For nylig tiltrådte Henning Kristensen som skoleleder på Vorupør Skole. Samme dag tog Brian Nielsen fast plads i viceskoleinspektørens stol på Tingstrup Skole. Begge skoler ligger i Thisted Kommune i Nordjylland.

De to nybagte ledere har mere til fælles. De er begge i 30erne, de kommer fra lærerstillinger på deres respektive skoler i Thisted, og de er halvvejs igennem en tre-årig lederuddannelse for lærere. Her tager de en diplomuddannelse i ledelse og er sideløbende i praktik hos deres egne skoleledere.

»Jeg har fået en række konkrete redskaber med mig, for eksempel om kommunikation. Vi har blandt andet talt meget om, at der altid er flere sider af en sag, så når en elev har problemer med sin adfærd, prøver jeg at tale med ham og læreren om, hvad de selv kan gøre, så det ikke sker igen«, siger Brian Nielsen.

Han har været konstitueret viceskoleinspektør på Tingstrup Skole siden i sommer, men allerede i begyndelsen af di­plom­­uddannelsen blev han tilknyttet kontoret 200 timer om året og fik blandt andet ansvaret for skolens valgfag.

Henning Kristensen har også været konstitueret i sit job.

»Ledelse var på mange måder ukendt land for mig, men diplomuddannelsen har udvidet mit teoretiske grundlag. Vi har haft meget om pædagogisk ledelse og om personaleledelse«, siger skolelederen, der har lært at gennemskue den politiske udvikling.

»Tidligere fik lærerne ansvar, i dag skal de selv tage det. Men vi må ikke falde i den grøft, at der ikke er plads til andet i livet end at være lærer. Det kan ingen holde til«.

For få ansøgere

Lederuddannelsen blev skabt af CVU Midt-Vest i Skive og JCVU i Århus for fem-seks år siden og bruges af omkring 20 kommuner. Thisted koblede sig på i 2002, fordi kommunen fik for få ansøgninger, når den søgte skoleledere.

»Skiftet fra lærer til leder har aldrig været så stort som i dag, så vi må gøre noget for at ruste de lærere, der har lyst til at være ledere. Ellers træder mange af dem et skridt baglæns og holder sig væk«, siger skolechef Palle Holm fra Thisted Kommune.

Med deres placering i et udkantsområde får skolerne i Thisted heller ikke mange ansøgninger fra etablerede skoleledere andre steder fra, så kommunen har erkendt, at den skal levere en vis procentdel selv.

»Vi kan ikke garantere lærerne en lederstilling, når de går i gang med uddannelsen. Men i og med at de bliver udpeget af deres skoleledere, ved vi, de er værd at bygge videre på. Derfor vokser sandsynligheden for, at de får et job«, siger Palle Holm.

Thisted har haft fire ledige stillinger på kort tid. Tre af dem har kommunen besat med ledere af egen avl, og med 25 ledere i alt regner Palle Holm ikke med, at kommunen bliver mæt foreløbig.

»En leder bliver ikke i jobbet til evig tid, så statistisk set får vi brug for tre til fem nye om året. Derfor betragter vi det som en skal-udgift at forberede lærere på et job som leder«, siger Palle Holm, der betaler omkring 25.000 kroner om året for en plads på uddannelsen. Beløbet dækker udgiften til CVU, bøger, kørsel og vi­kardækning. Til gengæld læser lærerne i deres fritid.

»Vi er utrolig glade for uddannelsen, fordi den på én gang giver lærerne en teoretisk baggrund og tager udgangspunkt i virkeligheden på skolen. Det får vi nogle ledere ud af, som er selvkørende lige fra starten. De drukner ikke i arbejde, fordi de først skal til at finde ud af, hvad der skal til for at lede en skole«, siger Palle Holm.

Ballon i luften

Henning Kristensen vil ikke afvise, at han havde søgt jobbet som skoleleder på Vo­rupør Skole uden diplomuddannelsen. Men han føler sig bedre forberedt nu.

»Når jeg står over for et dilemma, ved jeg, at der altid vil være nogle, som er utilfredse, uanset hvilket valg jeg træffer. Der er altid flere valg, og ingen af dem er fuldstændig rigtige eller fuldstændig forkerte. Det er jeg blevet meget bevidst om«, siger Henning Kristensen.

Uddannelsen er også et godt sted til at lufte ideer.

»Jeg kan sende en ballon op og høre, hvad de andre deltagere siger, uden at det koster noget. Det kan jeg ikke over for lærerne hjemme på skolen«, siger han.

Viceskoleinspektør Brian Nielsen er til gengæld sikker på, at han stadig havde været lærer, hvis ikke hans skoleleder, Ulla Oddershede, havde opfordret ham til at tage uddannelsen.

»Jeg havde tænkt på at blive leder en gang med tiden, men da Ulla prikkede til mig, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle gå i gang nu«.

Skolelederens rolle som mesterlærer har også hjulpet Brian Nielsen til hurtigt at finde fodfæste.

»Jeg suger til mig af hendes erfaring. Vi har blandt andet talt meget om, hvad det gør ved én, når man bliver leder. Derfor har jeg ikke følt det som et svært spring«, siger han.

folkeskolen@dlf.org

En række jyske og fynske kommuner samarbejder med CVU Midt-Vest i Skive og JCVU i Århus om projektet Lærer til leder. Projektet adskiller sig fra andre lederuddannelser ved blandt andet:

at være særligt tilrettelagt for lærere

at blive afviklet i en særlig procesorienteret organisationsform

at være forankret i en teoretisk diplomuddannelse i ledelse og i en form for lederpraktik hos den enkelte lærers egen skoleleder. Skolelederen kvalificeres til mentor via et mindre forløb i refleksiv ledelse.

Et uddannelsesforløb varer tre år, og læreren og lederen tilmeldes som par.

Kommunerne fremhæver blandt andet:

når lærerne ansættes i lederstillinger, undgår de tid til oplæring

de nye ledere møder ikke ledelsesudfordringer, som de ikke kender til på forhånd

ledelsesopgaven er i dag så kompleks, at en læreruddannelse ikke er tilstrækkelig ballast

projektet er reelt den eneste og dermed den sikreste måde at skaffe kvalificerede ledere på i udkantsområder.

Erfaringerne fra de første fem-seks år med projektet viser, at deltagerne søger og får lederstillinger.