Af Marie Scott Poulsen

Efterskrift: Jesper Juul

136 sider, 199 kroner

Politikens Forlag

I den række af bøger, der udgives i øjeblikket, fylder de personlige beretninger en betragtelig del. Denne bog er således repræsentant for en genre. Samtidig er det oppe i tiden at lirke lidt ved tabubelagte emner, og her er det myten om den onde stedmor, der behandles, dog med modsat fortegn.

Bogens 14 beretninger er skrevet af stedmødre og -fædre, der alle har oplevet livet med sammenbragte børn på nærmeste hold. Fælles for dem er, at de alle har gode intentioner og hensigter, men de fleste oplever, at det ikke er problem- og omkostningsfrit at gå ind i et nyt forhold med børn. Askepot kommer ikke til orde, men alligevel er det hende og hendes søstre og brødre, der sætter dagsordenen i bogen såvel som i de nye forhold.

Mange udtrykker frustrationer over at komme i en familie med andre værdinormer, og børneopdragelsesprincipper kan blive både et sprængfarligt emne og et fortiet område i det nye parforhold. Endvidere er det en svær erkendelse, at det ikke altid er så let at forholde sig til et barn, man ikke er biologisk forælder til.

Fælles er også erkendelsen af, at følelser som jalousi og ensomhedsfølelse dukker op som uforudsigelige medspillere.

Samtidig er det vanskelige emner at tale med andre om, og det er netop et af bogens ærinder.

Det kan være befriende at læse om andre, der er i en lignende situation eller har oplevet tilsvarende følelser, og som et sådant spejlingsbillede har bogen sin styrke.

Beretningerne står stort set ukommenterede side om side, men med en fælles kommentar og gode råd skrevet som efterskrift af familieterapeuten Jesper Juul.

Illustrationerne er fine og meningsfyldte collager, som ledsager hver beretning, mens bogstavstørrelsen i teksten er meget lille.

Bogen virker med sin layout popularistisk, hvilket kan svække det ellers aktuelle tema.

Gitte Ullstad