Skolelederen på privatskolen Interskolen i Århus gav flødeboller til samtlige lærere og elever tirsdag i sidste uge, kunne man læse i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Årsagen var, at Undervisningsministeriet dagen inden havde offentliggjort gennemsnitskaraktererne fra sidste års afgangsprøver på internettet med Interskolen som den, der havde det bedste karaktergennemsnit.

Det var ikke kun Jyllands-Posten, som havde fundet anledning til at skrive om karakteroffentliggørelsen.

Berlingske Tidende lokkede på forsiden læserne med teksten: »Skolernes topscorere og bundskrabere. Læs i dag, hvordan dit barns skole klarer sig«.

Inde i avisen var der en stort opsat grafik med de ti bedste og de ti dårligste skoler i skriftlig dansk og matematik, mundtlig engelsk samt fysik/kemi og en henvisning til bladets netavis, hvor man kunne se alle skolers karaktergennemsnit.

»Offentliggørelsen af karaktererne kan bruges til at sætte fokus på kvaliteten i den undervisning, der foregår på den enkelte skole«, citerede Berlingske Tidende undervisningsminister Ulla Tørnæs for at sige.

»Til det kan jeg ikke sige andet, end at karakterer ikke kommenterer undervisning, men den enkelte elevs præstation«, fastslår Tanja Miller, der har skrevet en ph.d.-afhandling om karaktergivning.

Hun har svært ved at se, hvordan offentliggørelsen af skolernes gennemsnitskarakterer kan være med til at sætte gang i en proces på skolerne, som skal forbedre undervisningens kvalitet, som ikke bare Ulla Tørnæs, men også forældreorganisationen Skole og Samfund mener.

»Jeg tror ikke, at der er nogen skoler, der vil ofre resurser på sådan en proces. Hvis man har fået lidt for lavt et gennemsnit, vil man måske nærmere dukke nakken, men det er der aldrig nogen, der er blevet bedre af«, siger Tanja Miller.

»At offentliggøre karaktergennemsnit er et politisk værktøj, mere end det er et skoleværktøj«, understreger hun.

Meningsløs Skub-kritik

At karakterer i den grad er højeksplosivt politisk sprængstof, fremgik tydeligt af Politiken i sidste uge. Her kunne man læse, at eleverne på Hellerup Skole, et af flag­skibene i Gentofte Kommunes så berømte Skub-projekt, havde fået markant dårligere karakterer ved sidste års afgangsprøver end deres jævnaldrende på de andre skoler i Gentofte Kommune.

Modsat de ti andre skoler i Gentofte Kommune befandt Hellerup Skole sig med et karaktergennemsnit på 7,5 ikke i den bedste fjerdedel, men helt nede på en plads som nummer 1.423 ud af 1.603 skoler.

Det fik det tidligere medlem af hovedstyrelsen i DLF Niels Christian Sauer til i Politiken at gentage sin kritik af det om­diskuterede pædagogiske prestigeprojekt i Gentofte.

»Karaktergennemsnittet tegner billedet af en pædagogisk katastrofe«, mente han, »det vidner om, at der er noget fundamentalt galt«.

Tanja Miller er forbavset over, at Niels Christian Sauer som tidligere medlem af DLFs hovedstyrelse kan finde på at sige, at de lave karakterer har noget at gøre med pædagogikken på skolen.

»Han må have meget imod pædagogikken«, er hendes kommentar, men hun understreger samtidig, at hun ikke ved nok om pædagogikken til at kunne sige noget om den som sådan.

»Det kan meget vel ende med, at Niels Christian Sauer kan gå hen og få ret i sin kritik, men hans argumentation er ikke korrekt«, siger Tanja Miller.

Selv om det retfærdigvis skal understreges, at flere kilder i aviserne er citeret for at sige, at man skal være varsom med at udlede for meget af karaktererne, er Tan­ja Miller alligevel bekymret over den bevågenhed, som karaktererne har fået fra pressen. Også selv om hun mener at kunne se, at bevågenheden er aftagende.

»I og med at medierne interesserer sig så kraftigt for karaktererne, er de med til at sælge den grundidé, at karakterer er et kvalitetsmål for undervisningen«, advarer Tanja Miller.

jabrahamsen@dlf.org