Skoleleder Henrik Berggren Jessen, Nørremarksskolen i Vejle, medlem af skolens rejsehold.

Hvad har han observeret ved at være rundt på landets skoler?

»Jeg har set et landskab med skoler, der er meget forskellige. Jeg har set lærere, der er meget dygtige, men de arbejder på et for svagt evidensgrundlag«.

»I Danmark er der ikke tradition for at have evidens i læreruddannelsen, og det går hele vejen igennem. Lærerne ved for lidt om, hvilke værktøjer der virker. Nogle af dem har en meget klar fornemmelse af, hvad der virker i hverdagen, men de kan ikke dokumentere, at det og det er forskningsmæssigt baseret«.

Det er ikke lærerne, der er noget galt med, understreger Henrik Berggren Jessen.

»Det, der er galt, er, at vi ikke har haft tradition for at bruge forskningen som det væsentlige grundlag for vores læreruddannelse. Det mener jeg vi skal til at gøre«.

»Hvis vi skal over middel - hvor vi jo ligger nu - i verdens sjettedyreste folkeskole og op i top fem i verden, som der bliver talt om, så skal vi helt klart bygge undervisningen på forskningsmæssige resultater. Vi skal have etableret et miljø omkring folkeskolen, som kan understøtte lærernes daglige arbejde«.

Uddannelse hviler på svagt grundlag

Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er ikke stærkt nok, mener Henrik Berggren Jessen. Lærerne i Finland, som klarer sig godt i Pisa, er universitetsuddannede. Det er den vej, Danmark skal gå, mener han.

»Lærerne herhjemme gør det jo godt, men de gør det jo ikke så godt, at vi ligger i top i Pisa. Det gør Finland og Singapore. Og vi bruger mange, mange penge på skolen. Der skal forskning ind. Vi skal forske i, hvad det er, der virker her i Danmark. Det, kan jeg tydeligt se, er en mangel her i Danmark. Det har jeg i øvrigt vidst var en mangel, siden jeg blev uddannet som lærer i 1986. Jeg var allerede dengang klar over, at vi bliver uddannet på et for svagt fagligt grundlag«.

»Jeg har selv læst meget siden og taget en exam.pæd. i historie for at blive dygtigere til at undervise i historie. Det var en fantastisk mulighed for mig dengang«.

Han mener, at der sagtens kan opbygges et stærkt forskningsmiljø omkring skolen, der blandt andet kan stå for efter- og videreuddannelse af lærere, uden at det koster ekstra penge. Der er allerede masser af penge i systemet til skoleudvikling med mere. Pengene skal bare samles og bruges på en mere systematisk og koordineret måde.

Henrik Berggren Jessen ved ikke, hvorfor han blev udvalgt til rejseholdet. Han blev bare ringet op af departementschefen fra Statsministeriet, der sagde: »Vi har længe holdt øje med dig«.

Lærer Hanne Them, Birkhovedskolen i Nyborg, medlem af skolens rejsehold.

Hvad har hun observeret ved at være rundt på landets skoler?

Hun mener, at der går for lang tid, fra at man konstaterer, at en elev er på vej ud på en skæv bane, til der bliver handlet.

»Vi skal blive bedre til at støtte op om de skæve elever«, siger hun.

Derudover har hun især hæftet sig ved, at der er stor vilje til at skabe en god folkeskole, og at der er mange nye initiativer.

»Men der mangler konkret indsigt i, hvad der virker. Og hvor meget det virker. Det har man ikke gjort sig så mange overvejelser over. Evalueringerne er tit meget brede. Det bliver meget 'jeg synes' og 'det ser ud som om'«, siger Hanne Them.

»Vi ved som lærere godt, hvad vi gør, men når det handler om, hvad der virker, bliver vi mere slappe. Jeg vil personligt gerne vide, hvad der virker. Og jeg vil gerne have nogle værktøjer. Det er frustrerende ikke at kende de mekanismer«, tilføjer hun.

»Og så skal vi blive bedre til at dele alt det gode, der foregår rundt omkring på skolerne, med hinanden«, nævner hun som noget, hun især har tænkt over på sin rejse rundt i landet.

Hanne Them havde en fortid som apotekerassistent, før hun tog en læreruddannelse. Den tredje lærer, der er med på rejseholdet, Tine Marie Balck Sørensen, Tre Falke Skolen på Frederiksberg, er cand.scient.pol. og meritlærer.