Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af Gurli Bjørn Iversen, Jørgen Asmussen, Benny Bang Carlsen og Claus Nelson
176 sider, 200 kroner
Dansklærerforeningen
Børn og unge bruger gennemsnitlig seks-syv timer på medier dagligt. Man taler om den parallelle skole, hvor børn og unge erhverver sig en medieformidlet viden, der ikke lægges større vægt på i skolen. Mediefaget eksisterer som et valgfag i skolen, og mediekulturen behandles i danskfaget. På papiret ser det godt ud, men virkeligheden er en anden. Medieområdet nedprioriteres målt i forhold til dets betydningsfulde rolle.
Bogens sigte er dobbelt. På den ene side forsøger den at give os undervisere et bud på, hvorledes vi kan kvalificere børn og unges medieforståelse og bibringe dem nogle redskaber, hvormed de kan forholde sig kritisk til medierne. På den anden side lægges der op til diskussion af begreberne æstetisk dannelse og etisk dannelse med henblik på de elektroniske mediers påvirkninger af børn og unges dannelse og identitet. Bogen hævder, at der i folkeskolen er tendens til, at mediepædagogikken er et udtryk for skolens modstand mod mediernes påståede farlighed og manipulationer. Altså: børnene skal være bevidste om mediernes manipulationer og falske billede af virkeligheden.
Bogen analyserer nyere børne- og ungdomsfilm og medieudtryk som dokusoap, musikvideoer, reklamer og reality-tv. Der veksles mellem teoretiske afsnit og gennemgang af udvalgte film og tv-afsnit. Samtidig gives en historisk baggrund, og der knyttes didaktiske overvejelser til. Bogen henvender sig til lærere, der underviser på skolens ældste klassetrin, samt til alle, der har interesse i at forstå de elektroniske mediers betydning for børn og unges selvdannelse.
Poul Erik Lind Larsen