En lille bunke aske på bunden af en hjerteformet æske er alt, hvad børnene i 4.d og 5.d på Møllevangskolen i Århus har tilbage som minde om, hvordan det var at gå i skole før den store brand natten mellem 13. og 14. januar i år, der lagde en tredjedel af skolen i ruiner.

Asken hentede klasselærer Helle Overballe fra tomten få dage efter branden. Som de eneste levende væsener måtte d-klassernes akvariefisk nemlig lade livet i flammerne. Siden er fiskene erstattet af en lille leopardskildpadde, Leo, som børnene i klasserne straks har kastet deres kærlighed på. På samme måde er det meste af det, der gik tabt ved branden, erstattet af nyindkøbte ting.

Men for de to d-klasser er kæledyret sammen med regulært inventar som stole, borde og kladdehæfter noget nær det eneste, de umiddelbart har kunnet få erstattet. Klassen mistede alt. Børnenes bøger, computere, plancher, kompendier, tegninger og billeder gik op i lys lue. Og netop for Møllevangskolens d-spor er det en katastrofe.

D-klasserne er centerklasser for døve og tunghøre børn, og de kan ikke klare sig med hørende børns klassesæt alene. Lærerne er nødt til selv at fabrikere langt de fleste af de undervisningsmidler, de skal bruge, fordi ikke-hørende børn ikke er så hurtige til at lære at læse og skrive som andre børn. De har brug for en høj grad af visualisering af det skrevne sprog, for at de forstår det. Derfor består en stor del af lærernes forberedelse til timerne i at fabrikere ting, eksempelvis plancher med billeder, der letter forståelsen for grammatik, syntaks og andre svære begreber i den skrevne verden.

Dansk er fremmedsprog

Når et tegnsprogsafhængigt barn kommer i skole, begynder en lang og besværlig vej med at tilegne sig en anden måde at kommunikere på, nemlig skriftsproget.

'Tegnsprog er disse børns modersmål. Dansk er et fremmedsprog for døve og svært tunghøre børn. Det er så forskelligt fra hinanden som dansk og kinesisk, og det er vigtigt at forstå for at fatte disse børns problematik', fortæller Helle Overballe, der er klasselærer for 5.d.

Tegnsprog er et visuelt sprog, der baserer sig på tegn for personer, ting og handlinger, men hvor det også er nødvendigt at se den, man taler med, i øjnene for at få alle detaljerne med. Mange af sprogets nuancer ligger i den tegnsprogstalendes mimik.

'Derfor er dansk en helt ny verden for et døvt barn. Og det at læse en dansk tekst svarer, til at et barn i samme alder skal læse en tekst på et fremmed sprog. For eksempel er syntaksen grundlæggende anderledes, fordi man på tegnsprog altid begynder med at sætte scenen og præsentere den eller de agerende. Vil man for eksempel fortælle, at en mand går en omvej fra kirken uden om mosen til byen, så begynder man med tegnet 'vej', som man med hænderne viser snor sig på en særlig måde. Derefter placerer man kirken, mosen og byen, og så kommer manden ind i billedet, som man lader gå sin omvej', forklarer Helle Overballe.

'Dertil kommer, at det danske sprog er fuldt af småord, som ikke giver nogen mening for de døve og tunghøre børn. De ligger i mimikken', forklarer Helle Overballe.

Det siger sig selv, at når man skal lære et helt nyt sprog allerede fra børnehaveklassen, tager det sin tid, før det sidder, som det skal. Det vil sige, at børnene i 4. og 5. klasse måske er nået til et læseniveau, der svarer til et par klasser lavere for hørende børn.

'For børn på 11 år er det ikke spændende at sidde og læse om Søren og Mette. Så for at vi kan holde motivationen oppe hos børnene, er vi nødt til at give dem tekster, der er interessante. Og de findes simpelthen ikke som klassesæt på deres niveau, så derfor er vi i høj grad nødt til selv at skrive dem', fortæller Helle Overballe.

Personligt materiale

Som eksempel nævner hun, at klassen tidligere på året læste 'Rejsen til jordens indre'.

'Børnene elsker den slags historier. Men de kan ikke holde rede i den ved at læse den almindeligt. Indholdet passer, men læseniveauet er for højt. Derfor har jeg skrevet forkortede versioner af hvert kapitel til børnene, så de kan følge med'.

Men de versioner eksisterer altså ikke længere. Efter at have arbejdet med døve og tunghøre børn gennem 13 år er det hendes oplevelse, at en lærers undervisningsmateriale er meget personligt.

'Vi finder hver især noget, vi kan få til at virke, og derfor kan vi ikke overtage hinandens materialer. Det giver ingen mening', forklarer Helle Overballe. Og købe den slags materialer kan man jo slet ikke. Helle Overballe havde undervisningsmidler, hun har fabrikeret gennem hele sit lærerliv på Møllevangskolen, gemt i klasselokalernes skabe og skuffer. Det samme gælder det, klassernes øvrige lærere havde fabrikeret. Blandt andet Britta Kirdans tegnsprogsmaterialer, som hun har skabt gennem sit 25-årige virke som speciallærer i centerklasserne.

'Hvad gør man, når sådan noget sker?, ja, der er simpelthen ikke anden udvej end 'the hard way'. Vi må bare i gang igen, for der er ikke andre måder at skaffe materialerne på, siger Britta Kirdan.

Men begge lærere understreger, at de smøger ærmerne op med højt humør.

'Vi bliver nødt til at lave de undervisningsmidler, vi har brug for, i takt med at vi får brug for dem. Andet er der ikke at gøre, for børnene kan simpelthen ikke klare sig uden. Og hvis det ikke var for den daglige glæde over børnene, så var vi jo ikke blevet lærere, smiler Helle Overballe.

'Så ja, vi gider godt gå i gang igen. Selv om vi godt nok lige skulle sunde os lidt, da det gik op for os, hvad vi havde mistet', indrømmer Britta Kirdan.

folkeskolen@dlf.org

På Møllevangskolen går i øjeblikket 43 døve og tunghøre børn i centerklasserne fra 0. til 9. klasse. Børnene kommer fra hele Århus Amt. Der er kun to folkeskoler med centerklasser for døve og tunghøre i hele Jylland. Den anden ligger i Herning. Derudover er der to specialskoler for døve og tunghøre i Fredericia og i Aalborg.