Det er sjældent, at en politiker udbryder »Uha, det vil være dejligt« på et spørgsmål fra en journalist. Men Dansk Folkeparti vil hellere end gerne med på vognen, hvis regeringen foreslår helt at sløjfe understøttende undervisning.

Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, bliver derfor en glad herre, hvis han kan være med til at fjerne de timer, der oprindeligt var tænkt til at gøre den reformerede skoledag mindre kedelig og mere varieret.

Leder: Nu vil politikerne have rigtig undervisning 

»Vi så gerne den understøttende undervisning fjernet helt og aldeles. Vi var fra start kede af, at der kom aktivitetstimer med i folkeskolereformen«, siger han.

Den understøttende undervisnings berettigelse har længe været til debat, og det er de understøttende timer, der står for skud, når skolerne sløjfer timer for at gøre skoledagen kortere.

Og der blev for alvor sået tvivl om den understøttende undervisnings fremtid, da statsminister Lars Løkke under et arrangement med skoleelever på årets Folkemøde fik fortalt, at han og regeringen går med planer om at erstatte den understøttende undervisning med »rigtig undervisning«.

Trivselstimer og faglig fordybelse

Timer til tysk og praksisfaglighed

Siden har der været stille fra regeringens side. Men allerede nu har Dansk Folkeparti en ønskeseddel klar til, hvad der i stedet skal på elevernes skemaer.

»Vi får jo brug for nogle timer, fordi vi har indgået en aftale om at styrke praksisfagligheden, og det kunne også være rart at få styrket tysk«, siger Alex Ahrendtsen, som ikke mener, at flere fagtimer vil ødelægge mulighederne for en varieret skoledag.

»Det skal være op til lærerne at finde ud af, hvordan og hvornår de vil gøre undervisningen mere spændende, og hvordan de vil lægge bevægelse ind«, siger han.

Flere fagtimer kan øge behovet for lærere, da store dele af den understøttende undervisning mange steder i dag varetages af pædagoger. Derfor kan en konvertering af den understøttende undervisning til almindelige fagtimer føre en større regning med sig.

»Hvis det bliver dyrere, så bliver vi nødt til at gøre skoledagen kortere. Det er øvelsen, ellers skal der komme flere penge til«, lyder det fra Alex Ahrendtsen.

Stort nej tak fra oppositionen

På den anden side af det politiske spektrum er holdningen til flere fagtimer mindre begejstret. Fra Socialdemokratiet og De Radikale lyder et stort nej til at røre ved den understøttende undervisning.

»For os handler det om, at man skal understøtte og udvikle de rammer, vi har sat, og ikke bare fjerne dem«, siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind.

Samme holdning lyder fra De Radikale: »Jeg mener bestemt ikke, vi skal af med den understøttende undervisning. Den er blandt andet baggrunden for, at skolerne kan arbejde med 'åben skole'«, siger undervisningsordfører Marianne Jelved.

SF: Skolerne har brug for mere frihed

I Socialistisk Folkeparti er man klar til justeringer. Men ifølge partiet er det ikke den understøttende undervisning, der skal pilles ved. I stedet ønsker partiet at give skolerne mere fleksible rammer.

»Er der én ting, jeg har lært om det danske skolevæsen, så er det, at man ikke kan sige én ting om det danske skolevæsen. Så jeg tror virkelig, at vi skal give skolerne mere frihed til at tilrettelægge dagen på en måde, som de synes er bedst, der hvor de er«, lyder det fra undervisningsordfører Jacob Mark.

Partiet er klar til at bryde folkeskoleforliget for at løsne den meget omtalte paragraf 16b, der giver mulighed for at gøre skoledagen kortere ved at konvertere til flere timer med to voksne.

Skolernes indberetninger fra sidste skoleår viser, at halvdelen af skolerne benyttede muligheden for kortere dage til en eller flere af deres klasser. Det har fået flere til at pege på, at paragraffen bliver brugt langt mere, end loven tillader, da paragraffen kræver særlige pædagogiske begrundelser for at tages i brug.

»Paragraffen er meget stiv, hvilket gør, at man nok nogle steder udnytter paragraffen mere, end den tillader. Derfor vil vi udvide paragraffen, så det bliver lettere at gøre dagene kortere og have timer med en lærer og en pædagog, især i de små klasser«, siger han.

Enhedslisten: Start helt forfra

Enhedslisten og Alternativet står begge uden for folkeskoleforligskredsen. Begge partier oplyser, at de er positivt stemt over for at kigge på den understøttende undervisning. Men ingen af de to partier mener, at reformelementet skal erstattes med almindelige fagtimer.

»Hvis man ville gå ind og bruge det til noget, der kan stimulere børnenes sanser, ville det være fint. Men som jeg hører det, så vil man givet have mere røv til bænk. Det støtter vi ikke«, siger Alternativets undervisningsordfører, Carolina Magdalene Maier.

Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, mener, at der er brug for helt at nytænke den understøttende undervisning.

»Vi synes som udgangspunkt, at det var fornuftigt at indføre understøttende undervisning som begreb, men som tiden er gået, har man undergravet det. Derfor er man nødt til at starte helt forfra på, hvad man skal gøre med den understøttende undervisning«, siger han.