It i undervisningen kan realisere de store potentialer, der ligger i projektarbejde med masser af elevinddragelse, men sådan er udviklingen desværre langtfra i dag. Pilen peger tværtimod på en tilbagevenden til pædagogikken fra den sorte skole. Sådan lyder advarslen fra Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).

»Den store drøm i 50'erne og 60'erne var programmeret undervisning, hvor man, i tråd med tidens pædagogik, ved hjælp af maskiner kunne præsentere eleverne for systema-tiseret viden, teste dem i det og så via positiv eller negativ forstærkning sørge for, at det hang fast. Senere fandt man ud af, at den forestilling om læring er helt hen i vejret. I dag har den desværre fået en revival med de såkaldte læringsspil. Nu også som apps«, siger Jeppe Bundsgaard.

»De bygger på samme tankegang: Vi præsenterer et stof, og så tester vi bagefter gennem multiple choice, om det sidder fast«.

Forlagene svigter

Frem for digitale versioner af »Læs og Forstå« bør der udvikles materialer, der hjælper lærere og elever i projektarbejde med it som understøttende faktor, mener Jeppe Bundsgaard.

»Og så vil man se, at der ikke er tale om en computer per elev, men derimod om at etablere arbejdsprocesser, der minder om dem, vi voksne har med it. Nogle gange sidder vi ved en computer og skriver mails, bruger tekstbehandling eller redigerer videoer. Nogle gange arbejder vi flere ved en computer. Vores it-brug er meget forskelligartet, og i en stor del af arbejdsprocessen har vi slet ikke nogen computer foran os. Og selvfølgelig er det også sådan, elevernes praksis skal være. En computer per elev bør være et skræmmebillede«.

Tendensen har desværre også bredt sig til digitale læremidler, som udgives af etablerede forlag, mener Jeppe Bundsgaard.

»Der findes rigtig meget, også af tilsyneladende kompetente firmaers produkter, som er rigtig ringe. Det er desværre et stort pædagogisk tilbageskridt«.

Endnu større krav til lærerne

Problemet med at styre et projektarbejde med en høj grad af elevinddragelse er slet ikke nyt, mener Jeppe Bundsgaard. Men den digitale fremmarch har gjort de it-vante elever endnu mere selvstændige i undervisningen. Og det stiller endnu større krav til læreren.

»Det er en glidende overgang, hvor vi giver eleverne stadig mere ansvar for det, de laver. Samtidig sætter vi lærerne over for stadig mere komplekse styringsproblemer, fordi eleverne hele tiden er forskellige steder i forskellige processer. Det er derfor, man har været så glade for projektarbejde i teorien, men i praksis har sagt: 'Det fungerede ikke alligevel, ikke i min klasse i hvert fald'«, siger han.

»Det hænger sammen med, at man ikke har givet lærerne de rigtige redskaber af både didaktisk og styringsmæssig art. Der er ikke nogen mennesker i verden, der kan styre så komplekse processer uden at være uhyre strukturerede. Og den strukturering opstår ikke bare ud af det blå«.

Digitale læremidler skal skabe struktur

Det kræver efteruddannelse af de nuværende lærere og mere it-didaktik på læreruddannelserne, mener Jeppe Bundsgaard. Men forlagene har også et ansvar for at medvirke til at realisere potentialet.

»Vi har ikke haft tradition for at udarbejde læremidler til projektarbejde. Det er det, der nu kan lade sig gøre med it. Man kan udarbejde læremidler, der strukturerer elevernes processer, så de ved, hvad de skal gøre, administrerer deres samarbejde, så de ved, hvem der har ansvaret, og styrer produktproduktion i hele projektarbejdet, så der er styr på delprodukter, noter og så videre«, forklarer han.

»Desuden kan læremidlerne støtte elevernes tilegnelse af fagligt relevante begreber og metoder og endelig hjælpe med den faglige kommunikation om elevernes arbejde«.

Lykkes det ikke at udvikle understøttende digitale læremidler, ser det sort ud for projektpædagogikken, mener Jeppe Bundsgaard.

»Så vil lærerne efterspørge undervisningsmaterialer, nu digitale, der understøtter en traditionel undervisningspraksis. Og eleverne vil hurtigt finde ud af, at det er lige så kedeligt som alt det andet«.