.

"REDSKABET FANGER ELEVERNES INTERESSE"

Jacob Toft Tidligere idrætslærer og nu afdelingsleder i overbygningen på Højslev Skole
”Det kom bag på mig, hvor meget vi må bruge trampoliner, da vi undersøgte det, i forbindelse med at idræt blev et eksamensfag. Det gjorde vi, fordi vi var usikre på, hvad vi måtte. Men man skal kun bruge trampoliner, hvis man føler sig tryg ved at kaste sig ud i det med 30 elever. Ellers må man trække på en kollega eller få hjælp fra en idrætsforening. Det gør vi også i blandt andet dans, golf og boksning. Det fede ved trampolinen er, at eleverne synes, at det er sjovt. De elsker også at få pustet airtracken op, og mange har en trampolin hjemme i haven. Det er redskaber, som fanger deres interesse”.

”JEG VILLE VÆRE LÅST TIL TRAMPOLINEN”

Helle Kudahl Idrætslærer i udskolingen på Højslev Skole
"Jeg synes ikke, det er forsvarligt at bruge trampolin, når vi tit er to lærere til 60 elever. Da jeg tog idræt som ekstra linjefag for fire år siden, prøvede vi trampolinen, men ikke nok til, at jeg føler mig tryg ved den. Der er meget mere kraft i en trampolin end i en airtrack, og samtidig er elevernes arme og ben blevet længere, og tyngdepunktet har flyttet sig, når jeg får dem i 7. klasse. Jeg kunne selvfølgelig få et sikkerhedskursus, men jeg ville være låst til trampolinen, og der ville opstå kø. Vi lever op til Fælles Mål, når vi laver håndstand og ruller. Så taler vi med eleverne om, hvordan de kan hjælpe hinanden rundt, og hvordan de gør hinanden trygge, så de føler sig sikre på, at kammeraten tager imod. Modtagning og sikkerhed handler ikke kun om trampolinen. Vi har også parkour indeover. Her taler vi også om sikkerhed”.

Saltoer gør elev to meter højere

En airtrack er god at øve teknik på, men den giver ikke samme power til springet som en trampolin, forklarer René Mühlbrand.

“I trampolinen får eleverne mere højde på afsættet, så de fornemmer, at de svæver. Tit er det også andre elever, som shiner, end vi ser i de boglige fag. For eksempel er den bedste i dag ordblind. Nu går han rundt og er to meter højere, fordi han udfører vellykkede saltoer. Det havde han ikke gjort, hvis vi havde lavet bukkespring”.

Med rod i springgymnastik har René Mühlbrand så meget styr på, hvad han laver, at han ene mand har gang i fire stationer på samme tid. Det kan andre idrætslærere ikke nødvendigvis, vedgår han. Men de kan måske overskue en eller to stationer, hvor der så er trampolin på den ene.

“Man kan også invitere instruktører fra den lokale gymnastikforening til at undervise eleverne i spring. Det kan man lære noget af som idrætslærer, og instruktørerne prøver at undervise elever, som er fordelt på flere niveauer, end de er vant til, så de får også noget ud af det. På den måde kan lærere og instruktører spille hinanden gode”, siger René Mühlbrand.